: Hegel H300

Mens de dyreste high-end produkter nu retter sig mere mod ”the one percent” end ”the 99 percent”, har Hegel valgt at lægge sig på et prisniveau, som almindelige entusiaster kan få råd til. Foruden de nye forstærkere har Hegel også haft stor succes med deres nye D/A-konvertere, som med enkle greb giver en kraftig lydforbedring fra digitale kilder. Nu har de samlet al denne teknik i en funklende ny forstærker med integreret digitaldel, og den ventede H300 er et faktum.

Integreret topmodel
Hegel har tidligere lanceret forstærkerne H70 og H100 med digitale indgange. Nu er turen kommet til H300, en ægte kraftkarl med 250 watt pr. kanal. Hegel viste en prototype af den nye forstærker allerede i efteråret 2011, men det er først nu, et år senere, at vi har fået kløerne i et færdigt testeksemplar. Hvorfor sådan en opstandelse over en sølle stereoforstærker? Well, Hegels integrerede muskelbundt H200 har været vores favorit i sin prisklasse, lige siden den blev introduceret i 2007. Den har været udfordret af mange, men aldrig overgået, når det gælder kombinationen af kraft og lydmæssig finesse til prisen.

På det seneste har en del producenter alligevel halet ind, og nogle har kunnet tilbyde en endnu mere finstemt og opløst musikgengivelse. Derfor knyttes der store forventninger til, om arvtageren H300 kan overtage stafetten og bevare status som mest “bang for the buck”.

H300
H300 er et nyt design fra bunden og repræsenterer på mange måder et generationsskift. Det drejer sig om nye kredskortløsninger, herunder en helt ny forstærkerdel, hvor transistorerne måles og matches på forhånd. Denne praksis, som startede med high-end modellerne P30 og H30, giver væsentlig reduceret harmonisk forvrængning. Oversat til praksis: Mere musik og mindre støj.

I effektdelen er der ikke sket lige så meget – forstærkeren er fortsat baseret på H20 med en Dual Mono-opbygning, hvor de to stereokanaler er fuldstændig adskilt fra hinanden. Opgraderede komponenter samt en kraftigere strømforsyning har gjort det muligt at presse hele 250 watt ud pr. kanal ved 80 ohms belastning. Det er temmelig solid ydelse for en integreret forstærker!

Den mest spændende del af H300 er alligevel hverken for- eller effektdelen, men snarere den nye digitaldel. Hegels D/A-konvertere HD11 og HD20 har konkurreret helt i toppen, når det gælder lydkvalitet, selv mod de bedste og dyreste high-end konkurrenter, i hvert fald hvis vi skal tro kollega Geir Nordbys ører.

Den indbyggede D/A-konverter i H300 er baseret på HD11 og bruger en 32 bit DAC-chip fra Texas Instruments. Med hele fem digitalindgange kan den forbedre lydkvaliteten fra en række digitale lydilder. Hegel har alligevel ikke forkastet ideen om en ekstern D/A-konverter: I tillæg til de fem indgange har H300 også en digital udgang. Den kan man bruge til at forbedre lyden fra den interne digitaldel med en ekstern D/A-konverter gennem et såkaldt DAC-loop.

Fleksibel
Regnvåde feriedage byder på en ypperlig mulighed for hygge sig med musik. I gamle dage ville det medføre cd’er strøet ud over stuegulvet, men takket være Hegel-forstærkerens digitale indgange kan jeg spille musikfiler direkte fra pc’en. Med Hegels fjernbetjening kan man til en vis grad også styre musikafspilningen. Du lagrer bare en spilleliste på pc’en og skifter så spor frem og tilbage med fjernbetjeningen. Det kræver dog, at pc’en er koblet til forstærkeren via et USB-kabel.

Den, der endnu ikke har pensioneret sin cd-afspiller eller foretrækker at bruge en ekstern musikafspiller som Sonos, Squeezebox eller Apple TV, bør benytte Hegel’ens optiske eller koaksiale digitalindgange. Sandsynligheden er stor for, at selv dyre cd- eller Blu-ray-afspillere vil lyde væsentlig bedre på denne måde, end hvis man benytter de analoge udgange.

Det eneste, vi savner, er muligheden for at tilslutte Blu-ray-afspiller og tv-boks via HDMI. HDMI giver i sig selv ikke bedre lyd end almindelige S/PDIF-signaler, så længe vi taler om almindelig stereo, men ofte bedre synkronisering af lyden i AV-sammenhæng, foruden at billedet kan sendes videre til skærmen. En sådan funktion havde dog sikkert bidraget til at gøre digitaldelen dyrere og mere kompliceret.

Lyden af H300
Forud for denne test havde jeg rigelig tid til at blive fortrolig med H300’s “forfædre “, tospandet Hegel H200/HD11, der er en populær og vellydende kombination. I teorien skulle H300 med sin indbyggede DAC ligge på omtrent samme kvalitetsniveau som disse to, men det tog ikke lang tid at konstatere, at den sigter langt højere!

H300 har arvet forgængerens formidable kraft og kontrol – med renter. Den tager et selvsikkert greb om højttaler-elementerne og kan tvinge selv de mest modvillige højttalere til at komme med på noderne. Det handler ikke om at give fuld knald hele tiden, men om at have overskud nok til de udfordringer, som måtte dukke op, hvad enten det er et symfoniorkester i fuld vigør eller en kokainpåvirket trommeslager, der tæsker løs på trommeskindet.

Overskud er i alt fald noget, Hegel H300 har masser af. Selv på et lytteniveau, der kan beskrives som sundhedsfarligt, kunne jeg ikke høre nogen tegn på stress fra forstærkeren gennem de store og krævende højttalere Elac FS509VX Jet.

H300 har også en mærkværdig evne til at få de tilsluttede højttalere til at lyde, som om de har fået selskab af en subwoofer. Trommer og basguitar på Dream Theaters “Lifting Shadows off a Dream” træffer med et attack, som får de dobbelte 8 tommer i Elac-højttalerne til at virke mere som en kraftig 15 tommer. Her er der tale om lydmæssig Viagra!

Men selv om kraftoverskuddet er imponerende, er den lydmæssige forbedring langt mere omfattende. Den bedste beskrivelse af Hegel H300 vil være “gennemsigtig”. Her hentes der detaljer frem, som jeg knap nok viste fandtes! Mens H200 kan vise stresstendenser, når musikken bliver for vanskelig og kompleks, tackler H300 musikalske udfordringer legende let.

Susanne Sundførs album The Brothel er et godt eksempel: Hvem som helst kan høre, hvordan H300 gengiver musikken med langt mere lydinformation intakt. Susannes lyse stemme har let ved at lyde ganske tynd og spids med meget hi-fi-udstyr, inklusive den gamle Hegel-forstærker. Men med H300 fremstår hun i et nyt lys: Stemmen får en langt mere detaljeret og fyldig klang, og hendes strofer opstår på en endnu sortere, mere støjfri baggrund. Dette indtryk går igen ved alle slags musik, jeg udfordrer Hegel-forstærkeren med, gammel såvel som ny, gode optagelser såvel som dårlige. Selv med gode balancerede kabler mellem HD11 og H200 er der ingen tvivl om, at den nytilkomne slår den gamle reference.

Lyden fra H300 holder så høj klasse, at jeg synes, det ville være godt at sammenligne med en af de bedste integrerede forstærkere, jeg har hørt. Musical Fidelity AMS35i til 70.000 kroner er med sine 2 x 30 klasse A watt en af mine absolutte favoritter – godt nok håbløst upraktisk, da den er stor, tung og udvikler lige så meget varme som en industriel korntørrer – men åh, hvilken lyd!

Med Dire Straits’ “You and Your Friend” oplever jeg, at AMS35i har et lidt varmere, mere nærgående og organisk lydbillede end Hegel-forstærkeren, og den lyder om muligt endnu mere musikalsk, når den gengiver Mark Knopflers strengearbejde med suveræn timing. Hegel-forstærkeren har et lidt overfladisk dybdeperspektiv og en lidt tyndere præstation, men kan til gengæld spille meget højere, end den noget begrænsede MF-forstærker klarer. Totalt set handler det lige så meget om smagsforskelle som rene kvalitetsforskelle mellem de to forstærkere. Det siger en hel del om, hvilket niveau H300 er på.

DAC-loop
Det går imidlertid an at få H300 til at lyde endda et hak bedre. Med et såkaldt DAC-loop kan man supplere den indbyggede digitaldel med en ekstern D/A-konverter. Kæden sluttes ved at koble digitalkilden til Hegel-forstærkeren på sædvanlig vis, men herefter køre signalet ud via digitaludgangen til en ekstern D/A-konverter, som dermed reclocker signalet, før det konverteres til analog og sendes tilbage til forstærkeren via de balancerede indgange. Ifølge Hegel giver det bedre resultat, end hvis man kun bruger den eksterne del. Hensigten er, at man skal kunne benytte sig af bedre D/A-teknik i fremtiden og fortsat kunne bruge fjernbetjeningen til at styre indgangsvælgeren.

Det måtte vi selvfølgelig afprøve, da vi fra tidligere erfaringer ved, at forandringer i D/A-konverteren giver store og til dels anderledes forbedringer, end man måske havde troet på forhånd. Her befinder vi os så tæt på signalet, at den mindste forbedring bliver mere tydelig.

Med Hegel HD11 koblet i loop begynder det for alvor at lyde godt fra Hegel-forstærkeren. Det kan bedst beskrives som at tage et ekstra slør væk foran musikken eller finde perfekt fokus med kikkerten: Lydbilledet bliver skarpere, og ting falder mere på plads.

Så hvis du er den heldige ejer af en god ekstern DAC, såsom HD11 eller HD 20, anbefaler vi at teste denne funktion, selv om den indbyggede DAC gør et udmærket arbejde på egen hånd.

Konklusion
Det er lykkedes Hegel at gøre en kritikerrost forstærker endnu bedre, og ikke bare lidt. H300 fremstår som en klar og tydelig opgradering fra H200, og med en solid digitaldel om bord er den også en meget fleksibel forstærker, som kan kobles til snart sagt hvad som helst af kilder. Men til musik kan det næppe gøres bedre: Med sit ærlige væsen og sine svulmende muskler er Hegel H30 den bedste forstærker, vi har hørt i prisklassen omkring 30.000 kroner og et godt stykker derover.