TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Hvor bliver Spotify HiFi af?

Musik i CD-kvalitet fra verdens største streaming-tjeneste lader vente på sig.

Af / 11/01/2022 - 16:45
Hvor bliver Spotify HiFi af?

Svenske Spotify er stadig den største musik-streaming-tjeneste i verden, men spørgsmålet er, hvor loyale abonnenterne vil være i fremtiden, hvis ikke selskabet snart indfrier løfterne om højere lydkvalitet.

Det nuværende Premium-abonnement giver streaming af musikfiler med en bit-rate på 320 kbit/s – væsentlig lavere kvalitet, end konkurrenter som Apple, Tidal og Amazon tilbyder i dag.

I februar 2021 lagde selskabet hårdt ud og lovede tabsfri musik-streaming i CD-kvalitet til deres Premium-abonnenter. Det nye HiFi-niveau skulle lanceres “i løbet af 2021”, hed det dengang.

Læs også Nyhed: Spotify øger lydkvaliteten Spotify meddeler, at de snart vil øge lydkvaliteten for Premium-abonnenter.

Siden har der været mistænkeligt stille fra Spotifys side, og mange abonnenter er sikkert begyndt at spekulere på, hvornår selskabet vil indfri deres løfter.

Det hele toppede for nylig, da Spotify – efter gentagne forespørgsler fra brugerne på tjenestens forum – endelig tog bladet fra munden i et indlæg.

Annonce
<
>

Forsinket – eller udsat på ubestemt tid?

Udmeldingen er lidt diffus, men indbyder ikke til den store optimisme med hensyn til, om vi får HiFi-versionen af Spotify at se i nær fremtid: Ikke noget “coming soon” eller tilsvarende lige om hjørnet, hvis vi skal tro indlægget. Nu, næsten et år efter at nyheden først blev udsendt, har vi stadig ikke en officiel lanceringsdato.

Læs også Nyhed: Apple Music lanceret på PlayStation 5 Apples musiktjeneste er nu tilgængelig på PS5 med videoer i 4K-kvalitet.

I mellemtiden tilbyder konkurrenter som Apple Music, Amazon Music HD, Tidal HiFi og Qobuz musik-streaming med væsentlig højere bit-rate – nogle endda i 24 bit studiekvalitet!

Spotify har allerede anerkendt, at god lydkvalitet er vigtigt – både for skaberne af musikken og for os, der lytter til den. Så hvad sker der, Spotify?

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Focal - med mere af det hele

Næste generation af Sony-hørepropper til under 1.000 kroner.

Opdatering giver bedre lyd

Nyt flagskib i Sennheisers 500-serie

Høreprop-monster fra FiiO har hele 26 drivere i alt

Xiaomis nye hørepropper bruger Wi-Fi til bedre lyd

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica

Endelig: Beats med en heftig opgradering

Høreprop-flagskib fra Huawei

Prisbillige hovedtelefoner til kræsne ører

Philips tænker på de yngste