Test: MSi GS65 Stealth Thin 8RE-016NE

Skarp som en ragekniv

Hurtig og fuldt udstyret gamer-pc i et ultrabook-kabinet.
Karakter
MSi GS65 Stealth Thin 8RE-016NE
Lyd & Billede mener
Sindssygt let og slank gamer-maskine, der kan være med næsten overalt. Og uden at det er gået ud over ydelsen.
Den slags teknik koster: Kiloprisen er højere end på ægte kaviar! Kun GeForce 1070 GTX-grafikkort.
Specifikationer
Processor: 2,2 GHz Intel Core i7-8750U hexa-core (12 tråde) Skærm: 15,6" Full HD (1920 x 1080), 144 Hz Hukommelse: 16 GB ram Grafik: Nvidia GeForce GTX 1070 m. 8 GB GDDR5 Styresystem: Windows 10 Home, 64 bit Harddisk: 512 GB SSD Mål og vægt: 35,8 x 1,8 x 24,8 cm / 1,8 kg HD-webcam, Wi-Fi 802.11ac, Bluetooth 5.0, USB-C, 3 x USB 3.0, HDMI, Mini DisplayPort, Ethernet, 3,5 mm audiostik, SD-kortlæser Web: msi.com
Benchmarks

Vejl. pris 19.790 Produktside
Annonce
Annonce
forfatter

De fleste bærbare gaming-maskiner kan kun med god vilje og svulmende overarme rubriceres som “bærbare”. For kraftig grafikydelse og ditto processorkraft er næsten uundgåeligt forbundet med høj vægt. Det er kølingen, der koster.

MSi GS65 Stealth Thin er et forsøg på at udrette det tilsyneladende umulige: At krympe en gaming-laptop ned i et slankt kabinet.

Selv om pladsen er trang, er det lykkedes at opnå en forholdsvis stille køling. Foto: MSi

Af ydre er GS65 ikke meget større end en ultrabook-computer med samme skærmstørrelse. Pc’en er 1,8 cm på det tykkeste sted, og vægten 1,8 kg. Begge dele er mindre end den største af deltagerne i vores seneste test af slanke bærbare til studiebrug. Selv om det retfærdigvis skal understreges, at MSi’en hører hjemme i en betydelig tungere prisklasse.

Som de fleste gaming-computere er MSi GS65 Stealth Thin kulsort på alle flader. En smal guldkant rund om låget samt omkring touchpad’en signalerer, at vi er oppe i den eksklusive ende. MSi’s logo er også i guld. Skærmen på 15,6 tommer har desuden den slankeste kant, jeg endnu har set på en gaming-maskine. Og skærmen er ikke blot slank, men også hurtig. En opdateringshastighed på 144 Hz er stadig et særsyn i bærbare maskiner.

Den høje hastighed betyder, at grafikken ikke på noget tidspunkt hakker – heller ikke når du med en lynhurtig bevægelse drejer synsvinklen 180 grader rundt. Her kommer normale 60 og 100 Hz skærme til kort og viser bevægelsen i spring.

Annonce

Op til tre ekstra skærme

Skulle den indbyggede skærm ikke være nok, kan man udvide med op til tre eksterne skærme. Det sker i så fald via Thunderbolt-porten, som er en del af USB-C-porten. MSi bryster sig af at være først ude med Thunderbolt 3, der giver op til 40 gigabit dataoverførsel. Og dermed muligheden for højopløst spilgrafik på indtil flere sammenkoblede skærme.

Opremsningen af teknologier er nærmest endeløs, og der er ikke sparet på hardwaren: Intel 8. generations Core i7-processor med seks kerner og 12 tråde, 16 gigabyte ram og selvfølgelig en SSD på 512 gigabyte. Grafikkortet er dog “kun” GeForce GTX 1070 og ikke topmodellen 1080. Men det handler sandsynligvis mere om, hvor meget varme der kan ledes væk, end om at spare. Tastaturet er, som vanligt hos MSi, leveret af danske SteelSeries. Belysningen er, lige så forventeligt, i 16 millioner RGB-farver.

Der er også gjort ekstra ud af lydsiden. I stedet for den næsten allestedsnærværende Realtek-lydchip bruges her en ESS Sabre-chip med mulighed for 24 bit/192 kHz HD-lyd. Højttalerne er tunet af Dynaudio. Hvilket ikke nødvendigvis er ensbetydende med at være leveret af samme fabrik.

Effektiv, men diskret køling

Annonce

Så langt, så godt. Core i7-bærbare med Nvidia-grafik går der fjorten af på dusinet. Det teknologisk interessante ved MSi GS65 Stealth Thin ligger i kølingen. MSi kalder teknikken Cooler Boost Trinity, og det omfatter bl.a. tre blæsere med “særligt effektive rotorblade” samt hele fire heatpipes, hvor væske flytter varmen væk fra processor og grafikchip. Kabinettet har desuden det største antal lufthuller, jeg mindes at have set i en maskine af den størrelse. Nej, MSi’en er ikke bygetæt!

MSi GS65 Stealth Thin er lige så tynd og let som en (stor) ultrabook. Foto: MSi

 

Al den køling laver nødvendigvis en del støj, men det er faktisk imponerende, hvor stille maskinen er, alt taget i betragtning. Når det går løs på skærmen, akkompagneres det af en tydelig susen. Tydelig, men ikke noget, der kan sammenlignes med det altdominerende jetturbinebrøl fra fortidskæmpen MSi GT80 Titan.

At tage GS65 Stealth Thin op af tasken og klappe låget op er en øvelse i exces. Som at parkere en italiensk sportsvogn ved siden af en flok pickup-trucks. Og medmindre dine modstandere til LAN-partyet har helt nye og endnu dyrere maskiner, kommer du ikke til mærke noget underskud af hestekræfter. Det spinkle ydre til trods er den en fuldblods gaming-maskine.

Benchmarks

Annonce

Processoren er en af de første sekskerners i7’ere, vi har fået til test. Det kan mærkes på regnekraften: Et multi-core-resultat på 19.406 i Geekbench er rekord. Resultaterne i webtesten Browsermark og kontorprogramsimulatoren PCMark 10 er dog mere jævne. Det kan til dels forklares med, at de to tests også bruger en del grafik. De fleste, men ikke alle maskiner, der har scoret væsentlig over GS65 Stealth Thin, har været baseret på det hurtigere GeForce GTX 1080 grafikkort.

I 3D-grafiktesten 3DMark Time Spy demonstrerer maskinen, at den har muskler til at trække selv det næsttungeste 3D-skydespil i fuld opløsning. En score på 4.730 i Time Spy-testen er tæt på at være lige så hurtigt som GeForce GTX 1080-baserede maskiner.

Batteritesten er almindeligvis ikke gaming-maskinernes favorit, men GS65 klarer særdeles respektable tre timer og 14 minutter. Det er helt oppe i ultrabook-klassen! Og MSi praler med en brugstid i praksis på otte timer. Du skal dog ikke regne med at komme op på noget, der minder om den brugstid, når du spiller Battlefield 1.

Grafikkortet er “kun” GeForce GTX 1070, men ydelsen er stadig blandt de bedste, vi har set. Foto: MSi

 

Konklusion

Annonce

MSi GS65 Stealth Thin svarer til sit navn ved at være både stille og tynd. Og det sker vel at mærke uden at give alvorligt køb på spilmusklerne. Den er en anelse langsommere end den ekstreme Asus Zephyrus med 1080-grafik i et lige så slankt kabinet, men har bedre ergonomi og en lavere pris.

Når det er sagt, så er vi dog stadig oppe i et prisleje, hvor kun de færreste har lyst til eller mulighed for at være med. Men for rejsende spillere eller professionelle grafikere er den det perfekte værktøj.

Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
Annonce
Annonce

Læs også

HP Envy 17 og Envy x360 med 11. generations processorer og Nvidia-grafik til hjemmekontoret.
BlueParrott M300-XT giver op til 15 timers snak, og reducerer støj fra omgivelserne med 80 procent.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Det bedste kamera, vi har testet, er kommet i en mere kompakt udgave til en meget lavere pris.
Den nye 2021 Mercedes S-Klasse er fyldt med innovative og kræsne løsninger for både øjne og ører. Vi har brugt nogle dage bag rattet for at se og høre, hvad den nye bil har at byde på!
Med Celestee har Focal overgået, hvad vi troede var muligt for lukkede hovedtelefoner i denne prisklasse.
Skal du have hi-fi på kollegieværelset eller et par fine højttalere til skrivebordet, kommer du langt for små midler her.
JBL Live Pro+ er komplette med aktiv støjreduktion, og selv om de lyder middelmådigt lige ud af æsken, reddes de af en fabelagtig EQ i app’en. Dermed kan de alligevel få klasseledende lyd.
Xiaomi Mi 11 er den første smartphone med Qualcomms nye Snapdragon 888-processor. Det er den mobil, du skal købe, hvis du vil have mest for pengene.
Uanset om du har mulighed for at rejse i påsken eller må nøjes med en tur ud i lokalområdet, bliver oplevelsen bedre med en af disse bærbare højttalere i tasken.
Citroën har formået at elektrificere C4 uden at falde i fælden og har skabt en helt anderledes oplevelse.
Electrocompaniet har opdateret deres phono-trin, men ændringerne er subtile.
Du fortjener den bedste lyd ude på terrassen i påsken. Du skal have dig et par udendørshøjttalere!
Samsung Galaxy SmartTag er en lille Bluetooth-brik, som holder styr på dine ejendele.