Vores første møde med Reference-seriens anden udgave var en gruppetest, hvor RF-62 II sejrede med “masser af liv og dynamik” og “en jævn klangbalance og en behagelig opløst diskant”. Lillebror RF-52 II har et mindre kabinet og mindre elementer, men slægtskabet er umiskendeligt.
Fronthøjttalerne spiller hele 96 dB med én watt fra forstærkeren, og med 8 ohm impedans er de nemme at drive.
Centerhøjttaleren har en lidt mindre bestykning med to 4 tommers mellemtone/ bas-elementer. Baghøjttalerne har også et 4 tommers element plus to bipolære horndiskanter for at simulere et dobbelt sæt baghøjttalere, når de er monteret til siden for lyttepositionen.
Lydkvalitet
Og sikke et lydbillede på film! Actionscener får fuld tryk på, mens lydbilledet strækker sig langt bag os. Lyden er meget mere opløst og balanceret, end man forventer.
Mens Q Acoustic er fine og detaljerede i overtonerne, er der mere gang i diskantgengivelsen fra Klipsch. Horndiskanterne giver lilletrommen godt med snert, mens overtoner fra instrumenterne leveres sømløst og præcist. RF-52 II er rytmiske og dynamiske, men uden at være aggressive. Saxofon lyder uhørt god med stor krop.
Mens mange af højttalerne kan være lidt forsigtige, har Klipsch en åben og udadvendt mellemtone, der gør, at både sangstemmer og filmdialog nærmest står ud fra højttalerne. De har også en ganske heftig bas trods deres beskedne mål, selv om de ikke går lige så dybt som Q Acoustics. Desuden kan Klipsch spille højt, og det uden at lyde anstrengt. Fedt!
Hvis budgettet tillod det, ville vi nok have valgt en lidt større centerhøjttaler, men den kompakte RC-42 II har stadig god kontrol over dialoger på film. Baghøjttalerne tilføjer desuden et stort rum bag os og trækker os ind i handlingen.
Konklusion
Klipsch RF-52 II er ikke langt fra storebror RF-62 II med deres dynamiske og spændstige spillestil. Horndiskanten er slet ikke skinger, men snarere en naturlig del af lydbilledet. Både sangstemmer og filmdialog står godt frem fra lydbilledet, og højttalerne har en heftig gengivelse af basrytmer og eksplosioner.
Baghøjttalerne tegner et større lydbillede bag os end konkurrenterne takket være de bipolære diskant-elementer. Centerhøjttaleren går ikke voldsomt dybt, så send gerne basfrekvenserne fra centerkanalen til fronthøjttalerne eller en subwoofer.
Det her er en ekstremt god allround-pakke!
Også i denne test:
Q Acoustics 2000i 5.0
Hvide riddere
Engelsk Q Acoustics har sat sig som mål at være et af de bedste højttalermærker i forhold til pris. Store ambitioner, men konceptet ser ud til at fungere.
Cerwin-Vega XLS 5.0
Basbrøl
Hvis du vil spille højt, så er Cerwin-Vega sagen. Men både film og musik har også brug for andre kvaliteter.
Tannoy Mercury 5.0
Mere musikalsk end macho
Mercury-serien fra Tannoy er blandt vores absolutte budgetfavoritter til stereo, men de er seje nok til hjemmebiografen?
Argon 6000 5.0
Billigt på enhver måde
“Hør det hele for den halve pris” lover testens billigste højttalersæt. Det er ikke helt sandt.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer