Test: Capture One 11

Med det rigtige værktøj kan dine billeder gå fra at være okay til at blive fantastiske. De fleste vælger Adobe Photoshop eller Lightroom, som har været guldstandarden for avanceret billedredigering, men der findes mange gode alternativer.

Phase Ones Capture One er et af dem, og for viderekomne amatører og professionelle er det måske det mest interessante alternativ til Photoshop og Lightroom.

Sidstnævnte er det bedste af de billigere alternativer til Photoshop. Som egentlig ikke er det bedste billedprogram for fotografer. I modsætning til Lightroom har det ikke visning af metadata, og brugerfladen er for begrænset til, at det er det perfekte fotoværktøj.

Capture One (C One) er derimod meget tæt på perfektion.

Jeg har brugt C One, lige siden jeg for fire år siden fik brug for en bedre raw-filkonverter end Adobes. I dag er C One på version 11 og understøtter stort set alle digitalkameraer og en lang række objektiver, og det er stadig den bedste software på markedet til avanceret farvestyring.

Helt perfekt er det dog ikke. Der er f.eks. ikke understøttelse af Fujifilms mellemformatkamera GFX50, heller ikke af Pentax 645D eller Leica SL, og tethering (tilsluttet computer) understøttelse heller ikke for alle kameraer. Men selvfølgelig Phase Ones egne og Mamiya Leaf, der nu ejes af Phase One.

Man kan få en gratis fuldversion af C One, som varer i 30 dage. Derefter koster det 20 euro om måneden for et abonnement, eller 180 euro (plus moms) for et år ad gangen. En “evighedslicens” koster 348 euro (inklusive moms), og der er pakker med film- og biografeffekter – og ikke mindst separate versioner af C One, der kun understøtter f.eks. Sony-kameraer. Disse starter på 99 euro.

Farvestyring

Læringskurven kan være stejl, hvis man kommer fra Adobe Elements – eller Lightroom, for den sags skyld – for C One har en del mere omfattende værktøjer og justeringsmuligheder.

Den nævnte farvestyring giver dig total kontrol over farver, hvidbalance og ikke mindst sort-hvid-billeder. Portræt- og bryllupsfotografer vil sikkert elske C One, som har en meget nøjagtig justering af hudtoner samt omfattende retoucheringsmuligheder. Man kan også lægge lagmasker til næsten hvad som helst – toning af landskaber, fjernelse af objekter, og jeg ved ikke hvad.

Den eneste hurdle er, at man skal lære alle symbolerne, tastaturgenvejene og de mange flere muligheder i C One i forhold til Lightroom.

Lækker brugerflade

Brugerfladen er lækker med tydelige markeringer og flot grafik, men kompleks nok til, at det tager tid at komme ind i mere end det grundlæggende. Efter et stykke tid behersker man C One godt nok til, at man ikke hele tiden skal kigge i Phase Ones i øvrigt glimrende videobibliotek med nyttige tips og vejledninger.

Hvis man også lærer sig tastaturgenvejene, bliver man dreven C One-bruger efter relativt kort tid.

Så finder man også ud af, at C One ikke understøtter layout af fotobøger, at ansigtsgenkendelse indtil videre ikke er understøttet, og at der ikke er nogen direkte knap til Facebook-deling.

Men hvis man er ude efter et rendyrket billedværktøj, er listen over funktioner og muligheder lang. Der er for mange til at liste dem op her, men C One viser alle metadata, farvekorrektionen er en drøm at bruge, og beskæring, eksponering, hvidbalance og (ikke mindst) sort-hvid har righoldige undermenuer med paletter og live-visning af justeringerne – med praktisk før- og nu-visning.

Brugerfladen ser grundlæggende ens ud, uanset hvad man laver, men felter og faner kan skjules og hentes frem, når man har brug for dem.

I version 11 er dubletgenkendelse endelig integreret, så man undgår at gemme flere kopier af det samme billede.

C One er også hurtigt. Import af billeder fra et Sony a7R III til en tre år gammel iMac og en ny MacBook Pro gik hurtigt og let, og man kan straks gennemse billederne uden forsinkelser af nogen art.

Maskinkrav

Import af mange filer og batch-behandling af mange billeder kræver en nyere computer med mindst 8 gigabyte ram. Jeg vil mene, at en quad-core-processor og minimum 16 gigabyte ram, gerne med SSD-lagring, afgjort er at foretrække, hvis man bruger C One professionelt.

Det gælder især, hvis man ofte bruger mange lagmasker og kører flere tunge filer i batch (samtidig rendering).

Da C One støtter sig til grafikprocessoren (Open CL) for bl.a. rendering, mærker man ikke noget til forsinkelser. At arbejde med lagmasker på sort-hvid-billeder fører aldrig til frustrerende øjeblikke, hvor alt stopper i et par sekunder, som det kan gøre i Photoshop, og småting som at fjerne en bums eller retouchere hår væk går som en leg.

Det skal også nævnes, at C One ikke alene understøtter katalogisering af billeder, men også lagring i såkaldt smarte albums, så det skulle være lettere at finde taggede billeder, samt import af albums fra Photoshop, ældre versioner af C One og Aperture.

Konklusion

Capture One er så velpoleret og har så omfattende muligheder, at det helt sikkert er værd at prøve for enhver fotograf. Det koster lidt mere, men mange vil finde ud af, at det er pengene værd, alene for den fornemme farvebehandling i C One. Læringskurven kan være stejl, og der er stadig mangler her og der, men som rendyrket billedværktøj er det klart vores foretrukne valg.

 

6 tips til arbejdsgangen

1. Vær kritisk. Du behøver ikke ti næsten ens billeder af det samme motiv. Slet alt, hvad der ikke er fantastisk, og se dig ikke tilbage.

2. Organisér dine billeder. Brug mappestrukturen i programmet, og husk at gemme og krydse af for backup, inden du forlader det.

3. Lær de vigtigste funktioner først:

a) Beskær billederne og ret horisonten op om nødvendigt.

b) Justér eksponeringen, og følg med i

c) Prøv dig frem med kontrastjusteringer.

d) Justér farvemætningen til det foretrukne niveau.

e) Klik for at fjerne bumser, pletter og uønskede objekter.

f) Nu kan du lege med filtereffekter.

4. Tag backup af billederne!

5. Tag backup af billederne!

6. Tag backup af billederne!