TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: 6 gaming-mus

Knivskarp kontrol

Du er aldrig bedre end dit værktøj. Vi har set på seks af de bedste gaming-mus lige nu.

Af / 23/01/2019 - 18:07
6 gaming-mus

Du kan investere i det kraftigste grafikkort, den hurtigste processor og den skarpeste skærm. Men har du ikke fuldkommen præcis kontrol over dine bevægelser i spillet, vil du stadig blive et passivt vidne til din egen undergang. Med andre ord: Musen er afgørende vigtig, når der skal games!

Den gode nyhed er, at mens det meste gaming-udstyr er kostbart, er mus forholdsvis billige. Og da det kun er få hundrede kroner, der skiller de middelmådige fra de rigtig gode, har de fleste råd til ikke at spare her.

Men hvad er det, der adskiller en spilmus fra den standardmus, som du fik med i handelen med din seneste computer?

En spilmus ligner, fraset de pulserende lyseffekter, enhver anden mus. Men kigger man ind under den sorte skal, er forskellen afgørende. Det handler om hastighed, præcision og solid opbygning.

Opløsning og hastighed

Det tal, der oftest skiltes med på gaming-mus, er opløsningen, målt i dpi (Dots Per Inch – eller punkter pr. tomme). Jo højere dpi-tal, jo længere flytter markøren – eller dit sigtekorn – sig, når du flytter musen på måtten.

Annonce

Dette års høst af gaming-mus har en opløsning på gigantiske 16.000 dpi. Det skal du dog have en overmenneskelig finmotorik for at udnytte. Heldigvis kan opløsningen på samtlige mus justeres trinvis. I praksis bruger professionelle spillere sjældent opløsninger over 3.000 dpi.

Et mere relevant udtryk for musens nøjagtighed er hastigheden, målt i IPS (Inches Per Second – tommer i sekundet), som beskriver, hvor langt musen kan flyttes, uden at sensoren springer målepunkter over. Et højt tal betyder alt andet lige et mere præcist forhold mellem dine håndbevægelser og det, der sker på skærmen.

Også her er der skruet op for nøjagtigheden takket være nye sensorer. De bedste klarer 450 tommer i sekundet. Det svarer til 40 km/t og lyder voldsomt, men den ekstreme følsomhed gør faktisk en forskel, som kan udmøntes i større træfsikkerhed i 3D-spil. Også i hænderne på en amatør, der prøver at slippe levende gennem kampen!

Klik i millionvis

Museknapperne er et kapitel for sig, og her er kravene voldsomt meget højere til både hastighed og holdbarhed. Japanske Omron er den foretrukne leverandør. De nyder samme kultstatus på museknapper som Cherry på mekaniske tastaturer. Knapperne holder til 20-50 millioner museklik. Og selv om tallet lyder astronomisk, medleverer flere leverandører ekstra kontakter, så man selv kan udskifte slidte knapper.

Selv om trådløsheden breder sig overalt, har spillerne hidtil sværget til kablede mus. Teknologien er dog ved at være moden, og i denne test er der trådløse deltagere fra to af de allermest hardcore leverandører. Men det kræver en særlig USB-dongle. Bluetooth kan man glemme alt om!

Gennemprøvet teknologi

Computermusen har netop fejret sit 50 års jubilæum. De mus, vi bruger i dag, er selvfølgelig milevidt fra den primitive prototype i træ, som Douglas Engelbart den 9. december 1968 fremviste for sine undrende kolleger på Stanford-universitetet (han introducerede også ved samme lejlighed grafiske brugerflader og hypertekst). Men med fem årtier på bagen er musen en moden teknologi.

Derfor er flere af musene i testen ikke nye produkter, men opdaterede udgaver af populære modeller. I de fleste tilfælde består opdateringen i en endnu hurtigere og mere højopløst sensor. Evt. sammen med bedre RGB-lysshow.

SteelSeries Rival 650 Wireless

Mus for voksne

Dansk mus i Tron-design har flytbart tyngdepunkt.

Lav, lang og lækker. Ligger godt i en voksen hånd. Ikke så meget bøvl. Trådløs.
De fleste overgår den på dpi-tal og hastighed. Men det er altså bare tal.
Læs hele testen

Acer Predator Cestus 510

Tilpasser sig til dig

Acers mus kan ændre størrelse og vægt, så den passer i hånden.

Masser af tilpasningsmuligheder. Man kan tilmed skifte museknapper i farten.
Hvis du er til no-nonsense, er den ikke til dig.
Læs hele testen

Razer Mamba Wireless

Nu uden snor

Razers sorte mamba har kappet kablerne og hævet opløsningen.

En klassiker. Knivskarp kontrol og frihed for kabler.
Kan virke lille i en stor hånd. Trådløsheden koster lidt ekstra.
Læs hele testen

Logitech G502 HERO

Rummusen vender tilbage

Du får flere knapper hos Logitech end noget andet sted. Og ergonomien er fremragende.

Vægten kan tilpasses. Et overflødighedshorn af knapper.
Diskret er den ikke. Men hvorfor skulle den også være det?
Læs hele testen

HyperX Pulsefire FPS Pro RGB

Alt hvad du har brug for

HyperX skærer som altid ind til benet og leverer en mus, der opfylder behovet.

Laveste pris, men der er ikke sparet på det vigtige. Den har alt, hvad der er brug for.
Det ”skridsikre” gummi er glat at holde på.
Læs hele testen

Asus ROG Gladius II Origin

Den festligste mus

Gaming skal være sjovt. Det bliver det med Asus.

Ingen anden mus er så sjov at se på. To kabler og ekstra kontakter. Fin pris.
Opløsningen er “kun” 12.000 dpi. For de fleste vil det dog ikke gøre en forskel.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC