annonce
annonce
annonce

Philips 65OLED903 har lyd fra B&W

Philips antydede et samarbejde med Bowers & Wilkins tidligere i år. På IFA-messen fik vi resultatet at se – og høre!

Tilføj som favorit

Den nye topmodel OLED+ 903 er det første tv, der kan smykke sig med lyd fra Bowers & Wilkins. Philips er så stolte af det nye flagskib, at de endda har navngivet det OLED+ (!), hvor baggrunden skal være netop den ekstra dimension, som lyden giver.

Bowers & Wilkins burde ikke behøve nærmere præsentation for dem, der er interesseret i god lyd: Den engelske højttalerproducent fra Steyning har en lang meritliste fuld af kritikerroste lydprodukter, med alt fra små trådløse højttalere til kolosser som Nautilus 800 Diamond i sortimentet.

Et særskilt team hos B&W har arbejdet tæt sammen med Philips i udviklingen af de indbyggede højttalere. Da de fysiske dimensioner, forstærkerne og DSP’en allerede var på plads, har de koncentreret sig om valget af højttaler-enheder og EQ, hvor de tydeligvis har bidraget med meget knowhow. Og her er der brugt enheder af højere kvalitet, end man normalt set i et tv, inklusive en titanium diskant-dome og neodymmagneter. Basdelen er også gennemtænkt, idet en dedikeret aktiv bashøjttaler arbejder sammen med to passive enheder.

Philips/B&W-combo’en virkede også lovende ud fra den smule, vi fik at høre på IFA-messen. Vi blev præsenteret for filmklip (Blade Runner 2049) og musik (“Man in the Long Black Coat” af Bob Dylan), der begge gav et indtryk af god klarhed og taleforståelse.

Især diskanten, som lyder indelukket og gråt på de fleste tv’er, lød både frisk, udadstrålende og finkornet her. Mellemtonen kom også godt frem. Bassen var af den stramme og korrekte slags, og hverken tung eller træg. På den anden side kunne vi kunne godt have ønsket os lidt mere tryk på lydeffekterne, men det var altså kun en kort demo. Vi ser frem til at teste på egen hånd!

Der anvendes relativt avancerede højttaler-enheder i Philips OLED+ 903. (Foto: Audun Hage)

Forbedret OLED-panel og videochip

OLED+ 903 kommer selvfølgelig heller ikke tomhændet på billedfronten, snarere tværtimod. Med den nyeste generations OLED-panel er det udstyret til at levere imponerende farver og kontrast. Det er de mange konkurrenter, der anvender OLED-teknologi fra LG, også, men Philips hævder, at de har et es oppe i ærmet: En ny generation af den kraftige og avancerede billedprocessor P5!

Philips’ billedguru Danny Tack var som sædvanlig på plads for at demonstrere fortræffeligheden ved deres billedprocessering i forhold til konkurrenterne, og der er ingen tvivl om, at OLED903 imponerede. Skarpheden og dybdeperspektivet var til at tage og føle på, og bevægelserne var markant mere jævne end på de andre skærme.

Som sædvanlig skal den slags demonstrationer tages med et gran salt, men det så i hvert fald lovende ud; så må vi se, når vi får Philips-skærmen på testbænken.

En anden nyhed, Philips 65OLED803 (uden B&W-højttalere), er tilgængelig nu. (Foto: Audun Hage)

Philips OLED 803

Hvis du kan klare dig uden indbygget soundbar, kan lillebror OLED803 være et fornuftigt valg. Det deler platform med 903, men må nøjes med almindelige integrerede højttalere. Til gengæld har det en endnu mere minimalistisk fremtoning.

Begge modeller kommer i 55 og 65 tommers størrelse. Philips OLED+ 903 kommer i butikken senere på efteråret, og prisen er foreløbig ukendt. Philips OLED 803 er til salg nu.

 

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Skriv et svar

annonce

Læs også

Sælg varer - eller bliv selv solgt!

Sælg varer – eller bliv selv solgt!

Er tiden kommet til at sælge nationalklenodiet Bang & Olufsen?Tilføj som favorit
Panasonic TX-65GX800E

Panasonic TX-65GX800E

Panasonic GX800 imponerer med spektakulær billedkvalitet til en pris, der faktisk er til at betale.

Tilføj som favorit
Samsung: Vælg et 75 tommers TV, eller du vil fortryde det!

Samsung: Vælg et 75 tommers TV, eller du vil fortryde det!

Samsung slår et slag for de virkelig store TV-skærme i deres nye reklamevideo.Tilføj som favorit
Sony KD-65AG9

Sony KD-65AG9

Sonys bedste OLED-TV imponerer med saftigt billede og fyldig lyd, men rammer lidt ved siden af på HDR-oplevelsen.

Tilføj som favorit
LG OLED65E9

LG OLED65E9

Knivskarpt billede, slankt design og fed lyd: LG sætter trumf på med E9, deres måske bedste OLED-TV til dato.

Tilføj som favorit
Panasonic går i Netflix-mode

Panasonic går i Netflix-mode

Panasonics kommende OLED-skærme vil understøtte Netflix Calibrated Mode.Tilføj som favorit
Sony KD-85ZG9

Sony KD-85ZG9

Sonys første 8K-TV er simpelthen for vildt.

Tilføj som favorit
Samsung QE75Q950R QLED 8K

Samsung QE75Q950R QLED 8K

Med Samsungs opdaterede 8K-TV Q950R er du garanteret ultraskarpe billedoplevelser. Men det koster.

Tilføj som favorit
annonce
Luk menu