TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Yamaha MCR-N560D

Behagelige toner

Med Yamaha bag lydpulten er hyggestunden garanteret.

Af / 03/11/2014 - 05:00
Yamaha MCR-N560D

Lyd & Billede mener

  • Musikken lyder varm og fyldig, uden at bassen bliver træg af den grund. Her er god snert, og Yamaha forfører med frodige vokaler og naturlig klang. DAB-radio og cd-afspiller trækker op.
  • Vi kunne godt tænke os lidt flere kræfter, så man kunne spille højere, før det begynder at skurre. Desuden er lydbilledet ikke så luftigt som på de bedste, og dybbassen er selvfølgelig begrænset.

For at kunne nyde musikken trådløst med Yamaha skal man bruge en Wi-Fi-adapter, f.eks. Yamahas egen YWA-10, da anlægget ellers skal sluttes til netværket med kabel. Hvis du vil streame højopløste musikfiler (helt op til 192 kHz), anbefaler vi kabel for optimal stabilitet, men da det her er en test af trådløse anlæg, bruger vi adapter.

Bortset fra de gange, hvor man vil nyde musikfiler i højere kvalitet end cd, er Spotify Connect eller AirPlay klart det mest praktiske. Vi bruger abonnementstjenesten WiMP HiFi, som giver cd-kvalitet direkte fra mobilen.

Lydkvalitet
Thomas Dybdahls bløde, luftige falset på sangen “Love is Here to Stay” kræver et anlæg med gode overtoner. Og Yamaha overbeviser fra første færd. Stemmen kommer langt bedre frem end med Sony. Stortrommen er fast og stram, men alligevel varm og fyldig.

Hvor guitaren på Lars Winnerbäcks ballade “Vi åkte aldrig ut till havet” lyder indelukket og hul med Sony, gengives den langt mere naturligt af Yamaha. Og Lars’ rustne stemme kommer godt frem, fyldig og raspende.

Mark Knopflers stålstrenge på folk/blues-nummeret “Privateering” klinger fint og sprødt, og Marks stemme er også stor og tydelig. Yamaha har ganske enkelt en rigtig god, fyldig mellemtonegengivelse fulgt op af god krop i basområdet. Derfor er stortrommen også dejligt saftig.

Annonce

Men lydbilledet vokser ikke helt ud over højttalerne. Hvor det svæver i luften med Philips, i hvert fald i det øvre register, er der lidt mere kabinetlyd fra Yamahas højttalere. En anden svaghed er, at Yamaha ved kompleks musik begynder at skurre ved lidt lavere volumen, end vi synes om. Det skal nok tilskrives forstærkerdelen, der kunne have været kraftigere.

Andet udstyr
Yamaha skal roses for simpel betjening med app’en Network Player Controller. Her er også både cd-afspiller, DAB/DAB+ radio og en USB-port, der er iPhone/iPad-kompatibel, og som kan spille højopløste lydfiler af typen FLAC og WAV fra USB-hukommelse eller netværks-harddisk. Hvis der er brug for mere bas, kan en subwoofer tilsluttes.

Anlægget kommer som standard uden trådløs netværksforbindelse og koster så 4.995 kroner.

Også i denne test:

NAD D3020 + Bowers & Wilkins 686 S2

Ægte hi-fi

NAD og Bowers & Wilkins giver ægte hi-fi-oplevelse med stor, luftig og neutral lyd.

Musikken præsenteres i et stort og opløst lydbillede, der til tider er en drøm at lytte til. Især stemmegengivelsen er fremragende med neutral klangbalance og et bredt stereoperspektiv.
Højttalerne skriger efter en endnu bedre forstærker. Det kan lyde lidt fladt og livløst, når man skruer op, og bassen har brug for mere kraft for at blive mere livlig. Bluetooth kan give udfald.
Læs hele testen

Marantz M-CR610 + Boston Acoustics A 25

Perfekt allround-anlæg

Spækket med funktioner og forbindelsesmuligheder og ikke mindst fantastisk lydkvalitet er det her klassens bedste anlæg.

Anlægget har rigtig god baskontrol og lyder sejt, når man spiller højt. Desuden er opløsningen god nok til at få overtonerne og nerven i musikken med. Føj hertil den lange udstyrsliste, og vi har en vinder.
Cd-receiveren fra Marantz kan parres med endnu bedre højttalere end Boston Acoustics A 25, som er dette anlægs svageste led.
Læs hele testen

Sony CMT-SBT300WB

Fejlskud uden bas

Sony er i vælten for tiden med mange gode lyd- og billedprodukter. Desværre er dette minianlæg ikke et af dem …

Testens billigste anlæg har rigtig gode tilslutningsmuligheder. Med cd-afspiller, DAB-radio, USB og trådløs tilslutning er Sony-anlægget udrustet til lidt af hvert.
Generelt flad og uengagerende lyd uden nævneværdig bas gør, at vi hellere vil anbefale at lægge nogle ekstra kroner i et bedre lydsystem.
Læs hele testen

Philips DS9830

Lækre lydskabninger

Philips’ højttalere med diskanten på en stilk er et stiligt alternativ til traditionelle minianlæg. Men de koster også.

Philips DS9830 er både sjove at se på og medrivende at lytte til. De giver en varm, fyldig lyd med masser af bas, god stemmegengivelse og et åbent, præcist lydbillede. Med AirPlay og Spotify Connect får man nem adgang til en verden af musik.
Prisen er høj, og lyden har sine begrænsninger. Det kan let komme til at lyde lidt hårdt og stresset, hvis man fristes til at spille for højt. Uden indbygget radio eller cd kræver det, at man har en mobil eller computer som kilde.
Læs hele testen

Panasonic SC-PMX9

Perfekt balance

Panasonic er ikke det første mærke, vi tænker på, når det gælder gode mini hi-fi-systemer, men den opfattelse måtte vi genoverveje efter at have hørt dette anlæg!

SC-PMX9 har god byggekvalitet, nem fjernbetjening og fine tilslutningsmuligheder. Lydgengivelsen er meget overbevisende med rig og fyldig bas, som får musikken til at swinge.
Opløsning og detaljegrad i diskanten er ikke så fremtrædende som på de bedste, men giver alligevel en behagelig, afrundet lydsignatur.
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget