TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Bluesound Powernode Edge (N230)

Råstyrke er ikke alt

Bluesounds lille 40-watter tørrer lydmæssigt gulv med konkurrenterne.

Af / 11/08/2024 - 14:04
Bluesound Powernode Edge (N230)

Lyd & Billede mener

  • Spiller sjovere og mere engageret end alle andre. Stort, flot og navnlig rent lydbillede.
  • Mindste udgangseffekt. Mister pusten i kraftige passager. Ikke så fast i bassen.

NAD-ejede Bluesound laver nogle af de bedste kompakte streamingforstærkere. Men Powernode (N330) er ikke blandt de billigste. Det behov skal Bluesound Powernode Edge forsøge at dække.

Den synlige forskel på Powernode Edge og den næsten dobbelt så dyre slægtninge er, at touchdisplayet på toppen er erstattet af en stribe touchfelter med lysdiodeindikation. Selve enheden er også lavere, og med en højde på 4,5 cm. og en vægt på 1,4 kg, er den testens mindste.

BLSN230BK O 2
Bluesound er testens mindste – men med det største lydbillede. (Foto: Bluesound)

Udgangseffekten er også begrænset: 40 watt i 8 ohm betyder, at man skal se kritisk på følsomheden, når man vælger højttalere.

DAC med forstærkning

Teknologisk er forstærkerdelen dog interessant, da udgangstrinet ikke er vanlig klasse D, men såkaldt DirectDigital, der bedst kan beskrives sådan, at forstærkeren er en DAC, der kan drive en højttaler direkte. Samme princip som blev brugt i high end-forstærkeren NAD M32. Der skulle vise sig at være lydmæssige lighedspunkter mellem de to meget forskellige forstærkere.

Læs også Større behøver den ikke at være Første test i Skandinavien: Den lillebitte streaming-forstærker er blevet endnu bedre.

Antallet af lydindgange på bagsiden er begrænset til en enkelt 3,5 mm kombibøsning til analog minijack/optisk digtial. Hvilket sikkert er mere end rigeligt, da HDMI-tilslutningen alligevel nok er den eneste, der vil blive brugt.

Annonce

Højttalerbøsningerne accepterer bananstik og afisolerede ledninger, og ligner noget fra en elektronikmekanikers rodeskuffe. Men de er solide.

Bluesounds brugerflade er rigtig god og intuitiv. App’en er hurtig og strømlinet, og man savner ikke en fysisk fjernbetjening.

BLSN230BK O 5
(Foto: Bluesound)

Lyden af Powernode Edge

Hvis man alene skal gå efter lydkvaliteten, så er det Bluesound Powernode Edge, man skal købe. Så enkelt kan det siges.

Den spiller sjovere og mere engageret end alle de andre. Toppen er brillant og velopløst, og der drysses lidt ekstra tryllestøv i form af detaljer på toppen. Uden at det dermed bliver skarpt.

BLSN230BK_O_4 BLSN230WH_O_4
<
>
(Foto: Bluesound)

Dynamikken er rigtig flot. Piskesmældene i “Banditen-Galopp” lyder så eksplosive, som de skal, og paukerne har krop. Og så kan man godt tilgive, at den ikke er helt så tør i bassen som Citation Amp.

Det mest overbevisende er dog den flotte akustiske scene med stor bredde og dybde. Og endda også en fornuftig illusion af højde. At det kan lade sig gøre i denne pris- og vægtklasse, er imponerende.

Som man kan forvente af en så effektsvag forstærker, er kraftige, komplekse passager er ikke dens livret. Så går nuanceringen tabt. Men hold da op, hvor gør den det godt indtil da.

BLSN230WH DALIOBERON1WH L 9
Bluesound Powernode Edge vil være perfekt til skrivebordsanlægget. (Foto: Bluesound)

Konklusion

Bluesound ville lave en forstærker, der kunne konkurrere i den billigere ende – og det er lykkedes. Udgangseffekten er beskeden, og finishen er – selv sammenlignet med andre madkasseforstærkere i plastic – skrabet. Men det er underordnet, når forstærkeren lyder så godt, som det er tilfældet her. Hvis du har effektive højttalere og en stue af rimelig størrelse, får du ikke bedre.

Karakter
Bluesound Powernode Edge (N230)
Premium

Også i denne test:

Argon Audio SA2

Overflødighedshorn af features

Man får virkelig mange muligheder og funktioner til en meget rimelig pris.

Der er et overflødighedshorn af indgange og features – flere end hos de dyrere konkurrenter. Både DTS Play-Fi og Chromecast. Pladespillerindgang.
Ikke så stor ren og stor lyd som konkurrenterne. Play-Fi er notorisk besværlig at sætte op.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation Amp

Den største blandt de små

Harman Kardon Citation Amp har magt over tingene – også når det går hedt til.

Flot stereoperspektiv. God kontrol over højttalerne. Fjernbetjening.
Lyden kunne være mere engageret og dynamisk. Kun en analog indgang.
Læs hele testen

Sonos Amp

Den mest brugervenlige

Sonos Amp var en af de første miniforstærkere med streaming. Og Sonos er stadig konge af multirummet.

Brugervenligheden kan ikke gøres bedre. Integration med Sonos’ multirumshøjttalere og hjemmebiosystemer. Mulighed for rumkorrektion.
Dyreste i testen. Der mangler stadig lidt dynamik og overblik. Rumkorrektionen virker kun med Sonos’ egne højttalere.
Læs hele testen

WiiM Amp

Latterlig god til prisen

Med indbygget streaming og god lyd er den lille Wiim-forstærker et fund til prisen.

Laveste pris i testen. Fremragende og nuanceret lyd.
Kun få indgange. Mister overblikket over musikken, når det går hedt til.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget