TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: 5 OLED gamingskærme

OLED gamingskærme: Endelig kommer udvalget

Der er endelig ved at være et ordentlig udvalg af OLED-gamingskærme. Vi har testet fem - og dette skal du være opmærksom på.

Af / 04/10/2023 - 09:02
5 OLED gamingskærme

Jeg har længe funderet over, hvor lang tid der ville gå, før vi har et ordentligt udvalg af OLED-gamingskærme til en fornuftig pris. Alle de fordele, OLED byder på i paneler til både TV og mobiltelefoner, skal selvfølgelig også komme PC-skærme til gode. Eller hvad? Vigtigst er et nærmest uendeligt mørkt sortniveau, kombineret med spektakulære farver og en utrolig betragtningsvinkel. Så hvorfor skulle man ikke have det på alle sine skærme?  

Man skulle tro, at alle gamere ville have det bedst mulige billede, og det stopper jo ikke der. En så fed skærm ville vel også være det perfekte valg for kreative indholdsskabere? Og hvad med dem, der scroller rundt på nettet, redigerer billeder fra tid til anden og skriver masser af tekst? Kunne det også være noget for dem? 

Helt uovertruffen til gaming og film!

Som vi snart vil se i denne test, er svaret ikke så simpelt, som at det bedste er bedst i alle situationer. Disse skærme er primært skabt til gaming. Med lynhurtige responstider, fabelagtige farver og sortniveauer, som andre skærme kun kan drømme om. Og med en betragtningsvinkel, du ikke ville have troet mulig, hvis du aldrig har set en OLED-skærm før.  

De er også fremragende at se film på – hvis du sidder tæt nok på. En computerskærm er trods alt en del mindre end et almindeligt TV. Man kan helt klart også bruge en OLED-skærm som værktøj til at behandle billeder og video. Men her skal man også passe lidt på. 

OLED Gaming-skjermer lagbilde OLED Gaming-skjermer lagbilde 2
<
>
Forskellige billedformater giver forskellige proportioner. Her er der både 16:9, 21:9 og 32:9 bredskærme. Billedet er efterbehandlet, men viser det faktiske udsnit. Foto: Geir Gråbein Nordby

Mindre egnet til grafisk design

Eksperter inden for billedbehandling behøver et værktøj, som giver korrekte farver og gråskala. Man vil være sikker på, at det færdige materiale er fuldstændig som i virkeligheden, og så skal billedet være virkelighedstro. Dette er en udfordring for OLED-skærme.

Annonce

Endnu findes der nemlig ikke noget kalibreringsværktøj med en profil til OLED-teknologierne i disse skærme. Eftersom øjet ikke opfanger farver på samme måde som en fotolinse, vil farverne være forkerte, når colorimeteret ikke først er kalibreret mod skærmens panelteknologi. Det betyder, at man er nødt til at korrigere billedet med det blotte øje, hvilket fungerer dårligt. Man er derfor afhængig af, at skærmproducenten har kalibreret skærmen godt nok fra starten, men på en gamingskærm er det ofte ikke gjort lige så præcist som på en skærm, der er beregnet til kreativt arbejde.  

Jeg har prøvet mig frem, og til fotografer og andre kreative vil jeg nok anbefale en god IPS-skærm i stedet. 

LG-45GR95QE lifestyle
Nogle skærme er ekstremt buede. Foto: LG

Ikke egnet til kontorbrug

Heller ikke til almindelig kontorbrug vil jeg anbefale disse skærme. Det overraskede også mig, men de OLED-teknologier, der bruges i gaming-skærme (QD-OLED og White OLED/WOLED), har en anden RGB-subpixelstruktur end LCD-skærme, som teksten i Windows og browsere er korrigeret mod. Resultatet er, at sort tekst har kanter i forskellige farver. Det ser ikke godt ud og er næppe migrænevenligt. Her er WOLED lidt bedre end QD-OLED, men hvis du har et job eller et studie, som indebærer meget tekstbehandling, er dette ikke vejen at gå.  

Læs også Gaming-skærm overrasker stort Den store Asus-skærms OLED-panel med perfekt sortniveau, kombineret med den matte overflade, giver intet mindre end den bedste gaming-oplevelse, vi nogensinde har haft.

Dette problem vil blive mindre med højere opløsning, men indtil videre må vi nøjes med 1.440 horisontale linjer, hvilket ikke er meget i denne disciplin.  

Endelig skal det nævnes, at OLED-skærme ikke er så lysstærke som LCD-skærme, og fordi der er risiko for indbrænding af det organiske lys, har skærmene forskellige grader af autodimming indbygget, hvis et lyst billede varer for længe. 

QD-OLED text color
Især QD-OLED egner sig ret dårligt til at vise tekst, dette skyldes pixelstrukturen. Foto: Geir Gråbein Nordby

5 uovertrufne OLED gamingskærme

Derfor er OLED-skærme først og fremmest beregnet til gaming og film. Men så leverer de til gengæld også en fantastisk oplevelse! Til det formål er der efter min opfattelse intet, der når dem til sokkeholderne. Derfor er det en glæde at præsentere fem OLED gamingskærme, som jeg godt kunne leve med, alle som én. Men som med alt andet, er nogle bedre end andre til visse ting. 

Udvalget her er med vilje lidt blandet for at vise et bredt udsnit af, hvad markedet har at byde på i dag. Derfor har vi valgt en almindelig 27-tommer i 16:9-format (ROG), en ultrabred 49-tommer i 32:9-format (Samsung) og en ekstra kraftig buet og bred 45-tommer i 21:1-format (LG). Derudover har vi testet to mere almindelige 34-tommers 21:9-skærme (MSI og Philips).  

Hvilken der er bedst for dig, kan du læse dig frem til i denne test. 

Asus ROG Swift PG27AQDM

Ordinært format, ekstraordinær oplevelse

Asus ROG-skærmen er så god, at vi ville ønske, den var større.

Billedet er ekstremt skarpt, og den lynhurtige skærmfrekvens gør billedbevægelserne ekstra jævne, med ekstremt lav forsinkelse. Farverne i SDR er rigtig gode lige ud af æsken. Stativet er det mest fleksible i klassen.
Farverne på SDR-indhold er lidt blege med HDR aktiveret. Pga. subpixel-strukturen ikke specielt velegnet til at læse tekst i Windows. Lidt vel ivrig autodimming. Lidt lille?
Læs hele testen

MSI MEG 342C QD-OLED

Fabelagtig på mange måder

QD-OLED-skærmen MSI MEG 342C QD-OLED giver stort set blændende gode billeder og et væld af tilslutninger.

Rigtig skarpt billede, gode HDR-effekter og 175 Hz er et glimrende kompromis mellem hastighed og pris. Klarer til og med 4K 120 Hz billede fra spilkonsol.
Næsten ingen justeringsmuligheder i HDR-tilstand, som har for meget rødt i billedet ved SDR-indhold. Uegnet til tekstbehandling på grund af den sære pixelstruktur. Ikke den mest lysstærke skærm i sin klasse.
Læs hele testen

Philips Evnia 34M2C8600

Allermest for pengene

Philips Evnia 34M2C8600 har næsten alt til fælles med MSI-skærmen. Alligevel klarer den sig sammenlagt bedre.

Rigtig skarpt billede, gode HDR-effekter og umiddelbar hastighed med 175 Hz. Klarer endda 4K 120 Hz billede fra spilkonsol.
Næsten ingen justeringsmuligheder i HDR-indstilling, som har for meget rødt i billedet ved SDR-indhold. Uegnet til tekstbehandling grundet den særegne pixelstruktur. Ikke den mest lysstærke skærm i klassen.
Læs hele testen

LG 45GR95QE

Se den bue!

LG 45GR95QE har en ekstrem kurvatur, som kan give en virkelig opslugende spiloplevelse. Der er også meget godt at sige om billedkvaliteten.

Stort og flot billede, den ekstreme kurvatur giver et opslugende billede, som desuden gør det mere behageligt at sidde tæt på. Fantastiske farver og sortniveau, og 240 Hz giver ekstremt hurtig respons. Klarer også 4K 120 Hz billede fra spilkonsol.
Lav lysstyrke i SDR gør ikke et godt nok stykke arbejde med at bekæmpe refleksioner i et lyst rum. Den matte skærmoverflade kan få tekst til at se lidt sløret ud. Lav pixeltæthed, denne størrelse skærm bør have 4K.
Læs hele testen

Samsung Odyssey OLED G9 (G95SC)

Sikke et billede!

Der er noget over det ekstra brede 32:9-skærmformat på Samsung Odyssey OLED G9. Og med OLED-panelet oveni får man en spiloplevelse uden sidestykke.

Bragende flot billede med masser af knald på farverne. Tæt på uendelig dybt sortniveau, og den ekstreme bredde giver virkelig en opslugende spiloplevelse! Meget hurtig respons, og desuden med nok pixels i bredden til, at man ikke bliver alt for plaget af pixelering.
Accepterer ikke 4K 120 Hz billedsignal fra spilkonsol. Egner sig ikke til tekstarbejde på grund af pixelstrukturen. En opdatering har gjort SDR-lysstyrken meget lavere.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OLED-kvalitet med ekstrem hastighed

Stor gaming-lyd i lommen

Spektakulær gaming-skærm med QD-OLED

Den bedste håndholdte gaming-PC

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade