TEST: Henry Audio DA 256

Der er ikke mange norske producenter af Hi-Fi-elektronik, men blandt dem, der har skabt sig et navn, er Henry Audio. Designeren Børge Strand-Bergesen startede som gør-det-selv-entusiast med en digital konverter bygget op omkring et open source USB-kredsløb. Det har siden udviklet sig til en fuldgyldig virksomhed.

Efter flere vellykkede DAC’er, der kun har haft USB-B-indgang, tager Henry Audio et stort skridt fremad med DA 256. Stadig med USB-B, men nu også med to optiske indgange og en koaksial samt en praktisk USB-C-indgang på fronten. 24-bit/192 kHz er den maksimale opløsning, som DAC’en understøtter på alle indgange. Personligt har jeg aldrig orket at sætte mig ned og prøve at høre forskel på 96, 192 og 384 kHz, og jeg har for længst konkluderet, at andre ting er vigtigere.

Det mest iøjnefaldende træk er dog det kraftigt opgraderede kabinet i børstet aluminium med trædetaljer. Designet er af Suzanne Arnesen, en norsk industriel designer, som har udført et vigtigt arbejde inden for anvendt æstetik. Hendes forskning viser, at et produkts æstetiske design kan have stor indflydelse på, hvordan vi opfatter dets kvalitet og ydeevne.

Praktisk USB-C på fronten

USB-C-indgangen på fronten er et særligt smart træk. Med et helt almindeligt USB-C-kabel kan du tilslutte din mobiltelefon – ja, også nyere iPhone-modeller – og få højopløst lyd (op til 24-bit / 192 kHz) direkte ud til stereoanlægget. Du skal have et streamingabonnement med højopløste musikfiler, som Apple Music, Tidal eller Qobuz. Udover det fungerer det hele lige så enkelt som det lyder, simpelthen plug-and-play.

Der er forresten ingen indgangsvælger her, DAC’en vælger automatisk den indgang der er i brug. Vil du skifte til en anden indgang, skal du først afbryde signalet fra produktet i brug.

Det er værd at bemærke, at alle indgange – inklusive de optiske og koaksiale – fungerer med strøm fra USB-B-porten på bagsiden. Du behøver ikke ekstern strømforsyning for at bruge nogen af indgangene. Faktisk kan DA 256 drives af en simpel mobillader tilsluttet USB-B-porten, selv uden tilslutning til PC eller Mac.

Lyden af Henry Audio DA 256

For at teste DA 256 mod konkurrenterne satte jeg den op mod den meget dyrere HiFi Rose DAC RD160, men også den udgåede Hegel HD30 og ikke mindst den billige Grace Standard DAC Balanced, som er produceret i samarbejde med Drop.

Forstærkeren er den eminente Musical Fidelity Nu-Vista 800.2, som driver de kompakte Dynaudio Evoke 20. Højttalerne er meget billigere end forstærkeren, men hold da op, hvor fungerer de godt sammen! Så lytter jeg også mere intimt gennem Auralic Taurus-hovedtelefonforstærkeren og Sennheiser HD 800S.

Jeg starter med elektrisk musik fra Marie Noreger. Sangen A Little Shy med gæstevokalisten Nedja Bosaida har elektroniske beats med korte, præcise trommerytmer og en fyldig basguitar, der groover smukt i bunden. Henry Audio får virkelig rytmerne frem her. Til sammenligning fungerer ikke alle filterindstillingerne på HiFi Rose lige godt (det gør “Short Slow”-indstillingen). På den anden side får HiFi Rose flere nuancer frem i bækkenerne, hvilket kommer særligt godt frem gennem Sennheiser-hovedtelefonerne. Hegel DAC føles lidt mere dynamisk, men forskellene er mindre. Grace Standard DAC lyder på den anden side flad og livløs sammenlignet med Henry Audio.

Nathaniel Rateliff er en singer/songwriter med konstant blues. Guitarstrengene på All or Nothing lyder store og naturlige, og basguitaren har en glød over sig. At HiFi Rose får Dynaudio-højttalerne til at producere en dybere lyd, end Henry Audio kan, er forventeligt, men endnu en gang bliver jeg næsten slået omkuld af Henry Audios rytme.

Det er især tydeligt på Attention af Doja Cat. Hendes stemme er superfokuseret i midten af lydbilledet, og når den bliver modfaset i omkvædet for at skabe en drømmeagtig bredde, trækker Henry Audio den længere ud fra resten af lydbilledet, end jeg er vant til. Alt imens basguitaren spiller i bunden, og stortrommen slår tungt og fysisk.

Dette er et stort skridt op fra forgængeren, som også kostede en tredjedel af den nye DA 256. Men her får du også flere indgange, som må tage noget af skylden for prisstigningen.

Med ekstern strømforsyning

For at få det allerbedste ud af DA 256 kan du overveje en ekstern strømforsyning. Denne er ikke nødvendig for at DAC’en skal fungere – alle indgange fungerer fint med strøm fra USB-B – men en separat strømforsyning kan løfte lydkvaliteten mærkbart. Du kan gå hele vejen og for eksempel købe en fra Sbooster, men det hjælper også med en helt almindelig 12-volts strømforsyning. Kløgtigt nok sidder der to strømindgange af forskellig størrelse (de to mest almindelige), hvilket gør det let at finde en der passer. Sørg bare for at den er mellem 8 og 16 volt, og at den ikke afgiver brummende lyd. Sådant er irriterende.

Selv oplevede jeg et større og mere fokuseret lydbillede med ekstern strømforsyning – også da jeg brugte USB-kabel – sådan at DA 256 i højere grad truede den dyrere Hegel-DAC, når vi taler om rytme, men også luft og opløsning.

Konklusion

Henry Audio DA 256 er et solidt skridt fremad for den norske producent. Tidligere har Henry Audio været kendt for enkle, prisvenlige USB-DAC’er med meget god lyd for pengene. Med DA 256 er der skruet op for lydkvaliteten, og det hele kommer i en mere overdådig indpakning med langt flere tilslutningsmuligheder.

Lyden er stadig den store styrke: taktfast, rytmisk præcis og med en autoritet i bassen, der får musikken til at flyde naturligt. Jeg synes stadig ikke, at lydbilledet er helt så luftigt og stort som hos nogle af konkurrenterne i den rigtige high-end-klasse, men det er langt over, hvad jeg forventer i denne prisklasse.

En anden god funktion er USB-C-indgangen på forsiden, som gør det nemt at tilslutte en mobiltelefon og få high-end lyd ud af systemet. Det er en smart funktion, som flere burde kopiere. Ikke mere Bluetooth!