Dette kamera burde Canon have lanceret i 2012 i stedet for EOS M, som det hed dengang. Det nye EOS M3 er på alle måder et langt bedre kamera. Det mangler ganske vist søger (fås som ekstraudstyr), men har en fremragende touch-skærm, som kan vippes 180 grader til selfies.
Kameraet er trådløst, og ikke alene ligger det godt i hånden, det har også et gedigent, gummieret håndgreb og et funktionshjul omkring udløseren, som gør det til en fornøjelse at arbejde med. EOS M3 leveres med Canons bedste kitzoom og har en ny 24 megapixel billedsensor, 1080p HD video og 4,2 fps skudhastighed.
Billedkvalitet
Autofokus på forgængeren var en katastrofe, men her er den 49 punkts hybride autofokus langt hurtigere og meget mere præcis. Men underligt nok famler og misser den oftere, end jeg bryder mig om, og M3’s autofokus er ikke i samme klasse som de bedste i testen.
Kameraet har en tendens til undereksponere, så man indimellem må kompensere selv. Men billedkvaliteten er god med mættede farver. Kontrasten er lidt flad, og jpeg-filerne er ikke så skarpe, som mange kan lide dem. Det kan der let rettes op på senere, men billederne sprudler ikke ligefrem.
Billedstøjen er godt under kontrol, og her behøver man ikke at bekymre sig om grums eller farveafvigelser før ISO 6400. Kornstøj dukker op i skyggerne ved ISO 1600, men Canon har gjort et godt stykke arbejde med processeringen, så problemet er minimalt, så længe man holder sig under ISO 6400 lysfølsomhed.
Passer bedst til
Canon EOS M3 er det dyreste i testen og udmærker sig først og fremmest ved, at det ligger komfortabelt i hånden og er let at bruge. Derfor er det et glimrende kamera for nybegyndere med et rummeligt budget. Elektronisk søger koster ekstra, men hvis man synes, den er for dyr, så fungerer touch-skærmen fint under de fleste lysforhold, og den har også udløserfunktion.
Selv om billedkvaliteten er god, når Canon-kameraet dog ikke helt i mål.
Også i denne test:
Samsung NX500
Ulv i fåreklæder
Samsung-kameraet leverer professionel billedkvalitet og byder på brugbar 4K-video.
Panasonic Lumix GF7
Simpelt begynderkamera
Panasonic er lykkedes med at gøre det let at få gode billeder, men kameraet har sine begrænsninger.
Sony a6000
Bedst til det meste
Sony-kameraet skiller sig ud ved at være mere gennemført end de fleste andre systemkameraer.
Olympus OM-D E-M10
Det bedste allround-kamera
Olympus-kameraet er et af de bedste valg, uanset om man er nybegynder eller viderekommen fotograf.
Fujifilm XA-2
Overkommelig indgangsbillet
For nybegyndere er kameraet fra Fujifilm et godt valg, så længe man er klar over begrænsningerne.
Nikon 1 J5
Lynhurtigt og kompakt
Nikon jorder de andre på fokushastighed og skudtakt, men er ikke uden svagheder.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer