Selv om den danske high-end-producent Gato Audio kun tæller få ansatte, leverer de et komplet udvalg af udstyr – fra en cd-afspiller over forstærkere og til højttalere. Og de eksporterer oven i købet til fire kontinenter.
Uden at fornærme flertallet af high-end-producenter unødvendig meget må man sige, at Gatos produkter afviger fra normen i branchen. Både på størrelse, vægt og antallet af frit tilgængelige knivskarpe kanter.
“Vi mener, at high-end gerne må være pænt og passe ind i indretningen,” siger Frederik Johansen, der er direktør i Gato Audio.
Al Gatos elektronik leveres i det samme kompakte og smalle aluminiumkabinet. Kabinettet er svagt ottetalsformet, med runde sider og let buet bund og top. Toppladen på alle produkter fås i tre finishes: Højglans sort, højglans hvid og højglans valnøddefinér.
Det gælder også Gato DIA-400S, som er firmaets kraftigste integrerede forstærker. Med sit blankpolerede ydre og de organiske former kunne den minde om et stykke lifestyle-elektronik i ekstra lækker finish. Livsstil, måske nok. Men der lurer skjulte kræfter under svøbet. Effektdelen er opgivet til at levere 2 x 400 watt i 8 ohm – og to gange 800 watt i 4 ohms belastning! Det er effekt i prof-klassen, men til stuebrug!
Fronten domineres af en kæmpemæssig central volumenkontrol, og to displays på hver sin side fortæller om lydstyrke, sampling-frekvens og valg af indgang. To trykknapper bruges til at vælge indgang og tænde forstærkeren, hvis man da ikke vælger at gøre det hele fra fjernbetjeningen.
Bagsiden af DIA-400S er godt fyldt op: Tre sæt analoge indgange og tre digitale samt en antenne til Bluetooth-modtagelse. Der er selvfølgelig også et sæt solide højttalerterminaler til at transportere al effekten videre. Samt line-udgange, hvis forstærkeren bruges som DAC.
Ud over den voldsomme effektdel (Gato sælger også en ren effektforstærker på 4 x 400 watt) indeholder DIA-400S nemlig også en balanceret DAC, opbygget over Burr-Brown PCM1794 D/A-konverter-chippen. Alle digitalsignaler opsamples til 24 bit/192 kHz-opløsning, inden de behandles videre. Vælger man trådløs lyd via Bluetooth, er der – naturligvis – support for aptX-protokollen, der giver tæt på cd-kvalitet.
Lyden af DIA-400S
Man plejer at sige, at magt korrumperer, men det er ikke tilfældet her. Lyden af DIA-400S er mindst lige så finkornet som på en mindre effekttung forstærker.
Overfladisk set kan man sige, at Gato’en har samme kendetegn som flertallet af gode klasse D-forstærkere, nemlig fraværet af kendetegn. Ingen toneområder får forrang foran andre, og lyden er hverken varm eller kold – bare neutral og ren.
Graver man en spadestik dybere, tegner der sig et billede af en forstærker, der er let at lytte til. Den lægger ikke fingrene imellem, når det gælder om at kende forskel på en god og en mindre vellykket optagelse. Men den gør heller ikke et så stort nummer ud af det, at det bliver pinsomt at lytte til det, der indtil da måske var et favoritnummer. Det er bare tydeligt at høre forskellen, når en virkelig god optagelse kommer på banen, og detaljerne vælter frem.
Dobbelt så højt som 40 watt
400 watt lyder som en afsindig mængde effekt, hvad det da også er – og sænkes højttalernes impedans til 4 ohm, leverer Gato’en dobbelt så afsindig meget. På den anden side skal man huske, at høresansen ikke er lineær, men logaritmisk. En fordobling af den subjektivt oplevede lydstyrke kræver således en tidobling af effekten. Så hvis du sidder med en 40 watt forstærker og ønsker at kunne spille dobbelt stå højt, skal din nye forstærker være på mindst 400 watt! Og det handler i øvrigt ikke bare om at spille højt, men om at have råstyrke til at styre højttalerne. Og her er Gato DIA400S på hjemmebane.
Forstærkeren blev spændt foran et sæt System Audio Pandion 50 højttalere. De har en ret høj følsomhed på 90 dB, men er ganske strømkrævende. De kan godt drives af en 70 watt forstærker som Denon PMA-1600NE, men de lægger først for alvor fra land, når der kommer en virkelig kraftig forstærker forbi. Strømforsyningen i DIA-400S kan levere 1,6 kilowatt, og det gør en kæmpeforskel. Det handler ikke bare om at spille tordnende højt (det kan man også!), men om autoritet og impulsvillighed.
Et nummer som “Time Be Time” fra Middle Passage med Jonas Hellborg og Ginger Baker har en ekstremt fængende rytmesektion. Men først med Gato’en kommer den til sin ret på Pandion 50. Så lyder det til gengæld også stort.
Klassikeren “I’m Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop gengives dynamisk og levende. Vibrafonen står virkelig i stuen, og den velkendte småsnak og klirren med glas foregår lige ovre i hjørnet. Og når der lukkes op for rytmesektionen på Peter Gabriels “The Rhythm of the Heat”, fjernes bagvæggen ind til en verden af puls, og vi er i den afrikanske nat med psykologen Carl Jung.
Clash of the Titans
I kraft af dens ekstreme effekt er det svært at finde noget at sammenligne DIA-400S direkte med. Der findes high-end-forstærkere i samme effektklasse, men de fleste koster voldsomt meget mere. Det gælder f.eks. Gryphon Diablo 300 og Devialet D400, der begge koster omkring det tredobbelte af DIA-400S.
Det prismæssigt tætteste bud er nok Marantz’ splinternye referenceforstærker PM-10, som i runde tal koster halvanden gang så meget som Gato’en, og som er uden indbygget DAC. Marantz PM-10 ankom i slutningen af testperioden, hvor vi fik lejlighed til at sætte de to 400-wattere op mod hinanden. Begge lyder i korthed formidabelt godt. Så godt, at der ikke er nogen grund til at løfte et øjenbryn over prisen (uanset at den er ubetalelig for de fleste af os).
Gato DIA-400S har en lyd, der trods den gode tonebalance hælder lidt mod det varme. Den går til opgaven med engagement og lune, og tegner en akustisk scene tæt på højttalerne og lytteren. Det er ikke sådan, at man savner rumdetaljer, men nærhed og drive er i højsædet. Og det hele sker selvfølgelig på et meget højt niveau. Der er alle de detaljer i form af læbelyde, percussion og strygerharpiks, som man kan ønske sig. Men hovedindtrykket er behageligt og rundt – ligesom kabinettet.
Den dobbelt så store og tunge Marantz PM10 er umiddelbart mere distanceret i lyden. Musikerne flokkes ikke på samme måde foran højttalerne. Men uha da, hvor sker der til gengæld meget bagved!
Fælles for begge er dog oplevelsen af styr over tingene. Det kan virke bizart at have så meget effekt tilovers, når man hverken vil spille en sportshal op eller har højttalere, der kan tåle så stor effekt. Men kun indtil man oplever musikken komme til live. Så giver det pludselig mening.
Konklusion
Gato Audio DIA-400S er en anderledes forstærker med nogle forfriskende ideer, både i designet og i elektronikken. Med sin næsten uudtømmelige råstyrke kan den sparke liv i selv de tungeste højttalere. Og det gør den uden på noget tidspunkt at virke presset eller miste overblikket.
Så hvis du har tungtdrevne højttalere og kan lide at høre din yndlingsmusik ved øresønderrivende lydtryk, kan den nemt blive det eneste valg på nuværende tidspunkt. Den koster en frygtelig masse penge, men giver valuta for dem alle. Og når man tænker på, at du både får et kraftværk af en effektforstærker, en kontrolforstærker og en højklasse-DAC, er den i sidste ende faktisk billig.
