Du får mere med i pakken med 360fly end med noget andet kamera i testen. Det vælter ud af kassen med mounts (fæster) – nøjagtigt som til et actionkamera. 360fly er også vandtæt, selv om du er nødt til at vælge, om du vil optage lyd eller bevare vandtætheden, da sidstnævnte sikres ved at stikke en lille prop i mikrofonindgangen.
360fly er det eneste kamera i testen, som kun har én linse. Den sidder i toppen af en sort kugle, der ellers ikke har andre indgange – på nær det førnævnte lille hul til lydoptagelse. Det betyder også, at lagerpladsen på 32 gigabyte ikke kan udvides via microSD-kort. Heldigvis er 32 gigabyte passende.
Det er lidt sværere at optage gode videoer med 360fly end med de andre kameraer i testen. Det kan være en udfordring at få kameraet vendt rigtigt, så det optager i den rigtige vinkel og ikke får for meget af sig selv med i billedet. Og apropos billede, så er 360fly det eneste kamera, der ikke kan optage stillbilleder. Dem kan du kun “skyde” i app’en, hvor man kan redigere sine optagelser.
Billedkvaliteten er god og relativt højopløst, og fordi kameraet kun har én linse, er der ingen samlinger, som der er med kameraer, der filmer med to linser.
Også i denne test:
Samsung Gear 360
Faktisk bedst, men …
Samsung Gear 360 er det bedste kamera. Der er bare et enkelt aber dabei.
Ricoh Theta S
For mange fodfejl
Ricoh Theta S kunne have været et godt produkt.
LG 360 Cam
Lidt for billigt
LG 360 CAM er nemt at bruge, men resultatet er skuffende.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer