Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Microsoft lancerer Surface tablet-computer

Apple er ikke længere alene om at stå for både hardware- og software-delen af sine produkter. Microsoft er nu på banen med en tablet-computer, som software-firmaet har fuld kontrol over fra inderst til yderst.

Skrevet af / 19/06/2012 - 00:12
Microsoft lancerer Surface tablet-computer

På et pressemøde i Los Angeles lancerede Microsofts topchef, Steve Ballmer, her i nat dansk tid Microsofts første tablet-computer baseret på Windows 8 – eller rettere tablet-versionen af Windows 8 ved navn Windows RT.Navnet er Microsoft Surface, og produktet markerer et klart strategi-skifte for den Seattle-baserede software-gigant, der udover lidt tilbehør som mus, keyboard og webcam – og så selvfølgelig spilkonsollen Xbox – aldrig har produceret sin egen hardware.Microsoft Surface byder på flere nyskabelser, og modtagelsen på pressemødet var umiddelbart meget positiv. Her er i første omgang de vigtigste specifikationer:

  • 9,3 mm tynd
  • 10,6” skærm
  • 1366 x 768 pixels
  • Gorillaglas
  • 680 gram
  • 32 eller 64 GB hukommelse
  • USB 2.0
  • Kanter 22 grader vinkel
  • Magnesium hus i én støbning
  • PVD finish
  • Indholdsbestemt zoom-funktion
  • Wi-Fi
  • Integreret ”Kickstand”
  • Cover med integreret multitouch keyboard og trackpad
  • Indbygget kamera
  • Leveres med Microsoft Office
  • Pris: Endnu ukendt

Den integrerede ”kickstand” minder om et ”smart cover” til iPad 2 og iPad 3, men er altså indbygget, så Surface altid kan stå af sig selv.

Det separate ”Touch Cover”, som blot er 3 mm tyndt, er noget af en nyskabelse med integreret tastatur og keyboard, som ifølge Microsoft gør det dobbelt så nemt at skrive, end hvis man skal taste direkte på glasset. Coveret sidder på tablet-computeren med en magnetisk connector – altså i høj grad lig Apples ”smart cover”. Dette cover har dog indbygget accelerometer og ved således selv, om det på et givent tidspunkt bruges som låg eller som tastatur.Udover Microsoft Surface lancerede Seattle-firmaet også en tablet til professionelle og erhvervs-brugere ved navn Surface for Windows 8 Pro. Denne version er baseret på Intels processor og arkitektur og kan køre en fuld desktop Windows 8, men alligevel leveres tablet-computeren med stort set samme formfaktor som forbruger-modellen.

Den kan dog tilsluttes et ”Type Cover” med taktile taster, hvilket reelt gør Surface for Windows 8 Pro til en meget reel konkurrent til de fleste ultrabooks.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top