Man skal aldrig spørge om en kvindes alder. Men jeg kan afsløre, at Anna Netrebko er langt yngre end Ortofon, som har beskæftiget sig med elektronik og pickupper længere, end de fleste har levet.
Relationen mellem den russiskfødte sopran og danske Ortofon er rent musikalsk, og denne pickup føjer sig ind i rækken af produkter, der er opkaldt efter kendte og mindre kendte personer.
Anna Netrebko har altså fået æren af at få sit blik og sit navnetræk på siden af en af Ortofons ædleste pickupper. MC Anna, som den hedder, er en eksklusiv MC-pickup i en høj prisklasse. Udviklet til kræsne ører og tilpasset de mere eksotiske pladespillerne på markedet.
Pickuppen er ikke helt ny. Den debuterede for syv år siden og er stadig tilgængelig.
Det kan skyldes, at den simpelthen er populær i high-end-kredse. Hvor den konkurrerer med eksotiske pickupper fra Van den Hul, Lyra, Audio-Technica og DS Audio, for nu at nævne nogle producenter med alternativer i samme prisklasse.
Hvis man spørger Ortofon, er MC Anna udviklet til dem, der ønsker en kompromisløs pickup, som formår at gengive både mikro- og makrodynamik med tonalt flow og tekstur. En vanskelig balancegang. Kravene til præcis og neutral lyd medfører ofte en tyndere klang, men her har man forsøgt at få begge dele. Altså både præcision og musikalitet. Ofte betragtet som fyldigere klang.
Replicant 100
For at få det til at lykkes er der mange ting, der skal klappe. Ortofon har valgt deres egen slibning af den diamant, der følger rillerne. Det er en temmelig skarp slibning, der efterfølgende er poleret og monteret i en nålearm af boron.
Skarpslebet betyder også, at man skal være mere præcis under monteringen, og Ortofon anbefaler 23 graders hældninger på nålearmen, hvilket med 2,6 grams nåletryk skal give 90 graders vinkel bag på Replicant 100-slibningen.
Ortofon anslår en levetid på op til 2.000 timer før retipping af nålen, men en gradvis ændring i lyden fra ca. 1.000 timer må man regne med.
Magnetsystemet er udviklet med mere aktive komponenter for at få et mere uniformt magnetfelt, når spolerne er i bevægelse. Her har man forsøgt at optimere geometrien med neodymmagneter og et ikke-magnetisk ophæng i polymer.
Montering
Pickuphuset er lavet af lasersmeltet titanium, og samlet vejer pickuppen 16 gram. Det er relativt meget for en pickup, men nåleophænget er relativt stift, så man stadig formår at holde resonansfrekvensen så lav, at den ikke påvirker lyden.
Med gevind i pickuphuset er første monteringstrin såre simpelt. Pickuppen kan monteres med nålebeskyttelsen på, hvilket er en fordel. Så langt, så godt.
Jeg vil sige, at det også er en fordel, hvis armen på pladespilleren har højdejustering. Selv om pickuppen er tung, er den ikke særlig høj, men det er en fordel med nøjagtig justering for optimal sporing under afspilningen.
Efter lidt frem og tilbage med lytning og justering samt en lup og en protraktor for at korrigere geometrien var jeg stærkt fornøjet med resultatet.
Krystalklar klang
Pickuppen trivedes fremragende på Technics SL-1000R og SL-1200g, og blev koblet sammen med phono-trinene Gryphon Sonett og Audio Research PH0 samt phono-indgangen på McIntosh C2600.
En sammenligning med Audio Technica AT-ART1000 og DS-Audio DS-002 var uundgåelig, da jeg havde alle tre samlet i en periode. Selv om de alle tre stiller op i high-end klassen, lyder de slet ikke ens. MC Anna minder mere om ART1000, men uden dennes mægtige basdynamik og evne til at grave dybt ned i kælderen efter de laveste frekvenser.
MC Anna er den stramme her, med et yderst gennemført fokus og en enestående evne til at hente detaljer frem i musikken. Man kan mærke atmosfæren fra indspilningen på kroppen, og pickuppen er djævelsk god til at løfte små nuancer i lydbilledet frem.
Den stramme regi giver en lidt mere behersket dybbas sammenlignet med ART1000, men MC Anna lyder aldrig lyst, spidst eller betonet. Den er snarere endnu mere neutral i klangen, men mangler heller ikke varme eller fylde. I hvert fald ikke i mellemtonen.
Sopraner som Anna Netrebko og Maria Callas (der egentlig var koloratursopran) – eller tenorer, for den sags skyld – er ikke det eneste, MC Anna tackler med lethed. De mange lag i Mozarts Requiem kommer glimrende frem i lydbilledet, og solostemmerne står frem på magisk vis, foran koret.
Pickuppen henter de fineste teksturer og klange frem. F.eks. på Radka Toneffs Fairytales, hvor svaghederne i originalindspilningen kommer tydeligt frem. Klaverets varierende tonehøjde er opsigtsvækkende tydelig her. Men Radkas vokal er gribende i sin realisme. De små, næsten ikke hørbare ændringer i dynamikken er fænomenalt gengivet.
På musik med mere dynamik i bassen, såsom Dire Straits’ Love Over Gold, er der mere bund i ART1000, og selv om dynamikken selv i bassen er lynhurtig, er tyngden i trommeslagene mere behersket her. Det fratager ikke musikken drive eller nerve, men rytmen er ikke så fremtrædende i lydbilledet som med ART1000.
Konklusion
Ortofon MC Anna er ikke en pickup udelukkende til opera eller kammermusik. Den behersker alle genrer, men er i sit es på kompleks musik, selv om den ikke helt har den dybbasdynamik, som man forventer i prisklassen. Pickuppen er alligevel i stand til at hente meget mere ud af rillerne, end de fleste tror er muligt, og den ekstremt raffinerede tekstur, den fornemt fokuserede mellemtone og den ubesværede klang gør det til en pickup for de allermest kræsne.
