TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Samsung retur med Windows-tablet

Samsung Galaxy TabPro S kommer med Windows 10.

Af / 07/01/2016 - 17:10
Samsung retur med Windows-tablet

Ikke siden Samsung ATIV Smart PC og Samsung ATIV Tab, har vi set en Windows-tablet fra koreanske Samsung, men det blev der lavet om på i Las Vegas på årets CES-messe, hvor den Samsung løftede sløret for Galaxy TabPro S, der tydeligvis er designet til at tage konkurrencen op med Microsofts egen Surface Pro 4. Og selvfølgelig med Apples iPad Pro, der jo også kommer med stor skærm (12,9”).

Samsung Galaxy TabPro S kommer både i sort og hvid. Foto: Samsung
Samsung Galaxy TabPro S kommer både i sort og hvid. Foto: Samsung

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Samsung tilsyneladende nu afviger fra et tidligere princip om, at kun Android-baserede produkter navngives “Galaxy”, hvilket dels var grunden til, at de førnævnte, tidligere Windows-tablets var navngivet “Ativ”, og dels er grunden til, at f.eks. Samsungs nyeste smart-ur hedder Gear S2 og ikke Galaxy Gear S2 – det er nemlig baseret på operativsystemet Tizen, ikke Android.

Galaxy TabPro S kommer med 12” S-AMOLED skærm (2160 x 1440 pixel opløsning) og Intel Core-M processor med 4 GB RAM og enten 128 eller 256 GB SSD.

Med tabletten medfølger et tastaturcover med taster i fuld størrelse.

Foto: Samsung
Foto: Samsung

En pris kender vi endnu ikke, men i følge CNET.com, bliver Galaxy TabPro S lanceret globalt i løbet af næste måned. Hvad det betyder for en mulig dansk lanceringsdato er for tidligt at sige noget om.

Annonce

Specifikationer:
Operativsystem: Windows 10 Home
Skærm: 12” Super AMOLED, 2160 x 1440
Processor: 2,2 GHz Intel Core M
Hukommelse: 4 GB RAM / 128/256 GB SSD
Kamera: 5 MP + 5 MP
Trådløst: 4G/LTE, 802.11 ac/a/b/g/n, Bluetooth 4.1, NFC
Størrelse: 290,3 x 198,8 x 6,3 mm
Vægt: 693 g
Batteri: 5200 mAh

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *