Tyske Roccat er især kendt for sine mus og tastaturer, men vi har også tidligere testet headsettet Roccat Khan AIMO 7.1.
Roccat ELO Air 7.1 er tydeligvis ud af samme familie; det ses både på designet med store ovale ørekopper med kantede holdere og på AIMO, som er Roccats system for RGB-lyseffekter. Det betyder, at logoet på ørekopperne kan blinke synkront med musen og tastaturet, hvis de også er fra Roccat.
ELO Air er det eneste trådløse hovedsæt i den billige klasse i denne test, og det er imponerende, at det er lykkedes at få trådløs forbindelse, 7.1-surround og RGB-lysshow med til den pris. Og så ovenikøbet i en ganske tilforladelig byggekvalitet. Roccat-headsettet er ret let og sidder behageligt, og ørekopperne kan drejes, hvilket hjælper på tilpasningen.
Installationen er lidt mere kompliceret, da headsettet skal forbindes til den trådløse USB-adapter, og det hele skal sættes op i styresoftwaren Roccat Swarm, som eksemplificerer både dyderne og forbandelserne ved tyskudviklet software: Indstillingerne er mangfoldige, men tilgangen til det hele er virkelig nørdet. Især opdatering af firmwaren voldte denne tester hovedbrud – trods årtiers erfaring med software-tests!
Flot app – slap lyd
Når det hele endelig spiller, kan man glæde sig over et headset med masser af gode funktioner, der bl.a. omfatter fremhævelse af svage lyde for at høre fjender bedre. Indstilling af mikrofonen alene fylder næsten et helt skærmbillede i styreprogrammet.
På lydsiden kan man vælge imellem opløsninger fra 16 bit/44,1 kHz og op til 24 bit/96 kHz. Desværre matcher lydkvaliteten ikke de flotte data. Det lyder på ingen måde dårligt, og den vigtige mellemtone er faktisk udmærket, men bassen er svag og ikke særlig præcis, så du får ikke den fulde glæde af eksplosioner. Og diskanten er dæmpet, så det lyder, som om al action sker bag et tykt fløjlstæppe.
Konklusion
Man får virkelig meget for pengene med Roccat ELO 7.1 Air: Trådløs forbindelse, RGB-lys, virtuel surround-sound og god bærekomfort. Samt et software-instrumentpanel, der er stort nok til at kunne give selv en helikopterpilot sved på panden. Når det gælder lydkvaliteten, er jeg ikke helt så imponeret. Den er i orden, og de fleste vil nok kunne stille sig tilfredse, men både Acer og Corsair leverer bedre lyd – og dermed bedre indlevelse.
Også i denne test:
Acer Predator Galea 350
Alt hvad du har brug for
Testens billigste leverer 7.1 surround-lyd, udmærket byggekvalitet og helt okay lyd.
Corsair HS60 Haptic
Indbygget granatchok
Corsairs camouflage-headset er fyldt med skæg og ballade.
HP Omen Blast
Usammenhængende
HP Omen Blast virker lækkert, men lyden skuffer fælt.
Asus ROG Strix GO 2.4
Til voksne spillere på farten
Asus gør op med forestillingerne om, hvordan et gaming-headset kan se ud.
Creative SXFI Theater
Biografteater på hovedet
Creative leverer flot surround-lyd og innovative ideer – hvoraf nogle af dem virker.
HyperX Cloud Flight S
Som nat og dag
Stereo eller surround-lyd? Det trådløse HyperX-headset har helt forskellig lyd i de to tilstande.
JBL Quantum One
Alt hvad du kan begære – og lidt til
JBL debuterer på gaming-scenen med at tage alle stikkene hjem.
Logitech G733 Wireless Headset
Blødt og behageligt
Hvis du bare vil slappe af med et spil, er Logitechs livsstils-headset sagen.
Razer BlackShark V2 Pro
En haj i hyttefadet
Pro-etiketten er ikke bare til pynt. Razers headset er et værktøj til professionelle.
Sennheiser / EPOS GSP 602
Klassisk stil
Forbilledet er velkendt på GSP 602, der i realiteten er hi-fi-hovedtelefoner med mikrofon.
SteelSeries Arctis 9 Wireless
Fleksibelt og fornuftigt
SteelSeries’ topmodel er fyldt med praktiske løsninger.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer