TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

AirDrop og AirPlay på vej til Android?

EU-Kommission kræver, at Apples fildelings- og streamingteknologier skal kunne bruges af andre platforme - Apple advarer om sikkerhedsrisiko.

Af / 23/12/2024 - 11:15
AirDrop og AirPlay på vej til Android?

EU-Kommissionen er klar med nye krav til Apple. I et dokument, offentliggjort d. 18. december, fokuseres der på “forbundne fysiske enheder”, og teksten indeholder Kommissionens forslag til ændringer, som “Apple bør implementere for at sikre effektiv
interoperabilitet med iOS […].”

Det er langt fra første gang, EU-regler tvinger Apple til at ændre på produkter eller tilføje ny funktionalitet. Det er således EU, forbrugerne kan takke for, at alle smartphones, også iPhone, kan oplades via USB-C. Og har du downloadet iOS 18.2 til din iPhone, har du måske lagt mærke til, at du nu kan slette Apples App Store, Kamera-app’en, Safari-browseren samt Beskeder og Fotos fra mobilen. Alt sammen takket være EU-regler, der skal gøre det muligt for dig at vælge alternative apps.

Læs også Din nye iPhone 16 får ikke Apple Intelligence I hvert fald ikke i første omgang.

Men EU-bureaukraterne er altså ikke færdige med at stille krav til Apple. I det føromtalte dokument kan man læse, at Kommissionen ønsker en række ændringer i den måde, hvorpå Apples enheder fungerer sammen med produkter fra andre producenter. Det indbefatter ændringer i iOS, herunder at andre producenter af smart-ure skal kunne sende beskeder til iPhone på samme måde som Apple Watch kan. Derudover skal apps fra andre udviklere have lov til at køre i baggrunden ligesom Apples egne apps.

Læs også Apple Intelligence kommer også til brugere i EU Brugere i EU kan bruge Apple Intelligence på deres Mac fra i dag. For brugere i resten af verden kommer funktionerne også til iPhone og iPad nu, mens EU-brugere brugere må vente til april 2025 for at få AI på deres mobile Apple-enheder.

AirDrop og AirPlay

Men der er også helt fundamentale Apple-funktioner, som EU nu kræver ændret, så de kan fungere sammen med andre systemer som for eksempel Android. Bl.a. AirDrop, der lige nu kun lader brugere dele filer mellem Apple-enheder med iOS og macOS:

Apple shall implement an interoperability solution that provides third parties with access to the same AirDrop feature described in the preceding paragraph as available to Apple, in a way that is equally effective as the solution available to Apple,” skriver EU-Kommissionen i dokumentet.

Annonce

I samme ånd ønsker EU også, at Apple skal gøre AirPlay tilgængelig for brugere på andre platforme. Hvilket faktisk er noget, Apple allerede har gjort. Således fungerer TV’er fra producenter som LG, Samsung og Sony med AirPlay, men der kan kun streames fra Apple-enheder som iPhone og iPad.

EU ønsker sig derudover, at “Apple shall make available the possibility for a third-party connected physical device to become an AirPlay sender, i.e., allowing a sending third-party connected physical device to cast content to a receiving iOS device, to all interested third parties independently of the product category, for video, audio, and screen mirroring.”

Apple: EU-krav undergraver din ret til privatliv

Ikke overraskende er Apple langt fra begejstret for de nye EU-krav. I et dokument med overskriften ‘It’s getting personal’ skriver Apple bl.a., at EU-kravene er en trussel mod brugernes ret til privatliv:

[…] a new approach to interoperability in the EU would put users at risk, requiring them to open their devices—and their most sensitive data—to companies with a track record of violating their privacy,” skriver Apple.

I dokumentet udpeger Apple især Meta (FaceBook, Instagram, WhatsApp) som en udfordring, da de har bedt om flere muligheder for at deres produkter kan arbejde sammen med Apples systemer end nogen anden virksomhed.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Armbåndsur til astronørder

Samsung klar med fire nye Galaxy S-modeller i januar 2025

OnePlus på vej med endnu en topmodel

Android XR til virtuelle verdener

Nye Apple Intelligence-funktioner klar til iPhone

Googles december-opdatering frigivet

Reparere selv? Glem det!

Første brugere kan downloade Samsung One UI 7

OnePlus løfter sløret for OnePlus 13

Huawei lancerer nyt operativsystem uden Android

Gemini Live på dansk!

Huawei Mate 70 kan bestilles