TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Næste år kommer Nokia-mobilerne tilbage!

Finske Nokia vil gøre comeback på smartphone-markedet.

Af / 19/06/2015 - 23:08
Næste år kommer Nokia-mobilerne tilbage!

Først kom de med en Android-baseret tablet, Nokia N1, og nu afslører den administrerende direktør for det finske firma, Rajeev Suri, i et interview med tyske Manager Magazin, at når Nokia igen må markedsføre og sælge smartphones under eget navn, vil firmaet designe smartphones, som andre firmaer så må producere under licens.

nokia_n1_1000x500
Nokia N1, som så dagens lys i november sidste år, er en billig tablet baseret på Android Lollipop. I første omgang lancerede Nokia den udelukkende på det kinesiske marked.

Da Microsoft overtog Nokias tidligere mobildivision, var det en del af aftalen, at Nokia indtil 2016 ikke igen måtte gå ind på mobilmarkedet, men når aftalen udløber i andet halvår af 2016, er det lige præcis, hvad firmaet har tænkt sig, siger CEO Rajeev Suri til Manager Magazin:

“Vi vil se os om efter egnede partnere,” afslører han og fortsætter: “Microsoft producerer selv mobiltelefoner, hvorimod vi ville nøjes med at designe dem og derefter stille vores varemærke til rådighed via licens.”

Førnævnte tablet, Nokia N1, er kun tilgængelig i Kina, men Rajeev Suri giver i interviewet udtryk for, at Nokia kun vil søge tilbage til mobilmarkedet, hvis man føler sig i en position til at angribe markedet aggressivt.

Nokia_Lumia_930 Testet hos Lyd og Billede
Lumia 930 var den sidste Windows-smartphone, som kom på markedet med Nokia-navnet på forsiden.

Selvom Nokia altså ser ud til at være på vej tilbage til mobilmarkedet, så bliver det ikke under Lumia-navnet. Det ejer Microsoft som en del af købet af det finske firmas tidligere mobildivision.

Annonce
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer

Lover langsom og rolig Android-oplevelse