Kvantecomputeren har i mange år været computerteknologiens hellige gral: En computer, der i stedet for møjsommeligt at tygge sig gennem endeløse rækker af nuller og ettaller i sin programkode, kan afprøve alle mulige udfald på én gang, og komme frem til resultatet i første hug. Problemet er bare, at computere af den type hidtil kun har eksisteret som forsøgsopstillinger i forskningslaboratorier – hvor det endda har været svært at bevise, at de overhovedet fungerer.
Indtil i dag, hvor IBM på CES i Las Vegas præsenterede, hvad de selv betegner som verdens første kommercielle kvantecomputer.
IBM Q System One er en 20 kvantebits-computer i ulasteligt design, der skulle rumme alt, der skal til for, at en virksomhed kan begynde at eksperimentere med kvanteberegninger. Men bemærk ordet “eksperimentere,” for det kræver stadig en god portion sportsånd og videnskabelig nysgerrigehed at bruge den tre meter høje terning til noget konkret. Og selv om kvantecomputeren ligner en rekvisit fra en fremtidsfilm, er regnekraften mere nutidig.
Kun en begyndelse
IBM Q System One indeholder 20 kvantebits. Til sammenligning havde Googles D-Wave kvantecomputer, som vi tidligere har skrevet om, 28 kvantebits. Og uanset at dens algoritmer var 35.000 gange mere effektive end traditionelle programmer, var D-Wave stadig lidt langsommere end en almindelig skrivebordscomputer anno 2014. Der er også lige det aber dabei, at “hjernen” i maskinen kun kan fungere, når indmaden køles ned til en temperatur en hårsbredde over det absolutte nulpunkt (-273 grader celcius). Og da kun i 100 millisekunder ad gangen.
Men vildt ser det ud. Og at det overhovedet er lykkedes at modne teknologien så meget, at den (og det massive kølesystem) kan pakkes ind og sælges, er en bedrift i sig selv. Og IBM lover, at maskinen kan opgraderes senere. Den traditionelle computere er jo også kommet langt, siden de første IBM mainframe-computere blev lanceret i 1952.
Læs også: Verden kører på kvantemekanik
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer