Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Pentax der tåler et stød

Pentax K-30 er klassens mest solide kamera. Det kompakte spejlreflekskamera er nemlig vejrtæt, støvtæt og tåler kulde bedre end de fleste.

Skrevet af / 23/05/2012 - 08:38
Pentax der tåler et stød

I mellemklassen findes der ingen som K-30. Pentax kameraet vejer 650 gram med batteri og er kompakt og tyndt og har Canon EOS 600D, Nikon D5200 og Sony SLT A57 som nærmeste konkurrenter. Men det er lidt mindre, lidt lettere og meget barskere end sine konkurrenter.

Pentax har bygget det solide hus i stærkt polykarbonat og rustfrit stål, mens alle knapper, luger og rat har kraftige gummipakninger, som holder regn og støv ude. Kulde er heller ikke noget problem, så kommer der sne og 20 minusgrader, vil den aktive fotograf stadig kunne arbejde.På mange måder ligner det K-5, et meget dyrere Pentax-kamera, som det gik meget godt i vores test.

Kameraet har en 16 megapixels CMOS billedsensor med støvfjerning, lysmåling med 77 målepunkter, op til 25600 ISO lysfølsomhed og 6 bps skudhastighed.Et generøst gummieret håndgreb foran og tommelgreb på bagsiden skal give et godt greb, selv med handsker på. Skærmen på 7,6 cm har 921k punkter, og kameraet kan bruge det opladelige batteri eller almindelige AA-batterier.

Pentax har udvidet antal fokuspunkter til 11, sammenlignet med K-5, som også har live view visning på skærm og full 1080p HD-videooptagelse.”Pentax K-30 leveres i tre forskellige farver; krystalhvidt, krystalblåt med en blank finish samt klassisk sort for et mere traditionelt udseende”, siger Helge Rose hos Focus Nordic, Pentax’ nordiske importør.

Et nyt Pentax DA 50mm f1.8 objektiv er tilgængelig samtidig med kameraet i juli, og K-30 skal koste 6.499 kroner med 18-55mm WR-zoom. Uanset farve.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

0
Scroll to Top