For mange vil Sonys dyreste kamera være det perfekte valg, men det er ikke det perfekte valg for alle. Den høje pris gør a7R IV utilgængeligt for flertallet, men for fotografer, der kræver ekstrem opløsning, høj skudtakt og vanvittig god autofokus, er Sony-kameraet måske alle pengene værd.
Med hele 61 megapixel opløsning kombineret med 4K-video, billedstabilisering, lynhurtig autofokus og omfattende vejrbeskyttelse er a7R IV et glimrende valg for naturfotografer.
Men ikke kun dem. Til studie-, portræt-, bryllups- og modefoto samt andre jobs, der kræver høj opløsning – godt understøttet af en næsten perfekt øjenfokus og høj skudtakt – kan a7R IV være lige i øjet. For det har et es oppe i ærmet, nemlig ekstra høj opløsning:
Fire eller 16 x hi-res-mode, der giver op til 240 megapixel (!) opløsning.
Det kræver, at kameraet står på stativ, og at motivet står stille, ellers bliver billedet ikke skarpt nok, når de fire eller 16 eksponeringer tages i rap. Teknikken kaldes Pixel Shift og fungerer på den måde, at kameraets billedstabilisering flytter billedsensoren op til 16 gange og samler eksponeringerne til ét billede. Det er ikke noget, man vil bruge til et hvilket som helst job, men det er smart til f.eks. reprofotografering.
Så er det mere interessant, at man kan skyde billedserier på op til 10 fps med fuld 61 megapixel opløsning og autofokus. Enten som jpeg-billeder eller komprimerede 12 bit raw-filer. Hvis man insisterer på ukomprimerede 14 bit raw-filer, falder skudtakten til 6 fps.
Hvis skudtakt er vigtigere end opløsning, er Sonys a9 II måske svaret. Her får man op til 20 fps med autofokus.
Flagskibet
Da a7R IV skal være Sonys sejeste kamera, har det fået flere opgraderinger sammenlignet med a7R III. Her mener vi ikke bare springet fra 42 til 61 megapixel opløsning med en helt ny full-frame billedsensor, men også på andre områder.
Kameraet kan optage 4K 25 fps video med 100 Mbit/s – enten i APS-C-format, som beskærer billedfladen (Super35), eller fra hele billedfladen uden beskæring. Det sidste ved at kombinere video-feedet med Pixel Binning. Video kan gemmes i 8 bit internt, og det er det samme, man får fra HDMI-udgangen.
Kameraet understøtter også S-Log- og HLG-profiler, Focus Peaking og zebramønster for bedre kontrol over efterbehandling, skarphed og eksponering. Det har også mikrofonindgang, hovedtelefonudgang, HDMI-udgang og USB 3.1 med opladning.
Hvis man vil have bedre videoegenskaber, kan man overveje Nikon Z7, Sony a7S II og Panasonic Lumix S1H.
Det, der er virkelig godt ved a7R IV, er den polerede autofokus, der med Sonys perfektionerede følgefokus – med eller uden øjenfokus – er den bedste i et full-frame-kamera. Selv om konkurrenterne har nærmet sig med stadige opdateringer af fokusalgoritmerne, har Sony stadig førertrøjen, når det gælder autofokus – især øjenfokus.
Kameraet har 567 fasefokuspunkter, der dækker næsten hele billedfladen, og Sonys Real Time Tracking formår at holde fokus på bevægelige objekter, som om den var limet til dem. Den svigter aldrig, men arbejder ikke lige så hurtigt og præcist ved raw-filoptagelse og fuld 10 fps i svagt lys. Den er dog mærkbart hurtigere og mere pålidelig end på forgængeren a7R III.
Vigtige forbedringer
Sony-kameraet har langt om længe fået to SD-hukommelseskortpladser, der understøtter den hurtigere type UHS-II-kort. Det forkorter lagringstiden. Kameraet har også indbygget femaksers billedstabilisering, der giver hele 5,5 trins kompensation.
Alle, der har forgængeren eller en ældre Alpha-model, vil bemærke, at Sony har givet kameraet et bedre greb, større knapper og ikke mindst en vanvittig god søger med ekstrem opløsning.
Med næsten seks megapixel opløsning og god forstørrelse er OLED-søgeren på samme høje niveau som på Panasonic Lumix S1R. Vælg høj skærmopløsning i menuen for at få det bedste billede, men husk, at så stiger strømforbruget lidt.
Joystick-knappen til højre for den vipbare touch-skærm er mere præcis i brug, og Sony har gjort AF-ON-knappen større og lettere at betjene. Desværre har menuerne ikke fået en overhaling, men når man først har valgt de grundlæggende indstillinger, skal man stort set bare forholde sig til indstillingerne under Fn-knappen på bagsiden.
Desværre er touch-funktionaliteten på skærmen ikke blevet nævneværdigt bedre. Det lader til, at det tager noget tid, før Sony får en velfungerende, anvendelig touch-skærm på plads. Lidt underligt, da Nikon, Canon og Panasonic har gjort det for længst.
Det er selvfølgelig muligt at skræddersy kamerafunktionerne og programmere op til 11 af knapperne på kameraet, der har tre hukommelser tilgængelige på programhjulet, hvor man kan gemme forskellige kameraopsætninger. Indstillingerne kan også gemmes på SD-kort og overføres til andre kameraer.
Skarpere opløsning
Ingen tvivl om, at man kan mærke forskel på 42 og 61 megapixel. Men det betyder ikke, at man har brug for de ekstra pixels. Hvis man ser på, hvad Sony og Nikon får ud af 24 megapixel og Canon ud af 30, så er det ikke her, alle ville lede efter forskelle. For de er ikke så store. Men hvis man kigger på billederne på pixelniveau, vil man se, at a7R IV leverer en detaljeskarphed, som gør det muligt at lave endnu større print, end 24 megapixel tillader.
Studiefotografer – nogle af dem, i hvert fald – vil sætte pris på de ekstra 19 megapixel i forhold til a7R III. Det samme vil en del bryllups- og portrætfotografer, og sikkert også dem, der lever af at fotografere arkitektur. Hvor detaljerne er selve fundamentet for mange billeder. Sidstnævnte gruppe er også blandt de få, der kan have gavn af fire og 16 gange Pixel Shift op til 240 megapixel.
Ja, der er forskel på 61 og 240 megapixel, og ja, man kan se forskellen. Men knap nok på et almindeligt A2-print; snarere på store forstørrelser, og når man beskærer billederne kraftigt. Forskellen er dog ikke lige så mærkbar, som når man bruger Pixel Shift på Lumix S1R, der giver 187 megapixel fra en 47 megapixel billedsensor.
Lumix-kameraet gør selv arbejdet internt, mens hi-res-filer fra Sony-kameraet skal sættes sammen i softwaren bagefter, hvilket ikke ligefrem letter arbejdsflowet.
Man skal også huske, at kameraets hi-res-funktion ikke understøtter hurtigere lukkerhastighed end 1/8 sekund, når man bruger blitz.
Når det er sagt, så leverer kameraet generelt den højeste billedkvalitet, vi hidtil har set fra et Sony-kamera. Den høje opløsning giver en ekstrem detaljeskarphed, også uden Pixel Shift, og både raw- og jpeg-filer har lidt bedre dynamisk omfang og skarphed på pixelniveau end fra a7R III.
Det er dog ikke let at se forskel på billederne i forhold til Nikon Z7 og Lumix S1R, men billedstøjen ved høj ISO er lidt mere fremtrædende på Sony-kameraet – også sammenlignet med Sony a7R III og a7 III. Detaljerne er der stadig mellem ISO 6400 og 32.000, men det koster kornstøj. Jeg vil sige, at grænsen går ved ISO 6400 for store forstørrelser.
Jeg tror ikke, at kameraets målgruppe primært er interesseret i video. Til det findes der andre og bedre kameraer – også fra Sony – men det leverer rigtig gode 4K-optagelser i betragtning af forudsætningerne. Maksimalt 100 Mbit/s, 8 bit 4K og Pixel Binning giver ikke den skarpeste 4K-kvalitet, men den er fuldt ud anvendelig.
Konklusion
a7R IV er Sonys bedste kamera for fotografer, der vil have maksimal skarphed, fornem farvegengivelse – også på jpeg – og klasseledende øjenfokus.
For portræt- og bryllupsfotografer er det alle pengene værd, og studiefotografer kan boltre sig i detaljeskarpheden fra 240 megapixel. For dem, der fotograferer dyreliv eller sport, eller har brug for et videokamera, er det næppe det rigtige kamera. Men hvis man vil kombinere optimal billedkvalitet med god skudtakt og fejlfri følgefokus, så er a7R IV det bedste valg.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer