: Sony Cyber-shot RX100 VII

Siden Sony chokerede med det første ultrakompakte high-end-kamera i 2013, er prisen mere end fordoblet. Syvende generation af RX100 er både det dyreste ultrakompakte på markedet og det mest avancerede.

Sonys synes åbenbart, at det er okay at tage sig godt betalt, men de har trods alt heller ikke så meget konkurrence i high-end-segmentet for kompaktkameraer. Undtagelsen er Canons PowerShot G-serie, der på mange måder er lige så god, bare billigere.

De fleste af kameraerne i RX100-serien er stadig i salg, så man kan vælge, hvor mange penge man vil investere i et ultrakompakt kamera. Øverst troner altså RX100 VII, som er en opgradering af RX100 VI: Et superzoomkamera med 24-200 mm brændvidde, en vanvittig skudtakt på 20 eller 90 fps, 4K-video, touch-skærm, elektronisk søger og mikrofonindgang.

Det er ikke alene det mest avancerede i serien; det er også med en god margin det hurtigste. Og hurtigere end nogen af de kameraer, konkurrenterne laver i denne klasse.

Kameraet er i bund og grund det samme kamera som RX100 VI, med samme bagbelyste 1 tommes 20 megapixel billedsensor, opklappelig OLED-søger, 8,3x zoom med billedstabilisering og Sonys rigtig gode ansigts- og øjenfokus.

Det, der adskiller VI fra VII, er fokussystemet, som er hentet fra full-frame-kameraet Sony a9, skudtakten med og uden følgefokus, inkluderingen af en mikrofonindgang og ingen slukning (black-out) i søgeren ved serieoptagelse.

RX100 VII er dermed så tæt på det perfekte allround-kompaktkamera, som det er muligt at komme. Vlogging, rejser, familie, sport, landskaber – der er næsten ingen motiver, Sony-kameraet ikke behersker.

Vanvittig autofokus

De 425 fokuspunkter låser lynhurtigt på motivet, som virkelig skal bevæge sig usædvanlig hurtigt og uforudsigeligt, før kameraet ikke kan følge med. Autofokus låser også let på øjnene, og selv om personen vender sig, følger fokussensorerne med, som var de limet på. Imponerende.

Sony har valgt at reducere skudtakten fra 24 til 20 fps for at bevare søgerbilledet uden slukning på serieoptagelser. Det fungerer glimrende, og der er nærmest ingen synlig forsinkelse i søgeren ved serieoptagelse. Men hvis man vælger 90 fps, som giver lynhurtige serier på syv billeder, fryser søgerbilledet hurtigt.

I brug

Sony-kameraet er endnu mindre end Canon PowerShot G5X II og Panasonic Lumix TZ200, som er de eneste reelle konkurrenter i denne klasse.

Det betyder meget små knapper, og fraværet af et gummieret håndgreb giver et meget glat kamera. Men det har programmérbare knapper, og funktionsringen omkring objektivet kan tildeles forskellige funktioner. Vi kan også godt lide søgeren. Tryk på knappen, og den dukker op, okularet springer ud, og kameraet tændes. Tryk søgeren ned igen, og kameraet slukkes.

Touch-skærmen er ikke lige så god. Responsen er træg, og man kan ikke eksponere billeder med en finger på skærmen. Det er dog muligt at flytte fokuspunkter på skærmen med fingeren, også når man har søgeren foran øjet.

Hvis man foretrækker at bruge søgeren, kan touch-skærmen indstilles til statusvisning. Så vises status for en række indstillinger. Dem kan man ikke vælge dem med pegefingeren; man må trykke Fn-knappen ind og navigere i indstillingsvalgene med det lille hjul på bagsiden.

Batteriet er det samme som på de fleste RX100-varianter og har en opgivet batterilevetid på 260 eksponeringer (CIPA).

Video

Med indbygget mikrofonindgang har Sony tænkt, at kameraet skal tiltale f.eks. videobloggere. Derfor findes der også et håndgreb og en skinne med plads til en ekstern mikrofon, som passer til kameraet. Det er selvfølgelig ekstraudstyr, men kompakt ekstraudstyr, der giver en meget lille og let videorig.

Sæt kameraet op med følgefokus og touch-betjening, så er det en leg at få skarpe videoer, selv når motivet bevæger sig.

Kameraet har ikke et ND-filter (Neutral Density), der kunne dæmpe lysindtaget på meget lyse dage, og 4K-video er begrænset til fem minutters sekvenser. Hvis man vælger længere sekvenser, skal man passe på temperaturen og batteritiden, som hurtigt henholdsvis stiger og falder.

Video-optagelserne kan gemmes med S-Log og HLG-gammaprofiler, og der er understøttelse af HDR (High Dynamic Range) på video. Det er også muligt at køre video-feedet via HDMI, men kun som 8 bit stream.

Videokvaliteten er rigtig god. Kameraet beskærer 4K-feedet svarende til 1,08x, men oversampler fra ca. 5,5K opløsning, hvilket giver rigtig god detaljeskarphed på optagelserne. Man kan også vælge aktiv billedstabilisering, som kombinerer optisk og digital stabilisering, men så får man en beskæringsfaktor på 1,19x, ifølge specifikationerne.

Billedkvalitet

Jeg ved ikke, om Sony har arbejdet med hvidbalancen på RX100 VII, for selv om billedkvaliteten praktisk taget er identisk med RX100 VI’s, virker hvidbalancen mere præcis.

Det betyder, at Sony bevarer positionen som klasseledende inden for støjkontrol, billeddynamik og farvegengivelse i high-end kompaktklassen. Men Canon G5X II har næsten lige så god billedkvalitet. Faktisk er Canons hudtoner lidt varmere og mere tiltalende, og der er kun marginal forskel på støjkontrollen. Begge kameraer har god kontrol over billedstøjen op til ISO 6400.

Kameraets 8,3x zoom på 24-200 mm er ikke lige skarp over hele brændviddeområdet. På 24 mm og fuld blænde (altså f/2.8) er der synlig vignettering og fald af skarphed i kanterne. Zoomen er desværre hurtig til at hoppe en blænde op, og allerede når man passerer 40 mm, mister man lys, idet lysstyrken falder til f/4.0.

Fra f/5.6 og især fra 50 til 100 mm er skarpheden også glimrende i hjørnerne, men på 200 mm falder den lidt på grund af diffraktion.

Alt i alt er det dog superb ydelse fra et kompaktkamera i denne klasse, men det har altså sin pris.

Konklusion

Selv om Sony Cyber-shot RX100 VII langtfra er perfekt, er det trods alt det mest komplette af de mindste high-end-kameraer. Det er også det mindste med så meget zoom, faktisk mindre end Canons PowerShot G5X Mark II, der har kortere zoom.

Sony-kameraet er måske ikke lige så tilfredsstillende i brug. Knapperne er små, touch-skærmen er ikke helt på samme niveau, og lysstyrken er ikke specielt imponerende. Det største minus er dog den høje pris. Man kan få et godt systemkamera til de samme penge, men trods sine mangler er RX100 VII stadig det bedste lommekamera.