Det var en stor fornøjelse at køre i Enyaq iV80 for første gang: Fremragende køreegenskaber, både fast og komfortabel på én gang og god plads til både ben og bagage.
Generelt fine digitale løsninger går i hånd i hånd med knapper og håndtag, som mere gammeldags bilejere kan kende igen, og motoren er adræt nok til, at bilen aldrig er nogen sinke på vejene. Accelerationen er god nok til at komme forbi andre køretøjer, når man skal, og man føler sig aldrig utryg.
Kræfter nok med baghjulstræk
iV80 er en baghjulstrukket sag, der med 204 hk (150 kW) ikke har meget mere end trækkraft nok. Den er ikke sløv i optrækket, men det kraftoverskud, man ser hos konkurrenter som Hyundai Ioniq 5, Tesla Model Y og Ford Mustang Mach-E må man kigge langt efter.
Jeg konkluderede efter testen, at de, der ville have en “sjov” Enyaq, måtte vente på firehjulstrækkeren iV 80X, som med 265 hestekræfter burde være en del mere adræt. Og nu er tiden så endelig kommet.
Sportline = sporty?
Jeg har lånt en iV 80X en uges tid, nærmere bestemt Sportline-versionen. Det betyder for det første, at den er sænket med 10 mm i forhold til originalen. Frihøjden på 17,6 cm placerer den kun 5 mm over Skodas egen Octavia Scout, men at kalde den en stationcar er en tilsnigelse. Det er stadig en crossover-SUV, med større frihøjde end både Mercedes EQC og Tesla Model Y.
Skiltegenkendelse
Skiltegenkendelsen lader til at være blevet forbedret, siden jeg testede min første Enyaq. Jeg oplevede i hvert fald ikke nogen skræmmende automatiske opbremsninger på motorvejen (!) denne gang.
Men jeg ville stadig ønske, at man kunne sætte hastigheden et par procent op eller ned i forhold til fartgrænsen, som man kan med både Tesla, Hyundai og Ford. Både fordi bilen i virkeligheden altid kører noget langsommere, end den viser, og fordi man ofte ønsker, at den prædiktive fartpilot rent faktisk følger trafikken. Af samme grund slår jeg ofte fartpiloten fra på infotainment-skærmen.
Prædiktiv fartpilot
Her kommer et andet irritationsmoment: Prædiktiv fartpilot, som Skoda kalder Travel Assist, aktiveres på en knap med højre tommelfinger. Men hastigheden på den justeres op eller ned med et håndtag på venstre side af rattet. For én km/t op trækkes håndtaget mod dig. For en km/t ned skal man trykke en lille knap på enden af håndtaget ind.
Det er ikke særlig intuitivt, og det betyder, at man i højere grad må lære bilen at kende i parkeret tilstand, frem for bare at begynde at køre og følge sin intuition.
Ratvarme
Endnu et irritationsmoment dukker op, da jeg vil tænde for ratvarmen. Den kan justeres i tre trin, og det er fint. Men hvor jeg forventede at se, om den var aktiveret, på instrumentpanelet lige foran mig, tog det et stykke tid at finde ud af, at jeg var nødt til at dreje hovedet til højre og kigge øverst på infotainment-skærmen. Hvor der er et lille, gråt ratformet ikon, som er ret svært at se.
Ligger bedre i svingene
Noget af det, jeg godt kunne lide ved iV 80, var den skarpe drejningsradius (9,3 meter), og at den lå så godt på vejen.
iV 80X Sportline har drift på alle fire hjul og derfor en lidt større drejningsradius (10,8 m), men glider endnu bedre gennem svingene end iV 80. De ekstra kræfter fra to motorer er godt fordelt, så bilen føles endnu bedre afbalanceret. Sportsunderstellet kommer mere til sin ret her.
Der er heller ikke nogen tvivl om, at firehjulstræk også giver endnu bedre manøvredygtighed om vinteren, selv om iV 80 ikke er nogen dårlig vinterbil. Det skal så lige siges, at jeg ikke fik testet iV 80X Sportline på lige præcis det punkt, da sneen først begyndte at falde, lige efter at bilen var afleveret. Desværre.
Så er der accelerationen
iV 80X i Sportline-udgave skuffer desværre lidt på accelerationen. 0-100 km/t på knap syv sekunder er på papiret rigtig godt, men det fortæller ikke hele sandheden. For i alle kørselstilstande undtagen Sport er der en momentforsinkelse, som gør, at bilen triller forsigtigt i gang, så man aldrig mærker nakkepuden mod baghovedet, når man trykker på wattpedalen.
Også Sport-tilstanden efterlader noget at ønske i den disciplin. Her behøver hverken Ioniq 5 eller Tesla Model Y at føle sig truet, og det gør Mustang Mach-E heller ikke. Som alle er familiebiler på linje med iV 80X.
Insisterer på “komfort”
Ved normal kørsel foretrækker jeg Comfort-tilstanden, når det gælder ratfølsomhed, og hvordan dæmperne reagerer. Men jeg vil gerne have Sport-tilstandens acceleration. Det kan man så indstille i Individual-tilstanden.
Men her kommer endnu et irritationsmoment: Bilen insisterer på at starte i Comfort-tilstand, uanset hvad man havde valgt, før man stoppede. Det betyder, at man skal vælge kørselstilstand, hver gang man starter bilen. Der er ikke nogen måde at få bilen til at huske det på til næste gang. Man kan med andre ord ikke bare sætte sig ind i bilen og køre uden at skulle lave indstillinger.
Samme funktioner
Både infotainment-skærmen, lydanlægget og betjeningsfunktionerne er ens på alle Enyaq-modeller, hvis man har valgt Infotainment-pakken. Benplads og bagagerum er også det samme, og begge dele er rigtig gode.
Det samme er lydanlægget, som er ganske vellydende med fin og fyldig bas, trods fraværet af en subwoofer. Snart kan man også bestille bilen med Canton Sound System, så skal der nok komme endnu bedre boller på suppen.
Jeg vil ikke gennemgå alt udstyr, bak- og parkeringsassistenter osv. igen, men henviser til den mere omfattende test af Enyaq iV 80.
Interiør
Hvad angår interiøret i Sportline, så er sæderne af en mere sportslig kaliber end i standardudgaven. Jeg føler, at jeg sidder bedre, idet sæderne giver bedre sidestøtte. Det er stadig langtfra racersæder; de har bare det lille ekstra, der gør, at man føler sig endnu bedre taget hånd om.
Der er i øvrigt kun ét interiørvalg, nemlig sort med sæder betrukket med en blanding af mikrofiber og læder. Det hele er ret lækkert, ikke mindst på grund af instrumentbrættet, der er klædt i sort imiteret læder med grå kontrastsømme. Og kulfiberdetaljer her og der.
Sportline fås ikke med 19 tommers fælge; her må man vælge 20 eller 21 tommer. En anden detalje er sideskørter malet i bilens farve, og LED Matrix-lys er standard på denne udgave. Vores eksemplar kom også med Crystal Face-kølergitteret, og det er første gang, jeg har set det i virkeligheden. Ganske lækkert, faktisk, og noget ganske andet end det standard sorte plasticgitter, der mere ligner en eftertanke end noget andet.
Konklusion
Skoda Enyaq iV er stadig en glimrende bil, og køreegenskaberne er allerbedst i iV 80X Sportline-versionen. Den ligger simpelthen endnu bedre klistret til vejen. Bedre vejgreb, både på bakker og i sving.
Efter at have lært bilen endnu mere at kende siden sidst er der nogle småting, der irriterer ved instrumentpanelet, for det er ikke alt, der er lige intuitivt.
Firehjulstræk er mærkbart kraftigere og hurtigere end baghjulstræk, men undertegnede havde håbet på lidt mere kraft. Der er findes biler med en højere “morskabsfaktor”, men som praktisk familiebil går man bestemt ikke galt i byen med Skoda Enyaq iV.
OBS: Testen er lavet med en norsk testbil. Lokale udstyrsvarianter kan variere. Vi har fundet prisen med det udstyr, der er tættest på den udstyrspakke, vi testede med.
