Et af de mest ventede pressemøder på IFA-messen er Samsungs. Men de, der havde håbet på at se en kavalkade af spændende nye produkter, blev skuffede. Der blev selvfølgelig nævnt produkter, men det var mest som illustration på de forskellige teknologier.
En stor del af tiden blev brugt på at tale om Quantum Dot teknologien, der anvendes i high-end -fjernsyn. Den kan du læse mere om her.
Et stort område af standen er afsat til at forklare og demonstrere, hvordan kvanteprikker kan forbedre kontrast, lysstyrke og farvegengivelse. En anden fordel er, at det uorganiske materiale ikke ældes (et hip til konkurrenternes OLED-modeller), hvilket betyder, at Samsung nu går ud med en 10 års garanti mod indbrænding på sine Quantum Dot-modeller.
Et eksempel på et produkt er den nye buede 27 “gaming-skærm CFG70 med 1 ms responstid og 144 Hz opdateringshastighed.
Man talte også meget om HDR, og hvordan Samsungs teknologi skal kunne gengive materiale i HDR. Netflix kom på scenen og fortalte os, at for eksempel Marco Polo-serien allerede understøtter det, og at man senere vil frigive serier som Daredevil og Stranger Things i HDR-kvalitet.
Men hvad skal man med godt billede uden god lyd til? Samsung afslørede det saftige soundbarsystem K950 med 15 indbyggede højttalerenheder og endda support for Dolby Atmos.
Rosinen i pølseenden var noget til Smart Home-afdelingen. Her fremviste Samsung en interaktiv skærm, kaldet Family Hub, der skal fungere som et knudepunkt for familielivet. Man kan efterlade beskeder til hinanden, planlægge i en kalender, og bruge den som en ekstra tv-skærm.
Man skal også kunne finde opskrifter, tjekke på afstand, hvad der er i køleskabet, og bestille nye produkter og få dem leveret.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer