TEST: Pro-Ject A2

Nemmere bliver det ikke at afspille plader. Selv dem med ti tommelfingre og en modvilje mod at røre ved noget teknisk kan spille musik med en fuldautomatisk pladespiller. Læg skiven på, tryk på start og synk ned i sofaen. Og nyd det.

Ingen dikkedarer og ingen problemer. Du skal måske støve pladen af med en pladebørste fra tid til anden, men det er det hele.

Når den ene side er færdig med at afspille, vender du pladen og gentager.

Udvalget af fuldautomatiske pladespillere er ikke særlig stort. Pro-Ject laver en billig version, som gør et godt stykke arbejde, men uden den store entusiasme. Den billige Pro-Ject A1 henvender sig heller ikke til audiofile entusiaster med en voksende pladesamling.

Det har Pro-Ject forsøgt at gøre noget ved med A2. Det er også en fuldautomatisk afspiller, men teknisk langt mere overdådig – til dem der er mere end gennemsnitligt optaget af lydkvalitet.

Den er lige så nem at bruge som den billigere A1. Man tager pladen ud af coveret, sætter den på og vipper starthåndtaget for at starte. Sekunder senere strømmer musikken ud af højttalerne. Når pladesiden er færdig, løfter du armen, som vender tilbage til startpositionen, og afspilleren stopper.

Vend pladen og gentag

Det, der adskiller en A2 fra en A1, er et langt bedre dæmpet bæltedrevet chassis. En A2 vejer næsten to kilo mere, og afspillerens bevægelige dele, plade og arm, er monteret på en separat plade, der hviler på underchassiset med fleksibel dæmpning imellem. Det forhindrer resonanser i at forstyrre pickuppen.

Afspilleren fås kun i mat sort, og alle plastdelene får den til at se billigere ud, end den er. Men detaljer som kabler, stik og armen er af god kvalitet.

Ortofon pickup 

Den medfølgende pickup er den velkendte Ortofon 2M Red, en bedre pickup end den OM10-pickup, der følger med en A1. MM-pickuppen leveres færdigmonteret. Hvis du følger den eksemplariske monteringsvejledning, er du klar til at spille musik få minutter efter, at du har pakket pladespilleren ud.

Der medfølger et aftageligt kabel af bedre kvalitet – Connect it E – men afspilleren har ingen indbygget phono-forstærker og skal tilsluttes en forstærker, der har en sådan, eller via en separat phono-forstærker til MM-pickupper.

Vores målinger af gangpræcision viste, at afspilleren er bedre end A1-afspilleren på ét punkt og dårligere på et andet. Vi målte en rotationshastighed på 32,49, hvilket gav en afvigelse på -2,53%. Afspilleren er med andre ord for langsom. Wow og Flutter, altså svingninger, havde en afvigelse på 0,37%. Det er faktisk meget godt og viser, at afspilleren i det mindste er stabil, selv om den er for langsom.

Afbalanceret og defineret lyd

A2-afspillerens arm har ikke et aftageligt pickup-hus, men armen, som hviler i et firepunkts aluminiumsleje og bruger et aluminiumsrør, har nem justering af anti-skating og nåletryk.

Da vi testede A1, syntes vi, at den leverede en ret slap og uengageret lyd. Det er heldigvis ikke tilfældet med A2. Her er lyden mere engagerende, der er større dynamisk kontrast i musikken, og bassen har en fin tyngde og fylde.

Lyden er flot fokuseret på Dire Straits Love Over Gold. Den akustiske guitar klinger varmt og fyldigt. Basgengivelsen mangler måske lidt bid og dybde, men bassen er veldefineret og har tilstrækkelig tyngde til at sikre, at percussions på optagelsen er velafbalanceret med resten af lyden.

Vokalen lyder lidt tør, og jeg savner noget dynamisk kontrast. Slagtøjet spiller en væsentlig rolle på titelnummeret, og her banker det ikke med samme overbevisning fra stortrommen, som det gør på en Pro-Ject Debut Pro, eller X2 fra samme producent.

Med Keith Jarretts liveoptagelse fra Bordeaux på afspilleren, oplevede jeg, at afspilleren præsenterede mig for et stort lydbillede, hvor klaverlyden kom godt frem. Måske ikke helt med den samme farvepalet, som jeg kan få fra en Reloop Turn X eller Rega Planar 6, men klangfarverne er lysår bedre gengivet end fra en A1.

Den rytmiske præcision og dynamiske kontrast i musikken er hørbart bedre på Regas meget billigere – og fuldt manuelle – Planar 3. Et andet eksempel, Pro-Ject X2, som ligger i en lavere prisklasse end A2, er langt mere engagerende og præsenterer musikken med større indsigt, luft og atmosfære.

Men jeg tror, at det faktum, at man kan få bedre lyd for pengene i andre afspillere, måske ikke betyder så meget for mange mennesker. Simpelthen fordi brugervenlighed trumfer ønsket om audiofile kvaliteter.

Konklusion

Den dyre Pro-Ject A2 er den pladespiller, man skal vælge, hvis brugervenlighed er en topprioritet. Det bliver ikke meget nemmere at nyde sin pladesamling. Lyden er helt jævn og langt bedre end den billigere A1-afspiller. Desværre er den ikke på niveau med, hvad du kan få fra andre afspillere i samme prisklasse. Det er vigtigt at indse. Hvis lydkvaliteten er vigtigst, skal du vælge noget andet, og hvis du leder efter en afspiller, som nemt kan tilsluttes uden behov for et separat phonotrin, er der alternativer til A2.