Razer BlackWidow Elite er en af flere efterfølgere til det BlackWidow Chroma V2, som vi testede i vores forrige stortest af gaming-tastaturer. Elite-udgaven er udvidet med multimedietaster og en drejeknap til volumen. Til gengæld er de fem programmérbare funktionstaster til venstre forsvundet. Da alle taster alligevel kan programmeres, har Razers ingeniører ikke fundet dem nødvendige. Og det gør tastaturet lidt smallere.
Sidst, men ikke mindst er nedfældningen af tasterne fjernet, så de nu stikker op fra bundpladen på hot rod-manér. Ligesom hos HyperX, Corsair og SteelSeries. Heldigvis er den lækre, bløde håndledsstøtte bibeholdt.
Razer laver deres egne taster, der minder om de tilsvarende typer fra Cherry MX, men angiveligt skulle kunne klare hele 80 millioner tryk. Man kan vælge imellem tre typer på BlackWidow Elite: Yellow, der er lineære og klikfri, Orange, der er taktile og klikfri, samt Green, der er taktile og med det højlydte klik, som man enten elsker eller hader.
Razer BlackWidow Elite har indbygget hukommelse, så du kan tage dine yndlingsopsætninger med for at bruge tastaturet på andre maskiner. Razer-softwaren har også cloud-lagring af opsætninger. Men det kræver naturligvis, at du installerer den på den maskine, du spiller ved, og logger dig ind.
Razer Synapse er et glimrende og omfattende styreprogram, der giver flere indstillingsmuligheder end noget andet program. Og prikken over i’et er integration med Philips Hue-lamper. Til gengæld fylder softwaren flere hundrede megabyte, og de hyppige opdateringer tager hver gang lang tid.
Konklusion
Razer BlackWidow Elite er en overbevisende solid og stabil forfining af en gennemprøvet recept. Det lidt mere rå udseende vil tiltale yngre spillere, men tastaturet er stadig så tilpas diskret, at man godt kan være bekendt at have det stående på arbejdsbordet, når RGB-lyset er slukket.
Også i denne test:
Logitech G910 Orion Spectrum
Stort som et hangarskib
Logitechs største model er helt bogstaveligt den største, med ekstra taster og holder til din mobil.
SteelSeries Apex M750
Tastemaskine
Enkelhed og solidt industrielt design kendetegner SteelSeries’ spiltastatur. Og softwaren er fremragende.
HyperX Alloy FPS RGB
Kun det nødvendige
HyperX leverer det, der er brug for, til en pris, som alle kan være med på.
Corsair K70 RGB MK.2
Lysshow overalt
Corsair laver udstyr, der kan lyse hele din pc op. Men K70 MK.2 kan meget mere end det.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer