TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nokias mobildivision solgt til Microsoft

For at komme på lige fod med Apple og Samsung og få adgang til at producere egne smartphones køber Microsoft Nokias mobildivision for 40,5 milliarder kroner. Med i handlen følger 8.500 patenter og 32.000 medarbejdere.

Af / 03/09/2013 - 10:40
Nokias mobildivision solgt til Microsoft

Nokia, som inden smartphone-tiden var verdens største mobilproducent, har haft det svært de seneste år. I 2011 blev firmaet partner med Microsoft og besluttede at køre Windows Phone i alle sine Lumia smartphones.

Nu går partnerskabet et stort skridt længere. Microsoft annoncerede sent i aftes, at firmaet køber hele Nokias mobildivision for et beløb på 40,5 milliarder kroner. Ud over at overtage fremstillingen af mobiler, får Microsoft også adgang til Nokias korttjenester og patenter. 8.500 patenter følger direkte med i handlen, og Micrsosoft får desuden adgang til yderligere 30.000 Nokia-patenter indenfor mobilnetværk og teleteknologi.

Selv om aftalen er annonceret nu, skal handelen først godkendes af konkurrencemyndighedrene og af Nokias aktionærer. Den formelle overtagelse ventes at blive en realitet i begyndelsen af 2014.

32.000 Nokia-ansatte får dermed nye arbejdsgivere. Blandt dem også Nokia-chef Stephen Elop. Elop blev i 2010 hentet fra netop Microsoft med en mission om at få Nokia på ret køl.

Ved sin tiltræden overtog Stephen Elop et Nokia på fallittens rand. Firmaet har tabt penge i rekordfart, og Elop har flere gange måttet agere skarpretter, og har blandt andet lukket Nokias store software-udviklingsafdeling. Selv om pengene i dag fosser langsommere ud af Nokias kasse end tidligere, har firmaets fremtid som mobilproducent været alt andet end sikker. Microsoft har til gengæld en solid pengetank, og vil være i stand til at smide ressourcer efter mobilproduktionen lige så længe den er interssant.

Annonce

Bliver Stephen Elop ny Microsoft-chef?
Nu kommer Stephen Elop tilbage til sin gamle arbejdsgiver, hvor det ventes, at han får titel af chef for Microsofts nye mobildivision. Der spekuleres dog også i, at Elop kan blive en relevant kandidat til rollen som topchef efter Steve Ballmer, som går af inden for et år.

Elop_down

Når Microsoft dermed får kontrol over både hard- og softwaredelen af mobilproduktionen, kan man håbe på en endnu tættere integration mellem Windows 8 og Windows Phone.

Læs pressemeddelelserne fra Microsoft og Nokia her.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din gamle Amazon Kindle kan snart blive ubrugelig

Samsung-app bruger lyd til at bekæmpe køresyge

Samsung dropper sin besked-app - skift nu!

Foldbar iPhone ramt af tekniske problemer

Gratis AI-diktering fra Google

Oversæt med hvilke som helst hovedtelefoner

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen