Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nu kommer Samsung Galaxy S5

Den 24. februar lancerer Samsung den nye topmodel ved et stort anlagt pressemøde i Barcelona.

Skrevet af / 04/02/2014 - 12:45
Nu kommer Samsung Galaxy S5

Et af årets helt store mobillanceringer rykker tættere på. Om få uger løber Mobile World Congress af stablen i Barcelona, og den 24. februar om aftenen kommer langt de fleste deltagende journalister til at sidde klistret til stolene i Centre Convencions Internacional Barcelona, når Samsung slår dørene op for “Samsung Unpacked 2014 Episode 1”.

Selvom Samsung ikke officielt har bekræftet, at Galaxy S5 vil være aftenens hovedrolleindehaver, så er det diskrete 5-tal på invitationen (ses herunder) næppe placeret dér ved et tilfælde, og derfor går vi stærkt ud fra, at det er Samsungs kommende flagskibsmodel, som vil se dagens lys for første gang om mindre end tre uger.

페이지 1

Lyd & Billede vil selvfølgelig være til stede ved lanceringen i Barcelona, og du vil kunne læse om Samsungs nyheder samt om vores første indtryk af produktet eller produkterne i løbet af aftenen på lydogbillede.dk. Livechat kaster vi os ikke ud i belært af bitre erfaringer om det elendige internet, som desværre er normen ved sådanne arrangementer.

Telefonen kommer angiveligt til at koste det samme som forgængeren og vil ramme butikkerne i slutningen af april. Galaxy S5 får præcis de specifikationer, som rygtemøllen har malet om de seneste par måneder (5,25” Super AMOLED skærm, 2560 x 1440 pixel opløsning, Snapdragon 805-processor, Android 4.4 KitKat), og derudover skulle Samsung have opdateret firmaets såkaldte TouchWiz-brugerflade, der nu minder mere om Windows Phone 8 med dynamiske felter – noget vi fik at se første gang, da vi så Samsungs Galaxy NotePRO-tablet på CES i Las Vegas.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tag en digital detox med Nokias nye dumme mobiler

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

0
Lyd & Billede
Scroll to Top