Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Spotify Connect forbinder udstyret

Spotify Connect kobler flere enheder sammen. Det betyder, at flere lydprodukter får indbygget Spotify i fremtiden - og bliver lettere at bruge.

Skrevet af / 04/09/2013 - 11:15
Spotify Connect forbinder udstyret

På IFA-messen i Berlin agter Spotify at lancere den nye tjeneste Connect. Det er et produkt, som gør det lettere at indbygge Spotify i sine lydprodukter. For brugeren bliver det desuden lettere i brug.

Forskellige brugerflader
I dag er det således, at elektronikproducenter som indbygger Spotify i deres produkter, har hver sin brugerflade. Har du for eksempel en Onkyo-receiver med Spotify-tjenesten indbygget, må du åbne Onkyos egen styrings-app på mobilen for at spille musik gennem den. Brugerfladen her er forskellig fra Spotifys egen officielle app, og der er oftest nogle mangler i forhold til den. F. eks. at kunne ændre i playlister. Det giver også en del forvirring, at forskellige produkter har forskellige grænseflader på et produkt, som forventes at være ens for alle.

Homogent udseende i Spotify Connect
Med Spotify Connect skal det være slut med forvirringen. Produkter med Spotify Connect indbygget vil kunne betjenes med din smartphone, tablet eller computer. Og du skal bruge Spotifys eget velkendte program, som vil blive synkroniseret direkte med lydanlægget.

Det minder meget om Apples AirPlay, men i modsætning til AirPlay, hvor musikken streames gennem luften fra iPhone, iPad eller iTunes, bruger Spotify Connect kun app’en som fjernbetjening, der synkroniseres med anlægget. Selve afspilningen finder sted i lydanlægget via nettet. Dermed slipper du for at bruge ekstra batterikraft og netbåndbredde på afspilningen. Du undgår også, at afspilningen afbrydes af indkommende samtaler eller af andre programmer.

Sammenkobling af flere enheder
Hvis mange enheder er tilkoblet på samme konto og er åbne på samme tid, kan du simpelt vælge, om lyden skal afspilles af tabletten, smartphonen, computeren eller lydanlægget.

Når din smartphone eller tablet er opdateret med den nye Spotify-app, vil et Spotify-ikon dukke op ved kontrolknapperne. Når du trykker på dette, får du en liste med tilgængelige afspilningsenheder frem, som du kan vælge mellem. Er din iPad tilkoblet til kontoen, vil denne dukke op på listen, og det samme gælder, hvis du har et lydanlæg med Spotify Connect. Produkterne skal dog være tilkoblet det samme trådløse netværk, for at det kan fungere.

spotify-connect2
Vælg på en liste over tilgængelige afspilningsenheder.

Samarbejdspartnere
Tjenesten vil i første omgang være at finde i produkter fra Argon, B&O, Denon, Hama, Marantz, Philips, Pioneer, Revo, Teufel og Yamaha. Andre partnere vil følge trop.

Spotify Connect vil blive lanceret i løbet af nogle måneder til brugere med Premium-abonnement.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top