TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Sony a6600

Et strålende ­flagskibskamera

Sony a6600 tilfører noget, som mange har brug for, men det har sin pris.

Af / 31/12/2019 - 18:55
Sony a6600

Lyd & Billede mener

  • Klasseledende autofokus og høj skudtakt. Kompakt, let og vejrbeskyttet kamerahus. Fornem billedkvalitet. Fin batterilevetid.
  • Dyrt. Små knapper. Langsom buffer og ditto skærmrespons. Rullende lukker ved 4K.

Hvilket kamera skal jeg vælge? Det er et spørgsmål, vi ofte får, og nogle kontrolspørgsmål senere har vi ofte et svar. Men hvilket Sony-kamera man skal vælge, er ikke altid let at svare på.

Tag bare de fikse kompaktkameraer i RX100-serien, for ikke at nævne RX1000. Kameraerne ser næsten identiske ud, men priserne afslører, at der må være noget særligt ved de dyreste udgaver.

Det er der også her. Sony a6600 er det dyreste af systemkameraerne i 5000- og 6000-serien, men det ligner a6400 og a6100 så meget, at det kan være svært at afgøre, hvilket der er bedst.

Svaret er, at a6600 er bedst, men ikke nødvendigvis det rigtige kamera for alle. Det har nemlig lidt bedre specifikationer end a6400, som vi testede i sommers og virkelig kan anbefale. Med a6600 er vi ikke helt så skråsikre. For hør bare her:

For at hamle op med den benhårde konkurrence fra Fujifilm, Canon og Nikon har Sony valgt at dele markedet i tre med tre modeller. Det billigere a6100 er begynderkameraet, der er lidt enklere udstyret, men billedkvaliteten er man ikke gået på kompromis med.

Annonce

Det er man heller ikke på a6400, der er bedre udstyret, vejrbeskyttet og bl.a. har en bedre elektronisk søger. Flagskibet a6600 er det dyreste, men er også udstyret med integreret billedstabilisering, et dobbelt så kraftigt batteri, et bedre greb og lidt flere funktioner.

Alle tre har samme formfaktor samt klassens hurtigste autofokus, en skudtakt på 11 fps, elektronisk søger og vipbar touch-skærm. Og vigtigst af alt for mange: De leverer samme høje billedkvalitet.

s2 3
Sony-kameraet er så lille, at det er perfekt til rejser. (Foto: Lasse Svendsen)

Flagskibet

Så hvilket af dem skal man vælge? Sony a6400 er lige i smørhullet efter vores mening. Det koster lidt mere end basismodellen, men ikke så meget som flagskibskameraet, som vi tester her.

Sony a6600 har samme bagbelyste 24 megapixel billedsensor, som vi kender fra tidligere tests, hvor billedkvaliteten ikke står tilbage for nogen i denne klasse. Det kan også optage 4K 30 fps video i 100 Mbit/s, med moderat beskæring, når man skifter fra 4K 25 fps til 4K 30 fps.

Her er der også mikrofonindgang og hovedtelefonudgang, hvilket gør det perfekt til vloggere.

Det har også en lynhurtig skudtakt på 11 fps, og man kan skyde lange billedserier med denne hastighed. Desuden har kameraet en vanvittig hurtig autofokus med hele 425 fokuspunkter.

En ny processor og Sonys Real Time Tracking – realtids-autofokus – følger motivet som en skygge. Kameraets øjenfokus fungerer både på mennesker og dyr, og er den mest præcise i klassen. Med dette kamera får du næsten aldrig uskarpe billeder, uanset hvor hurtigt motivet bevæger sig. Dermed er det lige så velegnet til børnefamilier, som det er til sports- og dyrefotografering.

Det er også velegnet til rejseglade fotografer. Tilføj en 18-135 mm zoom eller den mere lysstærke 16-70 mm f/4.0, og du har en meget kompakt, let og lynhurtig allround-pakke. Med en opgivet batterilevetid på 810 billeder (mere i praksis) kan man nå at tage en del billeder, før batterilampen blinker rødt.

s3 2
Hele pakken af ind- og udgange, og dermed også velegnet til video. (Foto: Lasse Svendsen)

Brugervenlighed

Sony-kameraet er vejrbeskyttet og solidt bygget. Det er også blandt de allermindste systemkameraer med APS-C-format. Det har sine fordele – og ulemper. Bl.a. at knapperne er små, men det gælder også for andre kameraer. Håndgrebet er større her end på mange af konkurrenterne, og det lette kamera ligger næsten perfekt i hånden.

Søgeren er stor og skarp og har meget lidt synlig forsinkelse. 2,36 megapixel opløsning er rigtig godt, om ikke klasseledende, men kameraet har nogle nykker, som vi ikke er så glade for.

Det med touch-skærme er noget, Sony ikke rigtig har løst. Skærmen reagerer langsomt og sporadisk, mens det fungerer fint at bruge en finger til at flytte fokuspunkter rundt med. Eller når man bruger skærmen som søger ved video-optagelse. Touch-funktionen fungerer ikke sammen med skærmmenuerne, og når man trykker funktionsknappen (Fn) ind for at ændre indstillinger, må man bruge knapper og indstillingshjul bagpå.

Lagringen, eller bufferen, sinker også kameraet. Hvis man skyder en billedserie, må man vente i flere sekunder, før kameraet er klar til brug igen.

s4 2
Vipbar touch-skærm, men begrænset touch-funktionalitet. (Foto: Lasse Svendsen)

Konkurrenter

Sony a6600’s måske værste konkurrent er det billigere a6400. Som i bund og grund er samme kamera, bare uden indbygget billedstabilisering.

Canon EOS M6 Mark II er et interessant alternativ til begge Sony-kameraer. Det mangler søger og billedstabilisering, men er kompakt og leverer mindst lige så god billedkvalitet. Nikon Z50 har indbygget søger og er vejrbeskyttet ligesom a6600, men er ikke testet i skrivende stund.

Årets kamera 2019, Fujifilm X-T30, mangler billedstabilisering, men har den mest vellykkede implementering af 4K-video. Det er også det hurtigste i klassen og meget tilfredsstillende at bruge.

Billedkvalitet

Billederne fra a6600 er bedre end fra forgængeren a6500, for Sony har forbedret jpeg-processeringen. Hvor vi før kunne se lidt afvigelser i farverne, med lidt ujævne hudtoner på jpeg-billeder, er farvebalancen blevet lidt varmere og mere naturlig. Mere som Canons og Fujis, hvilket er en god ting. Detaljeskarpheden er måske bedre fra Canon EOS M6 II, men ikke så meget, at det gør noget.

Skarphed hænger som altid sammen med objektivet, og de to kitobjektiver, 16-50 og 18-135 mm, er fremragende til prisen, men ikke i samme liga som 16-70 mm eller 35 mm f/1.8, som vi også testede a6600 med. Disse to, især 35’eren, leverer strålende skarpe billeder fra kameraet og er næsten fri for fortegning og vignettering.

Støjomfanget er strengt taget af akademisk betydning. Op til ISO 6400 er billedstøj ikke et tema, og derover er der næsten ingen, der bevæger sig. Men jeg ville ikke satse på at tage mange natbilleder over ISO 12.800, medmindre man synes, kornstøj er pænt.

Video-optagelser i 4K er ligesom på a6400 af meget høj kvalitet, men skæmmes af synlig rullende lukker, der forvrænger linjerne i motivet.

s5 1
Sony a6600 sammenlignet med et spejlrefleks og et full-frame systemkamera. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Sony a6600 er et af de bedste kameraer i sin klasse, men a6400 er et bedre køb, og Fujifilm X-T30 er mere tilfredsstillende at bruge. Men det fratager ikke kameraet de kvaliteter, det har. Fornem billedkvalitet, den sejeste autofokus blandt APS-C-kameraerne og et solidt, vejrbeskyttet kamerahus.

Med rigtig god batterilevetid og kompakte mål er kameraet et fremragende rejsekamera, men også perfekt til actionfotografering.

Når Sony får fikset touch-skærmen og forbedret videofunktionaliteten, kan de blive uslåelige, men som det er nu, findes der mange gode alternativer til Sony a6600.

Karakter
Sony a6600
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Neumann M 49 V: Fik sangstjerne til at genindspille

Yderst vellydende

Billig selfie-drone

Fire trådløse mikrofoner, der giver dig professionelle videoer

Superfedt hybridkamera

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere