Både balloner og droner har været i spil under Googles bestræbelser på at sprede højhastighedsinternet til hele verden. Nu løfter de bogstavelig talt ideen til nye højder ved at investere mange milliarder kroner i en flåde af satellitter, som skal bringe internettet ud til de tre milliarder mennesker i den tredje verden, som fortsat er afskåret fra modeblogs og kattevideoer.
Det nye projekt vil dreje sig om at skyde mindst 180 små satellitter op og i bane rundt jorden – en tættere bane end de fleste andre satellitter – og på den måden kunne levere bredbånd til alle afkroge og udørker i verden. Dette kan man læse i Wall Street Journal.
Mange milliarder
Udgiften estimeres af folk, som arbejder på projektet, til at blive et sted mellem 6 og 18 milliarder kroner (1-3 mia. dollars), afhængigt af en senere fase, hvor det planlægges at fordoble antallet af satellitter. Uafhængige analytikere har til gengæld barslet med tal, som varierer fra ca 3,5 milliarder kroner og helt op til 120 milliarder kroner.
Projektlederen er Greg Wyler, grundlægger af det hollandske satellitselskab O3b Networks Ltd., som allerede på egen hånd har opsendt den første af 12 satellitter, som skal give internetadgang til regioner på begge sider af Ækvator.
Lav højde
Imens de fleste kommunikationssatellitter kredser om jorden i en højde af 36.000 kilometer, kredser O3b’s satellitter bare en fjerdedel så højt oppe i følge Wall Street Journal. Dette er for at undgå uønsket forsinkelse mellem satellitten og tilkoblede enheder nede på jorden. Google er imidlertid ikke tilfreds, men vil have en endnu tættere bane rundt om Jorden. Vægten på satellitterne skal også bringes ned. O3bs satellitter vejer 680 kg stykket, men Google vil have vægten ned på blot 112 kg.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer