TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Næste LG topmobil får ekstra skærm

LG fortsætter tradition med “skøre” påfund.

Af / 17/01/2019 - 16:43
Næste LG topmobil får ekstra skærm

Koreanske LG har ikke just haft lige så stor succes med deres mobiltelefoner som konkurrenten Samsung. Og LG har ellers forsøgt sig med alle mulige kreative ideer for at få forbrugernes opmærksomhed.

Topmodellen LG G4 kom med læderklædt bagcover (i brunt, sort eller rødt læder!), mens f.eks. LG G Flex 2 var buet. LG G5 havde sit helt eget cirkusnummer – nemlig et moduldesign med tilføjelsesprodukter såsom et kameragreb eller en DAC for bedre lyd.

Med LG G6 og LG G7 ThinQ droppede koreanerne de mange gimmicks og satsede på et mere sædvanligt design og normal funktionalitet. Men med den nye LG G8, der formentlig bliver lanceret i næste måned på Mobile World Congress i Barcelona, vender LG åbenbart tilbage til de skæve ideer og skøre påfund.

LG G8 med to skærme

I følge CNET vil den næste flagskibsmodel fra LG nemlig kunne fås med en ekstra skærm som tilbehør! Der bliver åbenbart tale om et slags cover inklusive ekstra skærm, som kommer til at fordoble mobilens samlede skærmareal.

Om ekstra-skærmen blot vil kunne købes som tilbehør, eller om den vil følge med mobilen som en del af standardpakken, melder historien ikke noget om. Ej heller, hvordan konceptet skulle fungere i praksis.

Annonce

Men da Lyd & Billede som sædvanlig vil være på pletten i Barcelona til verdens største mobilmesse, glæder vi os da til at se produktet. Når og hvis det bliver præsenteret.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huawei Mate 70 kan bestilles

Casios ur-ring er federe end Galaxy Ring

Gemini-app til iPhone frigivet

Lettere at finde mistet bagage

Endnu sværere at bryde ind i iPhone

Bliv ikke svindlet med QR-koder

Gemini på iOS set i App Store

Stærk fremgang for tablets

Galaxy S25 slår rekord i ydeevne

Nothing lancerer selvlysende mobil

OnePlus 13 med kæmpe batteri lanceret i Kina

AI-hjælp i Google Map