Test: Fujifilm GFX 50R

Dengang fysisk film var lysfangeren i kameraer, var mellemformatkameraer svinedyre og eksotiske. Her var det småbilledformatet, der gjaldt for de fleste. I dag kaldes det full-frame (eller fuldformat), men mellemformat er stadig netop dét.

Den begrebsforvirring, der kan opstå, kan forklares med, at den digitale tidsalder har bragt flere nye formater til markedet, uden at de fleste egentlig er klar over forskellen.

Det er dog ikke så vigtigt for store dele af markedet, som under alle omstændigheder ikke er i målgruppen for et mellemformatkamera. Det er derimod de professionelle, entusiasterne og de fotografer, der leder efter noget, som et almindeligt systemkamera ikke dækker.

Mellemformatkameraer er ikke kun egnet til studiefotografering. Kameraer som det aktuelle kan fint bruges on location og til alt fra mode, portrætter og arkitektur til interiør og selvfølgelig landskabsfotografering.

I denne klasse finder man kameraer som Leica S2, Pentax 645D, Hasselblad, Mamiya og Phase One, der alle kommer med en mellemstor billedsensor. Således også Fujifilm GFX 50R, som er baseret på et af de bedste kameraer, vi har testet de sidste to år.

Fujifilm GFX 50R er, ligesom GFX 50S fra 2017, et mellemformatkamera med en 44 x 33 mm stor 51 megapixel billedsensor.

Her er billedfladen meget større end på sammenlignelige full-frame-kameraer som Sony a7R III, Canon EOS 5DS R og Nikon Z7. Der alle har en 24 x 36 mm billedsensor med en sammenlignelig opløsning på omkring 50 megapixel.

Kompakt mellemformat

Fuji-kameraet er en billigere og mere kompakt version af GFX 50S, men teknisk set er de så at sige identiske. Den samme CMOS-billedsensor med Bayer-mønster, den samme processor og de samme funktioner findes i GFX 50R. Bortset fra aftagelig søger. Her er OLED-søgeren integreret i det vejrbestandige kamerahus.

Søgeren har 0,77x forstørrelse, viser hele billedfladen og har en opløsning på 3,7 megapixel. Skudtakten er den samme med 3 fps (billeder i sekundet), og kameraet har en vipbar touch-skærm med en joystick-knap ved siden af. Til at flytte fokuspunkter.

Med andre ord det samme tekniske udgangspunkt som på det større og dyrere GFX 50S. Men pakket ind i et mindre, lettere og mere handy kamerahus, der er mere fleksibelt at bruge håndholdt, og som til alle praktiske formål vil give den eksakt samme ekstreme billedkvalitet.

Fujifilm og dem, der laver mellemformatkameraer, vil hævde, at store billedsensorer opfanger mere lys, giver bedre kontrol over skarphedsdybden samt bedre detaljegengivelse og billeddynamik. Det er en sandhed med modifikationer, for kameraer som de nævnte kan mere end udfordre mellemformatet på billedkvalitet. Samtidig har de fordelen af mere kompakte mål, 4K-video og højere skudtakt. For bare at nævne nogle få.

Brugervenlighed

Touch-skærmen kan vippes, men ikke vrides i fire retninger som på GFX 50S. GFX 50R kan ikke bruges med vertikalgrebet, der har plads til ekstra batteri, og uden aftagelig søger er der heller ikke nogen tilt-adapter, som gør det muligt at vinkle søgeren 45 eller 90 grader. Det mangler også firevejsknapperne på bagsiden, ligesom det heller ikke har hovedtelefon- og mikrofontilslutning.

Men det har fået Bluetooth-tilslutning til mobilen samt Wi-Fi.

Ellers er det meste som nævnt magen til. Såsom to hukommelseskortpladser, der understøttelser SDXC-kort med UHS-II-klassificering.

Der er god plads til hænderne på GFX 50R, som har et generøst håndgreb, hvor fingrene let kan nå de nærmeste knapper. Der er ingen statusskærm på kameraet, men valg af lukkertid og eksponeringskompensation kan let aflæses på toppen.

Flere af knapperne – ti i alt – såsom den foran, kan programmeres efter eget ønske, og ud over et praktisk indstillingshjul omkring udløserknappen har kameraet et trykfølsomt indstillingshjul bagpå.

Fujifilms Q-knap er selvfølgelig på plads og giver umiddelbar adgang til 16 af de mest almindelige indstillinger. Kameraet har også indbygget raw-filkonvertering og valgbar opsætning af automatisk ISO.

Selv om GFX 50R er mindre end GFX 50S, er det stadig et stort kamera. Det er mærkbart større end Fujifilm X-T3, endsige Canon EOS 5DS R, men alligevel fleksibelt i brug. Det reagerer hurtigt på kommandoer med knapper og hjul, og selv touch-skærmen fungerer fejlfrit.

Men skudtakten på 3 fps er næppe egnet til action. Det samme kan siges om kameraets kontrastbaserede autofokus, som hænger bagefter på både hastighed og præcision i forhold til de to ovennævnte kameraer. Følgefokus er heller ikke noget at prale af. Den jager en del i svagt lys, men fungerer fint i godt lys, hvor den fokuserer hurtigt og præcist.

Elektronisk lukker

Ligesom GFX 50S har også dette kamera både mekanisk centrallukker ned til 1/4000 sekund og elektronisk lukker ned til 1/16.000 sekund.

Videokvaliteten er direkte sammenlignelig med GFX 50S, og for dem, der formentlig er optaget af video på et mellemformatkamera, er det godt at vide, at videokvaliteten på 1080p absolut holder mål. Men næppe er egnet til store videoproduktioner.

Otte objektiver

Siden lanceringen i 2017 har en GF 250 mm f/4.0 med optisk billedstabilisering set dagens lys. Fra tidligere består objektivparken af en 63 mm f/2.8, som svarer til en normal 50 mm på et full-frame-kamera, en 120 mm makro f/4.0 svarende til 95 mm og en 23 mm F4 R LM WR svarende til 18 mm vidvinkel – ud over de tre, vi testede GFX 50R med:

Den relativt kompakte 32-64 mm f/4.0 zoom, svarende til 25 mm vidvinkel til normal brændvidde på 51 mm, en 45 mm F2.8R WR svarende til 36 mm og portrætobjektivet 110 mm F2 R LM WR. Svarende til 87 mm.

Samme ekstreme billedkvalitet

Med samme tekniske indmad er det ikke overraskende, at billedkvaliteten er lige så god her som med GFX 50S.

Billedfilerne fra kameraet er kort og godt fantastiske, men ikke uden små problemer. Med den skarpe 110 mm portrættele giver det billeder med en detaljeskarphed, der kan tåle at ses med forstørrelsesglas. Modefotografer skal dog være opmærksomme på, at billedsensoren med Bayer-mønster ikke har lavpasfilter. I nogle tilfælde kan det give lidt moiré i tøj med tern eller tweedmønster.

De tre Fujinon-objektiver, jeg brugte, er godt matchet til kameraet, og den relativt kompakte 45-millimeter slap rigtig godt fra det. Lidt vignettering på f/2.8 til trods får landskabs- og gadebilleder et eget udtryk med så god optik.

Mens vi venter på den mere kompakte GF 50 mm f/3.5, er den det bedste valg til allround rejse-, reportage- og gadefoto.

Sammenlignet med Sony a7R III og Nikon Z7 er forskellen i skarphed ikke let at se, men fordi den større billedsensor giver en lidt anderledes skarphedsdybde på Fujinon-objektiverne – f.eks. 120 og 110 mm på åben blænde – skabes der et andet udtryk på f.eks. portrætter.

Fuji-kameraets farvegengivelse og billeddynamik er i top, og kameraet har god kontrol over billedstøj. Her er det fuldt på højde med, hvis ikke lidt bedre end Sony a7R III og Nikon D850.

Bare vær opmærksom på, at farvedybden falder med støjniveauet. Fra ISO 6400 er dette gradvis synligt, men det gælder hovedsagelig på jpeg-filer.

Kameraet har også Fujifilms fremragende filtereffekter eller filmsimuleringer. Med bl.a. Fujis klassiske filmprofiler såsom Provia, Astia, Velvia, den sort-hvide Acros med og uden farvefilter samt Classic Chrome. Som giver et mere rustikt udtryk med moderate farver og dæmpet kontrast. Pro Neg. Standard og High bør også nævnes. Sort-hvid til bløde gradueringer på f.eks. portrætter, sidstnævnte med lidt mere kontrast.

Konklusion

Fujifilm GFX 50R mangler de videoegenskaber, som nyere systemkameraer har. Det er heller ikke særlig hurtigt, og selv om det er kompakt og overkommeligt af mellemformat at være, er det stadig et stort og dyrt kamera. Men billedkvaliteten er på højde med det bedste, vi har set, og lidt til. For dem, der primært går op i dét, er Fuji-kameraet svaret. Professionelle fotografer og entusiaster vil få deres drømme opfyldt her, i et kamera, som for mange vil være et bedre køb end GFX 50S.