test: Naim Uniti Atom

Naim var tidligt ude med netværksafspillere og var også en af de første producenter, der tilbød deres egen mobil-app til afspilning af musiksamlingen, bl.a. til netværksforstærkeren Uniti i 2009 og den kompakte UnitiQute i 2010.

Dette forspring er kommet dem til gode senere, for mens konkurrenterne var i startfasen med deres streaming-produkter, var Naim allerede i gang med at perfektionere deres brugerflade. Den meget kompakte alt-i-én forstærker UnitiQute 2 overbeviste som klassens bedste streaming-forstærker i vores gruppetest i 2013, hvor den knuste konkurrenterne på lydkvalitet og næsten nåede op på siden af selveste Sonos på brugervenlighed. Det siger ikke så lidt!

Efter datidens standard havde Uniti-serien et elegant udseende og et seriøst kvalitetsindtryk. Men det er ikke svært at se, at udviklingen er gået videre, især når man betragter den nye Uniti-serie anno 2017. Her har man opgraderet på alle måder, og selv basismodellen Uniti Atom ligner en million. Dens kompakte dimensioner er praktiske, hvis man vil gemme forstærkeren ude af syne, men samtidig er den så elegant, at man ikke har lyst til det.

Et seriøst ydre

Tager vi det ydre først, så er kabinettet lavet af solidt aluminium. Sammen med en stor ringkernetransformator, der fylder mere end en tredjedel af pladsen indvendig, betyder det, at Uniti Atom er 1,5 kg tungere end forgængeren UnitiQute 2. Denne trafo er en del af hemmeligheden bag, at Naims forstærkere lyder så kraftigt, selv om effekten ofte er beskeden. I Atoms tilfælde taler vi om 2 x 40 moderate watt i 8 ohm, men det er man kommet langt med før.

Seriøse køleribber er elegant indfældet på siderne, og det store volumenhjul på toppen – arvet fra højttaleren Mu-so – giver en dejlig følelse og et gedigent kvalitetsindtryk. Den store LCD-skærm viser albumgrafik og sanginfo med nydelig opløsning og er et stort løft i forhold til forgængerens grønne, tekstbaserede display.

Jeg kunne dog ønske mig en OLED-skærm på et seriøst produkt som dette, for LED-lyset i kanterne er synligt ved mørk grafik. Og selv om det er cool, at Naim-logoet og knapperne lyser op, glæder jeg mig til, at de kan slukkes helt og ikke kun dæmpes, med en kommende software-opdatering (lover importøren).

Spiller (næsten) alt

Af tilslutninger har Atom det meste, man har brug for, bortset fra pladespillerindgang og USB-B til tilslutning af pc og Mac. Derimod har den en analog RCA-indgang, hvor en USB-DAC eller pladespillerforstærker kan tilsluttes. En koaksial og to optiske digitalindgange er der også, og for en tusindlap ekstra tilbydes desuden en HDMI-indgang til tilslutning af Blu-ray-afspiller eller tv (via lydretur).

To USB-indgange afspiller musik fra harddisk eller memory stick med op til 24 bit/384 kHz opløsning på lydfiler – eller DSD-filer op til 5,6 MHz. Højopløst, med andre ord. Og for at sikre den bedst mulige musikalske opløsning har Naim udstyret Atom med en SHARC digitalprocessor, som laver hele 2,7 milliarder beregninger i sekundet med 40 bit “floating point”-opløsning, som giver mange flere mulige digitale værdier end såkaldt fixed point.

Sammen med 16x oversampling skal processoren minimere jitter og fjerne generende frekvenser, der kan give det analoge filter i digitalkonverteren uønsket høje arbejdstemperaturer. Efter sigende er jitter-målingerne de laveste, der nogensinde er målt med disse DAC-chips fra Burr-Brown.

Netværksafspilning

En af Uniti Atoms vigtigste funktioner er musikafspilning over netværket. Den kan kobles til med kabel eller trådløst med Wi-Fi, og antennerne er pænt gemt på indersiden i stedet for at stikke op bag på kabinettet.

Du kan afspille musikfiler fra en netværks-harddisk, og der er både AirPlay, Chromecast og Bluetooth. Der er med andre ord ingen smartphones, der ikke kan forbindes med og afspilles musik fra. Atom har i øvrigt hele fem minutters buffer-hukommelse, som både giver ekstremt god fejlkorrektion og betyder, at selv om du mister internetforbindelsen, fortsætter musikken med at spille i fem minutter.

Af streaming-tjenester er der understøttelse af både Spotify og Tidal, og Uniti Atom kan styres direkte fra Roon-programmet på en pc eller Mac.

Velklingende og klippefast klaver

Funktionalitet og flot udseende betyder dog ikke så meget, hvis lyden ikke matcher. Men det gør den! Og Uniti Atom er et bedre match med dyrere højttalere som Audiovector SR3 Raw Surface, end man skulle tro.

Den fantastiske klaversats “Opening” fra Philip Glass’ Glassworks (1981) stråler i den grad. Anslagene på klaviaturet gengives med flot klangbund og tonerne placeret i et stort rum. Grundtonerne markeres godt, mens der også er god snert i de lyse tangenter. Klangsignaturen hælder en anelse mod det varme og fyldige, men uden at det flyder ud. Dynamikken er nemlig rigtig god.

Laura Marlings lækre, jazzede indie-nummer “Soothing” har en staccato kontrabas, der lyder helt fantastisk. Den og stortrommen danner et meget stabilt fundament, mens Lauras lyse stemme står klokkeklart ud i rummet.

Hemmeligheden

Selv om Uniti Atom vil betakke sig og lægge sig fladt ned, hvis man presser den for langt, lyder den meget større og kraftigere, end de 40 watt tilsiger. Her kommer den store ringkernetransformator til gavn. Men musikken har også en renhed, som er få forundt, ikke mindst fordi Naim sværger til helt analog forstærkerdrift, hvor mange andre ville lade sig friste af klasse D-forstærkning i et så kompakt produkt.

Også forforstærkertrinet i Atom er analogt, men selve volumenkontrollen er digital for at opnå den højest mulige nøjagtighed. Naim har ikke taget nogen genveje med volumenkontrollen. Den er dobbelt (dual mode) med optiske sensorer og nedskaleret fra den svinedyre forforstærker Statement S1, der koster over 500.000 kroner (!).

Påstanden er, at selv det bedste og mest vellydende potentiometer vil introducere “step noise”, altså støj i trinene, når man skruer op og ned for volumen. Derfor har Naim lavet et parallelt, synkront kredsløb, der tager over, når man begynder at dreje på volumenhjulet. Det har ikke step noise og kobles ud, så snart man er færdig med at justere. Dette foregår helt sømløst, og man kan ikke høre skiftet mellem dem.

A Perfect Circle

Uniti Atom lyder så godt på normalt lydniveau, at det er umuligt at høre, at man har med en lille forstærker at gøre. Personligt er jeg derfor fristet til at skrue en del op. Den kan fint spille over normalt lytteniveau og lidt til, men højere end det, så flader den ud.

Et eksempel på musik, der giver mig lyst til at skrue op, er A Perfect Circles industrial-nummer “Counting Bodies Like Sheep to the Rhythm of the War Drums”. Heftige rytmer understøtter de hårde instrumenter, og en vred Maynard James Keenan slår sig løs på vokalen i mellemregisteret.

Uniti Atom er en mester i at få det fede frem i dette nummer. Det lyder, som om trommeslageren har fået tykkere trommestikker, og størrelsen på lilletrommen er vokset fra 14 til 15 tommer.

Som jeg sagde, er Atom på den heftige side af neutral. Her har jeg lyst til at skrue ordentligt op og lade stå til. Og det kan man til en vis grad, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at så bliver rytmerne, som ellers lyder så sejt og kontant, lidt uklare. Musik med et mættet lydbillede som dette har brug for mere kraft for at vækkes til live, når man spiller højt.

Til sammenligning

Lydmæssigt alene er Naim Uniti Atom tæt på at være prisen værd sammenlignet med rene fuldstørrelsesforstærkere, der ikke har denne type funktionalitet.

Et eksempel er den integrerede Rotel A14. Også den har indbygget Bluetooth og ditto digitalkonverter, men den kan ikke streame. Til 10.000 kroner burde den derfor mindst være på højde med Naim Uniti Atom, som er et kompromis størrelsesmæssigt, hvor man betaler ekstra for streaming og netværksafspilning af musikfiler.

Men Rotel-forstærkeren har ikke en chance mod Naim. Den er ikke i nærheden, når det gælder at få den rå lyd af guitaren frem på Ani DiFrancos “Done Wrong” fra hendes mest kendte album, Dilate fra 1996. Rotel-forstærkeren er mere ulden i klangen, og steelguitaren lyder mere indelukket.

Rotel lyder slet ikke dårligt, men får aldrig helt magien frem. Og førnævnte “Counting Bodies …” med A Perfect Circle lyder både sejere og bedre kontrolleret på Naim – måske lige bortset fra, at den giver sig en lille smule tidligere end Rotel A14 med dens 80 watt.

Hegel Röst er blandt de bedste forstærkere, vi kender til under 20.000 kroner. Den har AirPlay og DLNA, men ikke app-styring, og har hverken Naim Uniti Atoms perfektionerede udseende eller rå funktionalitet. Röst understøtter heller ikke digital musik med lige så høj opløsning.

På normalt lytteniveau tror jeg ikke, Atom står tilbage for Röst. Overhovedet. Det må være smag og behag, da Röst er helt neutral og har en superstram basgengivelse. Det er ofte en fordel, men gør også, at Röst lyder lidt tørt på lav volumen.

Atom engagerer mere, når man spiller lavt. Igen, den lyder større nedad i tonerregisteret, og har også opløsningen i overtonerne med sig. Men skru op, og Hegel Röst brillerer rytmisk. Stortrommen kan mærkes i brystet, uden at musikken mudrer til, som den gør med Atom. Fysikkens love gælder stadig.

Hovedtelefonudgang

Her til sidst er jeg nødt til at sige lidt om hovedtelefonudgangen. Den er nemlig noget af det bedste, jeg har hørt indbygget i en hi-fi-forstærker.

Af de hovedtelefoner, jeg har liggende, er AKG Q701 de sværeste at drive og lyder meget fladt, hvis de ikke får kraft nok. Det er slet ikke tilfældet med Uniti Atom, for her kommer rytmerne stærkt frem, og der er godt med tryk i bassen. Lyden er åben og samtidig meget kraftig, så her har man ikke brug for en hovedtelefonforstærker oveni. Imponerende.

Konklusion

Naim Uniti Atom er en kompakt forstærker, som vi er sikre på, at mange vil forelske sig i. Ikke kun på grund af dens lille fodaftryk og veldrejede udseende, eller fordi den kan spille så at sige alle musikformater med en elegant brugerflade. Men simpelthen fordi den lyder så forbandet godt.

Ét sted har Naim måttet gå på kompromis, og det er på ren og skær kraft. Man kan ikke spille uendelig højt. Men den kan presses ret langt, og den kan drive selv store højttalere med overbevisning indtil dette punkt. Derimod er den perfekt med et par mindre højttalere som Focal Aria 906 – eller System Audio Pandion 5, hvis du vil være fin på den.

De, der hører musik ved normalt lydniveau, vil let kunne forelske sig i lyden, hvad enten der er klassisk, jazz eller rock på menuen. Læg hertil, at den har en meget potent hovedtelefonforstærker indbygget, og vi er ikke i tvivl om, at Naim har en ny bestseller på hånden med Uniti Atom.

Vi er ikke i tvivl om, at Naim har en ny bestseller på hånden med Uniti Atom.