Kunstig og følsom

Kunstig intelligens (AI) er ikke længere en teori. Når du køber en bog på Amazon eller taster en søgning på Google, analyserer computere din indtastning og kommer med kvalificerede, selvstændige gæt på, hvad du inderst inde ønsker. Og de kan i øvrigt også oversætte resultatet for dig, hvis det er på et fremmed sprog. Computeren er endda blevet så begavet, at den nu kan køre bil. I USA har den endda opnået at blive anerkendt som fører af bilen.

Men så den heller ikke længere. For rigtige intelligente væsener kan udvise følsomhed og kreativitet. Det er det, som gør os unikke som mennesker, ikke?

Heller ikke dette lille halmstrå får vi lov til at beholde.

Velkendt og fremmedartet
På det seneste har kunstig intelligens (AI) kastet sig over kreative sysler som musik, film og endda digte. Resultatet er lige så besynderligt, som når Arnold Schwarzenegger lader sin Terminator-figur eftergøre et menenskeligt smil i filmen “Terminator Genisys“: Det ligner noget, vi har set før. Men det er på ingen måde menneskeligt!

Hos Google har forskere i AI-afdelingen Google Brain fodret deres neurale netværk med 2.865 bøger i den romatiske genre og 1.500 fantasy-romaner for at lære computeren om opbygningen af fiktion. Resultatet af forsøgene blev præsenteret på en international konference om læring i maj.

Læs også: Googles computer har psykedeliske drømme

Om det, der kommer ud af det neurale netværk, er poesi, er et åbent spørgsmål. Men det er tydeligvigs ikke muntre tanker, der rumsterer i den virtuelle hjerne:

No.
he said.
“no,” he said.
“no,” i said.
“i know,” she said.
“thank you,” she said.
“come with me,” she said.
“talk to me,” she said.
“don’t worry about it,” she said.

it made me want to cry.
no one had seen him since.
it made me feel uneasy.
no one had seen him.
the thought made me smile.
the pain was unbearable.
the crowd was silent.
the man called out.
the old man said.
the man asked.

he was silent for a long moment.
he was silent for a moment.
it was quiet for a moment.
it was dark and cold.
there was a pause.
it was my turn.

there is no one else in the world.
there is no one else in sight.
they were the only ones who mattered.
they were the only ones left.
he had to be with me.
she had to be with him.
i had to do this.
i wanted to kill him.
i started to cry.
i turned to him.

Sci-fi-teknologi skaber sci-fi
Samme teknik blev brugt i projektet Benjamin, som er en AI-baseret filmmanuskriptforfatter. Filminstruktør Oscar Sharp og AI-forsker Ross Goodwin har fodret en kunstig intelligens med alle de hundredevis af science fiction-fiction-filmmanuskripter, som de kunne finde på Internettet. Resultatet blev manuskriptet til kortfilmen “Sunspring”, som Sharp har instrueret på baggrund af maskinens manuskript. Filmen blev præsenteret på teknologikonferencen Ars Technica.

Med sin kryptiske, surrealistiske dialog kunne filmen sagtens have været et kult sci-fi-drama fra 1970’erne. Men det er altså rent, kybernetisk hjernespin: “There is no answer… We’re going to see the money… All right, you can’t tell me that!“

Computeren tolker “Blade Runner”
Når den kunstige intelligens bliver kreativ, bevæger den sig samtidig ud i et juridisk grænseland. For hvad nu, hvis den kommer op med et resultat, der ligner en kopi af et allerede eksisterende værk, men som er 100% kunstigt skabt? Det problem stod filmselskabet Warner Bros over for nylig. Den engelske videnskabsmand Terrance Broad lod sit AI-program se filmen “Blade Runner,” der som bekendt handler om kunstig skabt intelligens, der drømmer om et rigtigt liv. Efter at have set filmen blev computeren sat til at skabe sin egen udgave af det, som den havde “set”. Altså at skabe en ny film på baggrund af sin billedanalyse. Processen blev gentaget i fem trin. Og den færdige film blev offentliggjort på nettet.

Læs også: Når maskinerne bliver klogere end mennesker

Warner Bros., der ejer rettighederne til “Blade Runner,” reagerede prompte med at kræve filmen fjernet fra nettet, da den brød selskabets ophavsret. Men de måtte strække våben, eftersom der ikke er tale om en kopi, men om en selvstændig fortolkning, der er et værk i sig selv.

Hvilket gør tingene endnu mere interessante. Eftersom den “kreative” part her er en maskine. Og hvis maskinen har skabt noget, som vi som mennesker, kan reflektere over og relatere til filmen, så har computeren dermed udvist både intelligens og kreativitet!

Kilder: Techworm, Ars Technica og Techdirt

Artikelfoto: Terminator Genisys/Paramount Pictures

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.