Hvis man studser over, at prisen er steget med en tusindkroneseddel i forhold til forgængeren, HD11, så er det, fordi HD12 har fået variabelt lydniveau, og for første gang ser vi hovedtelefon-udgang på en Hegel-DAC, specielt udviklet til at kunne håndtere alle hovedtelefon-belastninger. Desuden understøtter den nu DSD-filer (SACD-format), som enkelte vil få glæde af. Og endelig er der kommet et displayet på fronten, som viser, hvad der foregår.
Chassiset er ikke lige så eksklusivt som YBA WD202. Heller ikke fjernbetjeningen; en fesen plastic-remote, der ofte forsvinder mellem sofapuderne. En bedre fjernbetjening kan købes. Hvad værre er, så kan lydniveauet ikke styres på selve enheden, og det savner man, når man lytter med hovedtelefoner ved skrivebordet.
Lydkvalitet
Lydmæssigt er der derimod kun gode ting at sige. Især balanceret tilslutning giver et dybt og åbent lydbillede. Hør f.eks. den flotte klangbund på et klaver sammen med de dansende anslag på de lyse tangenter. Et a cappella-kor får god plads, så man kan fokusere på hver enkelt stemme i et meget velordnet og opløst lydlandskab. HD12 udmærker sig ved højopløst musik, der får et ekstra løft i dimensionerne.
Rock og metal har også mere power end med YBA, fordi DAC’en får flere kontraster frem i basregisteret. Det her er en konverter, som selv high-end stereoanlæg kan få glæde af!
Hovedtelefon-udgangen lyder også rigtig godt. Bassen virker lidt tyndere end på YBA, men mere opløst. Hegel har dog ikke så meget kraft, så hvis du vil høre musik på høj volumen med tungtdrevne hovedtelefoner, får du mere ud af en Burson Conductor, der skyder hele 2 x 4 watt lige ind i øret.
Konklusion
Hegel HD12 minder lydmæssigt meget om forgængeren, HD11. Det er muligt, at den lyder endnu bedre, for musikken kommer virkelig godt frem med både opløsning og dynamik i særklasse. Den vigtigste forskel er, at HD12 har fået volumenkontrol og en avanceret hovedtelefon-udgang samt display, og den understøtter nu DSD for dem, der har musik i dette format.
Det eneste, vi mangler, er en mere tillidsvækkende fjernbetjening, og med hovedtelefoner i et skrivebords-setup savner vi muligheden for at betjene enheden fra frontpanelet.
Lyd & Billede mener
Usædvanlig potent og dynamisk lyd kombineret med flot dybde og åbenhed. Hovedtelefon-udgang lyder rigtig godt, og DAC’en kan også bruges som digital forforstærker. Den lille, kedelige fjernbetjening bliver let væk mellem sofapuderne. Lydstyrken kan ikke styres på selve DAC’en, hvilket begrænser brugervenligheden på skrivebordet. Der findes kraftigere hovedtelefon-forstærkere.
Vejl. pris 6995 kr
Specifikationer
- Digital ind: Koaksial, 2 x optisk, USB
- Analog ud: XLR, RCA
- Opløsning USB: 24 bit/192 kHz + DSD64
- Opløsning S/PDIF: 24 bit/192 kHz
- Variabel volumen, fjernbetjening
- Hovedtelefon-udgang
Også i denne test:
4 digitalkonvertere
YBA WD202
Harmoniske toner
Denne DAC kombinerer et lækkert ydre og mange funktioner med musikalsk topkvalitet.
Musical Fidelity V90-DAC
Silkelyd til bomuldspris
Musical Fidelity har haft held med det kunststykke at give en antydning af high-end lyd i en yderst overkommelig indpakning.
Arcam airDAC
Streamer gennem luften
Arcams airDAC griber lydsignalet ud af den blå luft og omdanner det til musik.
Læs videre med LB+
LB+ Total
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home
LB+
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede
LB+ Home
Fuld adgang til alt indhold på L&B Home
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer