TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: Sony RX100 VI

Kompakt ­rejsekamera

Sony RX100 VI er noget nær det perfekte rejsekamera.

Af / 05/06/2019 - 13:42
Sony RX100 VI

Lyd & Billede mener

  • Lynhurtig fokus og skudtakt, god skarphed fra 50 til 200 mm, fornem 4K-video. Latterligt lille og let.
  • Faldende hjørneskarphed på 24 mm, små knapper, langsom touch-skærm og ditto buffer. Høj pris.

Et virkelig godt kamera med 8x zoom, der kan være i en lomme, er ikke hverdagskost. Men Sony klarer det med RX100 VI, som har 24-200 mm zoom, vipbar touch-skærm og opklappelig søger. Alt sammen i et kamera, der er så kompakt, at det næsten kan være i en tom cigaretpakke.

Hurtigt er det også. Autofokus låser på motivet, før du kan nå at sige cheeeese, og med en skudtakt på 24 fps knalder det skarpe billeder af i et tempo, der kan få selv professionelle kameraer til at rødme.

Sonys øjenfokus er den bedste på markedet, og det betyder, at portrætter og billeder af ungerne altid bliver skarpe.

Kameraet har en gennemprøvet 20 megapixel 1 tommes billedsensor, 4K-video og slowmotion med op til 1.000 fps (med reduceret opløsning).

Den fikse OLED-søger kan klappes op og ned efter behov, men vi synes, at den vipbare touch-skærm reagerer for langsomt. Noget skal vi jo sætte en finger på.

Annonce

Det kan være en god idé at få et overblik over de forskellige RX100-udgaver. De andre har 24-70 mm zoom, mens RX100 VI er det eneste med 24-200 mm zoom. Kameraerne i RX100-serien ser nemlig så ens ud, at man let kommer til at vælge den forkerte model. Husk, at det kun er VI-versionen, der har 8x zoom. De andre har 24-70 mm.

Billedkvalitet

Det er få kompaktkameraer, der har lige så god kontrol over billedstøj, billeddynamik og farvegengivelse. Den praktiske 24-200 mm zoom er ikke lige så skarp på 24 mm og fuld blænde, men det bliver meget bedre fra f/5.6, og mellem 50 og 100 mm brændvidde er skarpheden rigtig god.

Kameraets gode kontrol over billedstøjen gør, at det ikke er noget problem at fotografere om aftenen. Kornstøjen ved ISO 3200 og 6400 er forholdsvis beskeden, og indendørs kan den lille opklappelige blitz altid hjælpe til med til at lyse motivet op.

Rart nok er Sony-kameraet også et godt videokamera. Videokvaliteten på 4K er skarp og farverig, næsten fri for støj, og kameraets lynhurtige og præcise autofokus følger motivet relativt let. I hvert fald i godt lys.

Konklusion

Sony RX100 VI er ikke det eneste kamera med mere end 8x zoom, der kan være i en lomme, men det er det mest komplette. Som altid er der nogle kompromiser, man må sluge, men som rejsekamera er det noget nær det perfekte valg. Med billedkvalitet i top, super 4K-video, lynhurtig autofokus og rigeligt med zoom er Sony-kameraet det bedste i sin klasse. Men det koster også derefter.

Karakter
Sony RX100 VI

Også i denne test:

Panasonic Lumix FZ1000 II

Superzoom til vildmarksture

Med 16x zoom øges mulighederne for at fange dyreliv på hukommelseskortet.

Praktisk zoomområde, skarp optik med god billedkvalitet, 4K-video og -stills, god skudtakt. Vridbar touch-skærm.
Mangler vejrbeskyttelse, lidt vignettering på 25 mm.
Læs hele testen

Fujifilm X-T30

Allround ­rejsekammerat

Fujifilms lille systemkamera er så tæt på perfekt, som man kan komme.

Fornem farvegengivelse, analoge indstillingshjul, kompakt, let, lynhurtigt og en glæde at bruge.
Ikke vejrbeskyttet, kun USB-opladning, beskeden søger.
Læs hele testen

Olympus OM-D E-M10 Mark III

Perfekt til gadefotografering

Det lækre Olympus-kamera er knaldgodt til ekspeditioner i den urbane jungle.

Rigtig god filkvalitet, fremragende billedstabilisering, 4K-video, touch-skærm og god ergonomi.
Meget støj ved høj ISO, moderat skudtakt med fuld autofokus, lidt begrænset billeddynamik.
Læs hele testen

Canon EOS M50

Perfekt til ­nybegyndere

Canon EOS M50 er specielt velegnet som begynderkamera.

Høj stillbilledkvalitet, hurtig Dual Pixel autofokus, 4K-video, god brugervenlighed og gunstig pris.
4K-video med begrænsninger, lav batterikapacitet.
Læs hele testen

Sony a6400

Lynhurtigt præcisionsværktøj

Sony a6400 er så hurtigt, at alle feriebillederne bliver knivskarpe.

Vanvittig hurtig autofokus og skudtakt. Skarp søger, kompakt og vejrbeskyttet kamerahus.
Meget menuafhængige indstillinger, langsom lagring, træg skærmrespons, beskæring på 4K-video.
Læs hele testen

Panasonic Lumix DC-G90

Lights, camera, action!

Det anvendelige Panasonic-kamera er perfekt til videoklip.

Let betjent, vejrbeskyttet og avanceret allround-kamera til både stillbilleder og video.
Moderat batterilevetid og skudtakt, middel videospecifikationer. Høj pris.
Læs hele testen

Ricoh GR III

Verdens bedste lommekamera

Ricoh er tilbage med GR III, som er et pragtfuldt rejsekamera.

Fantastisk skarp 28 mm, fornemme farver, ingen nævneværdig billedstøj og sjovt at fotografere med.
Moderat lysstyrke, langsom autofokus og beskeden batterilevetid.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere