TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

test: AudioQuest Beetle

Guldsmedens storebror

Hjemmeudgaven af AudioQuests populære Dragonfly digitalkonverter kan nogle ekstra tricks.

Af / 20/12/2017 - 08:30
AudioQuest Beetle

Lyd & Billede mener

  • Den lyder langt dyrere, end den er i virkeligheden. Og du får hele tre indgange i stedet for én.
  • Bluetooth og TOSLINK kræver en klodset strømadapter. Den ser virkelig ikke ud af meget!

AudioQuest er storleverandør af højttaler- og signalkabler, men det amerikanske firma har de senere år udvidet forretningen med hovedtelefoner i den bedre ende og kompakte USB-DAC’er, der er lette at have med på farten.

AudioQuest Beetle er en lidt større, men stadig kompakt DAC med en række anvendelsesmuligheder. Via Micro USB-porten kan den bruges sammen med en computer eller en mobil med USB-udgang. En optisk indgang er nærliggende til brug med tv eller spilkonsol. Og sidst, men ikke mindst er der indbygget Bluetooth-modtager.

Hvis du mener, at et stykke hi-fi helst skal være en æstetisk nydelse, som understreger din personlige stil, er det nu, du skal holde op med at læse! AudioQuest Beetle er en uprætentiøs lille klump sort plastic, der ikke kunne blive grimmere, om man så havde sat en komité fra det hedengangne DDR til at formgive den. Den overgås dog af strømadapteren.

Strømforsyningen er tungest

Da jeg modtog AudioQuest Beetle med posten, var jeg positivt overrasket over, hvor tung pakken virkede. Men strømadapteren tegner sig for det meste af vægten. Selve Beetle vejer beskedne 30 gram, mens adapteren – som er uundværlig til afspilning via Bluetooth og den optiske indgang – er flere gange tungere.

Annonce

Det er der som sådan ikke noget galt i. Vægten skyldes, at AudioQuest har valgt at bruge en gammeldags lineær strømforsyning i stedet for en switched-mode ditto. Det bør give mindre risiko for forstyrrende støjindstråling.

Det er dog lidt upraktisk, at strømforsyningen skal tilsluttes samme Micro USB-indgang, som benyttes, når Beetle skal bruges sammen med en computer eller en mobil med USB-udgang.

I materialet fra AudioQuest kan man læse, at Beetle er bygget over en ESS 9010 D/A-konverter, der understøtter HD-lyd i 24 bit/96 kHz. Chippen bruges også i betydelig dyrere konvertere. Samt i den meget vellykkede AudioQuest DragonFly Black. Det oplyses endvidere, at alle indgange er asynkrone, hvilket burde eliminere jitter-forvrængning, da signalet ikke skal styres af den noget usikre takt i f.eks. computerens USB-udgang.

AudioQuest Beetle har en enkelt analog minijack-udgang, som kan bruges med hovedtelefoner eller kobles til en line-indgang på en forstærker.

Beetle Angled Back 26226
Bag det uprætentiøse plasticskjold har AudioQuest Beetle et hjerte af guld.

 

Lyden af AudioQuest Beetle

Stadig flere bruger mobilen som trådløs signalkilde. Derfor begyndte jeg med at bruge AudioQuest Beetle som Bluetooth-adapter for smartphone. Det gør den som sådan udmærket. Lydbilledet er behageligt og velafbalanceret. Der er ikke noget galt. Men den store hi-fi-oplevelse udebliver. Vurderet på Bluetooth-indgangen spiller Beetle nogenlunde lige op med en række billige Bluetooth-adaptere.

Helt anderledes forholder det sig, når man bruger USB-porten eller den optiske indgang. Så trækkes et tykt imaginært fløjlsgardin til side, og AudioQuest Beetle afslører et lydbillede, som man ville forvente fra en langt større og dyrere digitalkonverter.

Selv om vi prismæssigt er i lommepengeafdelingen, kommer der rigtig hi-fi ud af hovedtelefonstikket. Den akustiske scene er ganske stor og dyb, og instrumenter og korstemmer har godt med luft omkring sig.

Det er nærliggende at sammenligne Beetle med USB-konverteren HiFime Sabre 9018, som satte en ny standard for lydkvalitet i sin prisklasse. Selv om de begge er bygget over konvertere fra ESS, er spillestilen forskellig. Begge tegner et stort rum op bagved og hinsides højttalerne. Fornemt. Men HiFime-konverteren virker mere fremadvendt og markeret i mellemtonen, mens Beetle er lidt mere tilbagetrukket. Den er dog samtidig ekstraordinært transparent i forhold til prisen.

Hvis du har brug for god lyd på tv’et, men mangler optisk indgang i forstærkeren, er Beetle et nærliggende valg. Og Bluetooth-forbindelsen er et ekstra plus, selv om vi savner understøttelse af aptX, der kunne have løftet lydkvaliteten et trin. Skal du “bare” have en knippelgod USB-DAC billigt, er AudioQuest DragonFly Black en stærk konkurrent, da den bygger på samme teknik, men til en noget billigere pris.

Konklusion

AudioQuest Beetle er en alsidig og forbandet vellydende digitalkonverter, der kan fungere som bindeled til stereoanlægget for både computer, spilkonsol og smartphone. Bag sit ekstremt uprætentiøse ydre har den et hjerte af guld, som vil få det bedste ud af dine signalkilder. Har du en lidt ældre cd-afspiller, kan den såmænd også give den en ny ungdom.

Til prisen er det svært at finde alternativer, der byder på lige så mange muligheder. Og slet ikke i den kvalitet.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget