TEST: NAD M33

Masters-serien er NAD’s bud på udstyr i den tungeste klasse, og mens de billigere modeller på hi-fi-markedet kommer og går med årstidernes skiften, kan der går år mellem udskiftningerne i high-end-segmentet. En af dem er den integrerede forstærker M33. Vi skrev først om den i forbindelse med CES-messen i januar i år, men det er først i disse uger, de første fabriksklare eksemplarer er parat. Og vores test er i al ubeskedenhed den første i noget medie overhovedet.

Efter behag kan man sige, at NAD M33 ligner en opdateret NAD M32 eller en forstørret NAD M10. Og begge dele vil være både rigtigt og forkert på samme tid.

M33 har på den ene side kabinettet og det overordnede design tilfælles med M32, som den også afløser i programmet. På den anden side har den det store touch-display og rumkorrektionen tilfælles med M10. Den har ligeledes indbygget BluOS streaming-modul, ligesom M10. På M32 skal det købes som indstiksmodul.

Dansk forstærkerteknologi

Forstærkerteknologien er til gengæld helt ny. Hvor M32 var opbygget som en power-DAC og var digital fra ende til anden, er M33 en analog klasse D-forstærker. Det er M10 også, men M33 er bygget over nogle helt nyudviklede moduler – endda med danske rødder. Det handler om såkaldte “Eigentakt”-moduler, udviklet af danske Purifi, der har audiopioneren Peter Lyngdorf blandt stifterne.

At beskrive Eigentakt og Purifi kunne let fylde en hel artikel, men der loves bl.a. en umådelig lav forvrængning – uanset frekvens, effekt og belastning.

NAD M33 yder 200 watt pr. kanal i 8 ohm og 380 watt i 4 ohm. Altså tæt på en fordobling. Skulle det ikke være tilstrækkeligt, kan forstærkeren brokobles med en omskifter på bagsiden. Der findes ganske vist ikke en ren effektforstærkerversion med samme opbygning i øjeblikket – men mon ikke vi kan regne med, at det er et spørgsmål om tid, når brokoblingsfunktionen findes?

Minimalisme og blær

For en integreret forstærker er antallet af kontroller på forpladen holdt på et minimum: Der er kun den store volumenkontrol. Ellers domineres fronten af den 7 tommer store touch-skærm. Der er også en hovedtelefonudgang. Selvfølgelig som kvarttommes jack-bøsning – high-end-dyrkere bruger ikke minijack!

Ud over at vise den valgte indgang og lydstyrke kan skærmen vise albumcovers, når der streames fra tjenester, som understøtter dette. Eller man kan blære sig med to taktvuggende effektmetre. I opsætningen af forstærkeren kan man bestemme, hvad der skal vises på skærmen, og hvad indgangen skal hedde.

Der er et fuldt sæt indgange på M33, især på digitalsiden, hvor man finder to koaksiale, to optiske TOSLINK-indgange og en professionel AES/EBU med XLR-bøsning. En enkelt HDMI-port gør det let at få TV-lyden gennem anlægget. Og i modsætning til optisk forbindelse tænder forstærkeren automatisk og skifter til HDMI-indgangen.

Til lænestolslytning

NAD M32 havde en “Computer”-indgang, hvor den fungerede som eksternt USB-lydkort. Den er strøget og erstattet af en USB-port til afspilning af lydfiler fra USB-medier. Det er et godt bytte, da de færreste gider styre forstærkeren fra PC’en – men gerne afspiller musiksamlingen siddende mageligt i lænestolen.

På analogsiden er der en enkelt linjeindgang, en balanceret ditto og, vigtigst, en pladespillerindgang. Nu både til MM og MC. Nydeligt. I samme åndedrag kan det nævnes, at der er pre out-udgang til en separat effektforstærker (f.eks. en hypotetisk effektudgave af M33, hvis man vil brokoble).

Vil man bruge NAD M33 til indbygning eller integration i en hjemmebio, kan den samarbejde med alle gængse fjernstyringssystemer via RS-232, 12 V trigger og IR.

Trådløse muligheder

Med BluOS indbygget kan du streame lyd fra alle relevante streaming-tjenester direkte fra forstærkeren. Og den kan indgå i et multirumssystem. Du kan også streame trådløst fra Apple-enheder med AirPlay 2 eller over Bluetooth med aptX HD.

Hvis der efter denne gennemgang stadig skulle være en indgang eller funktion, der savnes, kan M33 ligesom andre modeller i serien udvides med indstiksmoduler. Modular Design Construction (MDC) kan monteres i to udvidelsesporte bag på forstærkeren. Men med tilføjelsen af BluOS og HDMI i M33 er det efterhånden svært at finde på et udækket behov. Det skulle da lige være ekstra HDMI-porte.

Lydkvaliteten

Jeg har gennem flere år brugt forgængeren, NAD M32, som referenceforstærker, og det er nærliggende at sammenligne de to, da M33 er den officielle afløser. For at give dem en flad bane at kæmpe på blev det meste af lytningen foretaget uden rumkorrektionen. Og NAD M33 klarer sig rigtig godt, selv uden digitale tryllenumre.

Noget af det, som jeg har holdt af og lovprist ved NAD M32, er dens glasklare lyd, der giver en følelse af at lytte gennem et nypudset vindue ind i et totalt støv- og røgfrit optagerum. Men M33 slår det. Endda på en charmerende måde.

Ved første lyt kan M33 godt virke farvet i mellemtonen ved siden af M32. Men nærmere lytning – og mangfoldige skift mellem de to – afslører, at M33 er mindst lige så ren i lyden, men samtidig mere engagerende og nærværende.

På den store scene

Det rum, som M33 tegner op, er både større og bedre defineret end forgængerens. M32 havde en tendens til at kæle for instrumenterne forrest i lydbilledet – og rumklangen omkring dem. Det kan M33 sådan set også, men oplevelsen af at lytte gennem et forstørrelsesglas bliver mindre udtalt, da den har gang i meget andet på samme tid.

Hvor M32 kunne lyde lidt tilbagetrukket, men på en analytisk måde, er M33 mere fremadvendt at høre på. Orkesteret kommer lidt mere ind i stuen i stedet for at stå bag højttalerne. Men opløsningen er intakt. Og den formår at skabe luft omkring de optrædende, ikke blot i forgrunden, men også længere bagude i orkesteret.

Det høres tydeligt på f.eks. Afenginns “Luna Televisio” fra dobbeltalbummet Opus. Her blandes mærkværdig latinsk korsang med slagtøj, der kommer fra alle steder i et stort rum.

Og så er M33 sjov! Klasse D-forstærkere har et – mere eller mindre fortjent – ry for at være uengagerede at lytte til. Det er ikke tilfældet her! For det første har den et “bundtræk” i bassen, der virkelig sætter gang i rock og al rytmisk musik.

Jeg har aldrig opfattet M32 som tam. Men følelsesladet var den s’gu’ heller ikke! Der er der anderledes skæg og ballade over M33. Uden at det af den grund bliver aggressivt eller upræcist. Den kan bare godt lide, at der er fest i gaden. Og den holder højttalerne i et jerngreb, der tvinger dem til at deltage i løjerne.

Der mangler hverken kræfter eller dynamik. Selv om Telarc-udgaven af “Banditen-galop” ikke afspilles med samme frygt for næste piskesmæld som på Musical Fidelity M8xi.

Skønsang

Et andet karaktertræk, der kan få M33 til at virke farvet ved siden af forgængeren, er det nedre mellemtoneområde, der tiltrækker sig langt mere opmærksomhed i lydbilledet. Igen viser det sig dog at være en dyd frem for en synd. For det får sangere til at fremstå med den krop og personlighed, der godt kunne mangle på M32, som efter behag kan kaldes enten nøgtern eller tilknappet.

Faktum er i hvert fald, at jeg bare var nødt til at blive ved med at finde flere og flere sangnumre frem for at opleve, hvordan de nu lød. På Phil Collins’ “In the Air Tonight” fra sologennembruddet Face Value blev jeg både imponeret over stemmens kvalitet – og hvor godt et billede af rummet der blev tegnet på nummeret. Jeg har som gammel Genesis-fan hørt det nummer utallige gange, men der er stadig detaljer at hente – på det rette grej.

