Da vi testede sidste års Everest 300, kunne vi godt lide funktionerne og bærekomforten, men syntes, at de var lidt upraktiske, og at lyden var bombastisk. Nu prøver JBL igen og gør det meste rigtigt. Det begynder allerede ved udpakningen, hvor man glædes over et lækkert opbevaringsetui, der kan beskytte dem på rejser. Her er også plads til både ladekablet og det lydkabel, som man kan bruge for at spare på batteriet, eller når man ikke kan eller ikke vil køre trådløst.
En ting, vi ikke kunne lide ved forgængeren, var at de fyldte meget, idet man ikke kunne folde dem fladt. Det kan man nu, omend den måde, det er lavet på, kan være et svagt punkt i konstruktionen. Ellers virker de relativt velbyggede, men hvorfor skal de være så plasticagtige? JBL har bevaret kugleleddene ved ørekopperne, så de altid sidder i den rigtige vinkel, og der er mere polstring på bøjlen, så hovedtelefonerne sidder rigtig behageligt på hovedet.
Betjeningen har dog taget et skridt tilbage. Everest 310 har intet mindre end seks knapper, og de sidder alle på den ene ørekop. Det lægger i den grad op til, at man famler rundt og trykker på den forkerte knap.
En af knapperne hedder ShareMe, og med den kan man parkoble Everest med andre Bluetooth-hovedtelefoner af valgfrit mærke. En smart og sjov måde at dele sin musik med en ven på. Batterilevetiden er god, og det tager to timer at lade dem helt op med USB-kablet.
Den største forandring er dog på lyden. Væk er den svulstige buldren, og i stedet lyder Everest 310 klart og afbalanceret. De har en god åbenhed i akustiske stykker og tilpas med bas i elektronisk musik. Men måske lidt for lidt til basfanatikere – er de virkelig i familie med Everest 300?
Desværre har de også en baggrundssusen, som slår igennem i mere rolige stykker, og når man først har lagt mærke til den, er det svært ikke at blive irriteret.
Konklusion
Forgængeren Everest 300 kunne vi ikke lide. Heldigvis har JBL lyttet til kritikken og har taget fat på alle de vigtige problemer. Men det er to skridt frem og et tilbage.
De kan endelig foldes sammen, så de er lette at transportere, men hængslet virker skrøbeligt. De sidder mere behageligt, men hvorfor er de så plasticagtige? Tryk på en knap for at dele musikken, men det er svært at finde den rigtige knap. Lydkvaliteten er bedre end før, men til gengæld får man en forstyrrende baggrundssusen.
Også i denne test:
Jays u-Jays Wireless
Vellydende men upraktiske
Flotte kvalitetshørebøffer med rigtig god lyd, men også irritationsmomenter.
Jensen Stadium BT
Godt første forsøg
Jensens første trådløse hovedtelefoner er behagelige, men lyden bliver trættende i længden.
Marshall Mid Bluetooth
Rocklyd på mellemhånd
Marshall Mid har beholdt den seje læderjakke, men er blevet mildere indenunder.
Pioneer SE-MS7BT
Når detaljerne er vigtigst
Hvis du tror, at trådløse hovedtelefoner ikke får musikkens detaljer med, skal du høre SE-MS7BT!
Sony WH-H800
Stor lyd til lavere pris
Efter en prissænkning er Sonys farverige og vellydende hovedtelefoner pludselig et kup.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer