Den årlige Hi-Fi & Surround-messe samlede endnu engang rekordmange besøgende. En tilfreds Thomas Sillesen betegner den som den største i årevis. Og dette vel at mærke oven på flere år med stigende besøgstal.
“Det er skønt, så positive de besøgende er. Med så gode besøgende er det fedt at være udstiller,” siger han, og giver samtig en tak til de mange udstillere, der har støttet op omkring messen.
Analoglyden rør på sig Som det har været tendensen i flere år, var udvalget både præget af nyskabelse og nostalgi. Fuldt digitale forstærkere og streamingmodtagere trivedes side om side med analoge pladespillere og rørforstærkere.
Annonce
Revox tilbage til rødderne
Hi-Fi-nostalgikere bliver fugtige i øjenkrogene, når de hører navnet Revox. Det schweiziske firma er kendt for sine spolebåndoptagere, som var noget af det mest attraktive, man i sin tid kunne forestille sig som signalkilde. Men den sidste af dem forlod samlebåndet i 1998. På messen fik vi imidlertid at vide, at Revox snart vil genoptage produktionen af spolebåndoptagere! Om der bliver tale om en nydudviklet maskine eller en remake på samme måde, som Technics SL-1200, der nu sælges igen, vides ikke. Ej heller priesen – men regn med, at det ikke bliver billigt! Man kommer også til at kunne købe masteroptagelser på spolebånd.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.