TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Pixel 10 bliver første mobil med Googles helt egen CPU

Hidtil har Samsung leveret Tensor-processoren til Pixel-telefonerne. Men fra og med Pixel 10 skifter Google leverandør - og designer selv chippen.

Pixel 10 bliver første mobil med Googles helt egen CPU

Googles Pixel-smartphones har, siden vi fik adgang til dem på det skandinaviske marked i 2022, høstet anerkendelse for deres smarte AI-funktioner.

Hjertet i mobilen er processoren, der også indeholder en række andre vigtige funktioner, som grafik og 5G-modem. Frem for at bruge en hyldevare som Snapdragon har Google valgt at bruge sin egen processor, kaldet Tensor. Og imens den ikke er så hurtig som den tilsvarende generation af Snapdragon 8, er der enighed om, at AI-funktionerne opvejer den mindre mængde rå regnekraft.

Læs også TEST: Google Pixel 8 Pro Nogle gange er det bedre at have den smarteste mobil end bare den hurtigste.

Men der er bare det ved det, at Tensor slet ikke er Googles egen processor. Google har ikke nogen processorfabrik. De seneste fire generationer, herunder den Tensor G4, der ventes at få premiere i Google Pixel 9 den 13. august, har været fremstillet af Samsung. Og Samsung har taget udgangspunkt i deres egen Exynos-processorarkitektur og rettet den til efter Googles anvisninger.

Læs også Nyhed: Google afslører de nye Pixel-modeller to måneder før tiden Overhaler Apple inden om: Google har overarskende fremrykket offentliggørelsen af de nye Google Pixel-telefoner og Pixel Watch 3 med to måneder.

Men det bliver anderledes nu. Når Google Pixel 10 lanceres om lidt over et års tid, bliver det med en helt nyudviklet processor, lavet fra bunden efter Googles opskrift. Processoren vil i følge teknologimediet Android Police blive fremstillet hos TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing Company), der er en af verdens største chipfabrikker – med en omsætning, der er større end både Samsung og Intel, men mindre end Nvidia.

407A9117 2 Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. Ltd
TSMC skal lave næste generation af Tensor-processor for Google. (Foto: Taiwan Semiconductor Manufacturing Co., Ltd)

Tensor G5-processoren vil bliver fremstillet med 3 nanometer-teknologi, der er den tætteste integration i chipproduktion i dag. Samsung bruger stadig den ældre 4 nm-teknologi i deres processorer, og det forventes, at teknologiskiftet vil betyde højere hastighed og lavere energiforbrug. TSMC leverer også processorer til Apples iPhones.

Annonce

I følge teknologimediet Notebook Check har Google Tensor G5-processoren netop passeret den såkaldte tape out-test, der betyder, at designfasen er slut, og processoren nu er klar til at blive videreudviklet til egentlig produktion.

Fab3inc007 220 Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. Ltd
Skiftet fra Samsung til TSMC bliver et teknologisk generationsspring. (Foto: Taiwan Semiconductor Manufacturing Co., Ltd)

 

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Holdbar tablet og mobil fra Samsung

Sådan ser Pixel Watch 4 ud

Sporingstag til alle

Trumps told får Apple til at hente 1,5 millioner iPhones fra Indien til USA

OnePlus Watch 3 kan købes nu

Spørg din smartphone om hvad du ser

Prisvenlig Samsung-tablet

Motorola lancerer første mobil i ny Edge 60-serie

Google Maps: Dine skærmbilleder bliver automatisk til feriemål

AI-læge fra Apple

Flere S25 Edge-farver lækket

Nu kommer Samsung One UI 7