“Hemmelig” rumkorrektion

Ligesom minianlægget M10 har NAD M33 fået indbygget rumkorrektion i form af Dirac Live. Dermed føjer den sig til rækken af komponenter, der tager hånd om den mest kritiske del af lyttekæden: Stuen. Farvning fra lytterummet påvirker nemlig mere end forstærker, højttalere og for den sags skyld kabler.

Man finder dog ikke Dirac noget sted i menusystemet på M33. For at få adgang til rumkorrektionen skal man først hente app’en (PC, Mac, iOS og Android) og vælge NAD under opsætningen. Så dukker M33 til gengæld automatisk op i app’en, når bare man er på samme netværk. Og når korrektionen er gennemført, dukker Dirac pludselig op i forstærkerens menusystem.

Heldigvis er fremgangsmåden forklaret i en guide, der ligger i kassen – hvis man ikke overser den i begejstringen for at få forstærkeren stillet op.

Er du egoist eller social?

Korrektionen sker ved hjælp af en målemikrofon af samme slags, som følger med bedre surround-receivere. Man kan vælge imellem at lade korrektionen dække en hel sofa eller blot den knivskarpe sweet spot i den gode stol.

Det tager omkring ti minutter at måle rummet op med Dirac Live. Der skal måles på i alt ni målepunkter i rummet omkring lyttepositionen. Et øjeblik efter har programmet beregnet en korrektionskurve, som gemmes i selve enheden. Man kan gemme fem opsætninger ad gangen. Man behøver i øvrigt ikke at nøjes med programmets forslag. Hvis du f.eks. vil have en mere fremherskende bas, kan du ved at tegne med fingeren på mobilskærmen justere på resultatkurven, inden du gemmer korrektionen i forstærkeren.

Rumkorrektionen arbejder ikke kun sammen med den indbyggede forstærker, men korrigerer også på en eller flere subwoofere. Noget, der bør gøre den evigt bøvlede integration mellem hovedhøjttalere og subwoofere lettere.

Kun en “light-udgave”

Den udgave af Dirac, der er implementeret i NAD M33, er kun light-udgaven, der er virksom op til 500 Hz. Vil du have rumkorrektion i hele frekvensområdet, koster det 99 dollars (ca. 620 kroner) at opgradere til den fulde udgave.

Man kan argumentere med, at det netop er i basområdet, behovet for og effekten af rumkorrektion er størst. Og dette område er dækket af Light-udgaven. Men man kan også argumentere med, at det virker fedtet, at man ikke får den fulde udgave med i prisen, når man lægger næsten fyrre af de lange på disken! Også selv om det skulle betyde, at butiksprisen på M33 blev de samme 600 kroner dyrere.

Fedtet eller ej, så er rumkorrektionen stadig en entydig fordel. Eventuelle ujævnheder i frekvensgangen i bassen (og alle rum har ujævnheder i bassen!) bliver tæmmet. Det hjælper ikke kun på basgengivelsen, men gør det også muligt at høre detaljer i mellemtoneområdet, der tidligere blev overdøvet. Effekten er ikke så overvældende som på Lyngdorf TDAI-3400, men det viser stadig, at rumkorrektion kan gøre forskellen på god lyd og rigtig god lyd.

Konklusion

NAD M33 er ikke blot en forbedring af en i forvejen vellykket high-end-forstærker. Der er i praksis tale om et helt nyt produkt. Både hvad angår teknologi, funktionalitet og lyd.

Med tilføjelsen af HDMI samt indbygget BluOS-streaming og Bluetooth i (nær) CD-kvalitet takket være aptX HD vil de fleste have alle de kilder, de har brug for. Samtidig har lydkvaliteten fået et nøk opad. Og det var vel at mærke fra et rigtig højt udgangspunkt. Endelig – og det er vigtigt – er M33 sjovt selskab. Den spiller med et drive og en begejstring, som forgængeren set i bakspejlet manglede. Rumkorrektionen er flødeskummet oven på lagkagen.

Desværre koster den også en fandens masse penge, men det er nu engang betingelsen for high-end. Og man kan med lethed finde konkurrenter, der giver langt færre funktioner for et højere beløb.