Google har gennem det seneste år talt meget om sit projekt med at udvikle Augmented Reality, hvor de fysiske omgivelser blandes med computerskabte informationer. På Lenovos Tech World-konference i San Francisco kunne den kinesiske elektronikgigant, som ejer Motorola og også producerer de kendte ThinkPad bærbare computere, afsløre, at de bliver de første til at lancere en mobil, som bruger teknikken. Men hvad indebærer egentlig Project Tangos teknik? Her er en demonstration fra Google I/O-konference i maj:
Sensorerne i mobiltelefonen kan spore, hvordan du bevæger dig i tre dimensioner. Den kan konstant måle afstanden til objekter og gennem dette lære, hvordan miljøet omkring dig ser ud, og oprette en virtuel repræsentation af det.
En praktisk anvendelse er boligindretning. Afstandsmåleren i mobilen kan måle i tre dimensioner, hvilket betyder, at du ikke behøver at klatre rund på stiger med en tommestok i hånden.
Dette blev demonstreret live på scenen for at illustrere, hvordan man kan se, om en genstand ville passe i hjemmet.
Boligvarehuset Lowe viste på pressekonferencen, hvordan man arbejder på en app, der kan vise kunderne i realtid, hvordan møbler ville se i deres hjem.
Noget man også demonstrerede ved først at lægge et trægulv, og derefter møblere det.
Teknologien kan også anvendes til indlæring.
Et eksempel på dette er en app, som er udviklet af American Museum of Natural History, der viser tredimensionale dinosaurer i naturlig størrelse, som du kan placere i dine omgivelser.
Selvfølgelig kan teknologien også bruges til spil. Her demonstrerede Google, hvordan man placere dominobrikker i sit hjem og få dem til at falde. Hurtigere end i virkeligheden og uden behov for oprydning bagefter.
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.