Sharp var længe en af verdens førende tv- og skærmproducenter med en lang række højteknologiske patenter i porteføljen. På det seneste har der dog været stille fra den japanske producent, i hvert fald her i Norden. Indtil nu!
Sharp LV-70X500E
Sharp meddelte nemlig for nylig, at de vil gøre comeback på det europæiske marked med en ekstrem high-end-model. Det ultra-højopløste tv LV-70X500E bliver efter alt at dømme den første 8K-skærm, der sælges på vores breddegrader. Med en opløsning på 33 millioner pixel (7680 x 4320) er det fire gange skarpere end nutidens 4K-skærme!
Men hvad skal vi egentlig med 8K-opløsning – er 4K-skærmene ikke allerede mere end skarpe nok? Jo, i mange tilfælde er de. Men efterhånden som tv-skærmenes størrelse øges – fra 65 til 70, 75, 82 eller endnu større – begynder det at give mere mening. Afhængigt af betragtningsafstanden og ens syn vil man kunne opleve en antydning af pixelstruktur, og så går noget af illusionen tabt.
Sharp fremviste 8K-skærmen for den europæiske presse i sidste uge, og den er uden tvivl et imponerende syn: Man skal stå klos op ad tv’et for at skelne de individuelle pixels! Forøgelsen af skarphed får billederne til at se ekstremt naturtro ud – hvis man har det rigtige indhold, vel at mærke.
Adgangen til indhold i vaskeægte 8K-kvalitet er selvfølgelig meget begrænset og vil være det et stykke tid fremover. Derfor er Sharp-skærmen nødt til at have en yderst kapabel billedmotor, som kan opskalere HD- og 4K-videoindhold til 8K-opløsning.
Ægte LED-bagbelysning, HDR og 1000 nit
LV-70X500E er i øvrigt en LCD-skærm med udvidet farverum og fuld LED-bagbelysning (216 zoner). Det skulle også være HDR-kompatibelt, med op til 1000 nit lysstyrke.
Skærmen har ingen integreret tv-tuner, men kommer til gengæld med hele otte (!) HDMI-indgange. Fire af disse er almindelige 2K/4K-indgange, mens de resterende fire er forbeholdt 8K-indhold gennem fire parallelle HDMI-tilslutninger. Desværre ser det ikke ud til, at nogen af dem følger den kommende HDMI 2.1-standard, som har båndbredde nok til 8K-signal gennem et enkelt kabel.
Det 70 tommer (177 cm) store LV-70X500E bliver tilgængeligt i Europa her i slutningen af april til en vejledende pris af 12.000 euro.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer