TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Rega Aethos

Analog anakronisme

Rega Aethos mangler noget væsentligt, men spiller bedre end det meste alligevel.

Af / 24/05/2020 - 21:10
Rega Aethos

Lyd & Billede mener

  • Fornem klangbalance med fyldig, varm, dynamisk og gennemsigtig lyd. Solidt bygget.
  • En Rega-forstærker uden pladespillerindgang?

Hvem ville have troet, at en ribbet, helanalog forstærker ville udløse savlerefleksen? En forstærker, der hverken har DAC eller streaming, ikke engang pladespillerindgang? Ikke jeg.

Den undselige Rega-forstærker har et design, som de færreste vil huske. Den koster en del. Og medmindre man kun har analoge lydkilder, en CD-afspiller, en kassettebåndafspiller eller – som der igen er nogle, der fifler med – en spolebåndoptager, kræver det flere bokse at få tilsluttet en pladespiller. For slet ikke at tale om, hvis man vil have streaming.

Det er med andre ord ikke svært at finde argumenter for, hvorfor man ikke skulle købe Rega Aethos. Men hør den først, og det kan være, at modargumenterne fordamper.

For Rega er virkelig gået til den med Aethos, der blev lanceret i slutningen af 2019 som deres nyeste high-end-forstærker. Kun overgået af den over dobbelt så dyre Rega Osiris.

Aethos placerer sig mellem Rega Elicit-R – et af de bedste køb i klassen – og den nævnte Osiris. I samme prisklasse finder vi Marantz PM-KI Ruby, McIntosh MA252 og Electrocompaniet ECI 6D Mk II, som også har flere tilslutningsmuligheder end Aethos.

Annonce

Hvis man er villig til at betale en hel del mere, er Naim Supernait 3 – med pladespillerindgang – et af alternativerne. Den nye Hegel H390 er et andet, og her får man også DAC og streaming integreret.

Rega Aethos rear scaled 1
Kun analoge indgange, men ikke til pladespiller. (Foto: Rega)

Pladespillerindgang er bandlyst

Egentlig er det lidt pudsigt, at Rega, der fylder så meget på pladespillermarkedet, har fravalgt pladespillerindgang. Rega Brio, Elex-R, Elicit-R og den nye, lillebitte IO har alle indgang til MM-pickup. Dog ikke flagskibet Osiris, der ligesom Aethos ikke har phono-indgang.

Rega begrunder det med, at det ville have gjort forstærkeren meget dyrere. For det koster at lave et godt RIAA-trin, som både opfylder Regas kvalitetskrav og samtidig ikke introducerer støj. De mener, at det er bedre at vælge et separat RIAA-trin i denne klasse.

Fra Rega selv vil det sige Aria med MM- og MC-indgang eller Aura, som er vores reference blandt RIAA-trin med MC-indgang.

Rega Aethos volume control inside scaled 1
Rega har sprunget designtrinet over og brugt alle penge på det indvendige. Det kan mærkes. (Foto: Rega)

Klasse A forforstærker

I Aethos har Rega valgt i alt otte 160 watt Darlington udgangstransistorer fra Sanken. Som leverer 2 x 135 watt RMS i 8 ohm. Forforstærkerkredsløbet arbejder i ren klasse A – uden switching, for lavere forvrængning – og den anvender polypropylenkondensatorer, fodret af en ret massiv ringkernetransformator.

Volumenkontrollen skiller sig lidt ud, idet den kombinerer feedback (tilbagekobling) med passiv kontrol, der ændrer både gain og feedback for at regulere lydstyrken. Ifølge Rega er det en løsning, der giver bedre præcision mellem kanalerne og dæmper støj og overstyring.

Selve volumenkontrollen er hentet fra øverste hylde hos Alps (Blue Velvet RK27) kombineret med felteffekttransistorer fra Linear Systems (LSK389).

Den relativt undselige forstærker vejer hele 17,5 kg.

Rega Aethos volume control scaled 1
Den overfølsomme volumenkontrol kræver tilvænning. (Foto: Rega)

Tilslutninger

Forstærkeren har fem analoge indgange, hvoraf ingen er balancerede. Desuden har den direkte indgang til separat forstærker, udgang til effektforstærker eller subwoofer og loop til kassette-, DAT- eller spolebåndoptager.

Den har også en kraftig hovedtelefonudgang, der kan drive de fleste hørebøffer, og selvfølgelig kommer den med en fjernbetjening. Som også kan styre andre Rega-produkter.

Rytmisk perfektion

Trods den megen minimalisme er lyden maksimalt underholdende. Den minder meget om en af vores favoritter i en meget lavere prisklasse, Rega Elicit-R, men er kraftigere og mere dynamisk.

Det swinger noget så enormt – lidt Naim-agtigt, om man vil – men Rega-forstærkeren har bedre greb på bassen end f.eks. Naim Uniti Star. Den er også langt mere underholdende end McIntosh MA252, der lyder lidt behersket af en McIntosh at være, og tankerne gik i retning af en krydsning mellem Hegels stramme styring og Naims sprudlende spilleglæde.

Carla Bleys Big Band

På vores reference blandt kompakthøjttalere i klassen under 50.000 kroner, Audiovector R1 Arreté, var der total jazzklub-stemning med Carla Bley Big Band i afspilleren. De små højttalers bas-enheder fik rørt sig, og trommerne dundrede ud i rummet med en kraft og præcision, man sjældent hører i denne prisklasse.

Rega-forstærkeren leverer et meget stort lydbillede med masser af dybde og flytter dig tættere på scenekanten, end MA252 gør. En hurtig sammenligning med Hegel Röst viste, hvor meget bedre det kan blive med en bedre forstærker. På et par Audiovector SR3 Arreté Raw Surface lød Röst mere tamt og lukket, men da jeg sluttede Aethos til, eksploderede rytmerne formelig ud i lytterummet. Som at få musikken lige i fjæset. Sjovt var det.

Men Rega-forstærkeren har også evnen til at trække dig ind i musikken. Lyden af den himmelsk smukke “O, Du herlige” med Sondre Bratland og Iver Kleive fra fødselskirken i Betlehem fyldte rummet bedre end mange surround-løsninger, jeg har hørt.

Orglets rumlen vibrerede under benene, og akustikken fra kirkerummet lå tykt i lytterummet. Bratlands pragtfulde vokal stoppede næsten tiden, og hoved og hjerte blev fyldt op af denne inderlig smukke fremførelse. Som jeg under alle at høre på et ordentligt anlæg.

Aethos gjorde sig heller ikke til skamme, da jeg sluttede de relativt tungtdrevne MartinLogan ElectroMotion ESL X til. De har nogle udfordrende impedansvariabler, som mange forstærkere ikke trives med. Rega-forstærkeren kunne ikke have været mere ligeglad og fik live-albummet Up For It med Keith Jarrett Trio til at leve i rummet, med fornemme klangnuancer fra klaver, whiskers på trommeskind og glidende fingre på basstrenge.

up for it1

Forstærkerens klangbalance hælder i retning af det varme, med en fyldig klangbund. Men samtidig har den rigtig god dynamisk kontrol, er mere sprælsk og ikke så stram som Hegel H190 og har bedre detaljeopløsning og dybde end McIntosh MA252.

Naim Supernait 3 er måske det mest interessante alternativ til Aethos, men den er over 20 procent dyrere, og spørgsmålet er, om alle vil synes, at den er de ekstra penge værd, efter at have hørt Rega Aethos. Selv om man får phono-indgang til MM-pickup.

Konklusion

Rega Aethos er en forstærker, der er let at overse, fordi den mangler både DAC, streaming og pladespillerindgang. Men hvis det ikke generer dig, er Aethos soleklart blandt de bedste integrerede forstærkere, vi har testet, hvad lyden angår.

Den er sprudlende dynamisk og meget raffineret, og musikken flyder så naturligt og frit, at man glemmer, at den ligner en lyttestation fra 1970’ernes DDR. Aethos er kort og godt en forbandet vellydende forstærker. Det er mere end godt nok for os.

Roy Gandy
Roy Gandy er den ene af de to grundlæggere af Rega Research. Den anden er Tony Relph. Relph + Gandy = Rega. (Foto Lasse Svendsen)
Karakter
Rega Aethos
Premium
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kan man lære gamle noder nye tricks?

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget