I 1980’erne og begyndelsen af 90’erne var bærbare musikafspillere synonymt med analoge kassetteafspillere, som man clipsede fast i bæltet. De blev alle sammen kaldt en walkman i folkemunde, selv om det var Sony, der lavede originalen og havde ophavsretten til ordet Walkman (med stort W).

Walkman-navnet lever videre

I dag er sådanne kassetteafspillere for længst døde og begravede (nostalgikere kan dog købe dem på eBay for nogle hundrede kroner), men Walkman-navnet lever faktisk videre. Det har bare skiftet format til digitale musikafspillere (DAP’er). De er selvfølgelig mere kompakte og bærbare end de analoge afspillere fra fordums tid, og de bedste af dem er også mange gange dyrere.

Såsom den topmodel, vi ser på her, nemlig NW-WM1ZM2. Navnet virker mere kryptisk, end det egentlig er; ‘M2’ til sidst betyder nemlig, at det er anden generation af netop denne afspiller.

Dobbelt så dyr som man skulle tro

Hvis jeg siger, at denne bærbare musikafspiller koster det samme som den dyreste iPhone, vil mange ryste på hovedet i vantro. Men det gør den ikke. Den koster dobbelt så meget!

Men før du råber “fup og fidus!” for fuld hals, så vid dette: NW-WM1ZM2 er ikke beregnet til alle og enhver. Snarere til feinschmeckere, der skyer trådløse hovedtelefoner som pesten og hellere bruger alle deres sparepenge på vanvittig dyre high-end hovedtelefoner. Eller næsten alle deres sparepenge. Der skal jo være noget tilbage til en musikafspiller …

Perfektion til fingerspidserne

NW-WM1ZM2 har fået indmad i topklasse. Prima vare. Fra allerøverste hylde. Alle kredsløb er omhyggeligt designet og lavet med komponenter i topkvalitet, og man finder ingen tilfældigheder indeni. Det digitale såvel som det analoge lydsignal er der taget skånsomt hånd om for at opnå den absolut bedste lyd.

Forstærkerdelen er Sonys egen heldigitale S-Master HX Digital Amp-teknologi. Og Sony siger, at der er brugt udvalgte kondensatorer og blyfrit loddetin. Forbindelsen mellem forstærkerdelen og hovedtelefonudgangene er med tykt Kimber Kable. I øvrigt er der to hovedtelefonudgange: En 3,5 mm ubalanceret og en 4,4 mm balanceret.

Men det er ikke kun indeni, Sony har brugt dyre og gennemtænkte materialer. Selve kabinettet er i forgyldt OFC-kobber med en renhed på hele 99,99 procent. Det giver ifølge Sony en mere stabil konstruktion med højere stivhed.

Brugervenlighed

Da Sony NW-WM1ZM2 har touch-skærm og Android-brugerflade, er den lige så nem i brug som en Android-telefon. Man kan installere apps på den, og den kan alt, hvad en Android-mobil kan, bortset fra at ringe op og tage billeder. Sony har som standard lagt deres eget musikafspilningsprogram ind, som åbner alle downloadede musikfiler.

Til både PC og Mac

Hvis man vil importere sin egen musik til mobilen (næsten alle filtyper understøttes), gøres det med programmet Music Center på en Windows PC, mens afspilleren er koblet til computeren med USB-kabel.

Mac-brugere må i stedet bruge Content Transfer. Det er intuitivt og enkelt, men det er stadig et savn, at man ikke bare kan putte microSD-hukommelseskortet ind i PC’en, trække musikken direkte over på kortet og derefter føre kortet ind i afspilleren.

Til gengæld er det legende let at bruge Tidal og andre musiktjenester, der leverer musik i CD-kvalitet eller højere. Så let, at det primært er det, jeg gør. Selv om jeg har nogle favoritter, jeg læser ind og lytter meget til.

Nedtur

Når Sony laver en ny topmodel, spidser man selvfølgelig ører. De har ingeniører, der kan deres kram, og forventningerne er derfor ekstra høje, når de kommer op med noget i denne prisklasse.

Og lyden er da også virkelig god. Sony sendte os afspilleren sammen med deres egne lukkede MDR-Z1R, og WM1ZM2 får basfylden i hovedtelefonerne frem på en rigtig god måde, samtidig med at lyden åbner sig mere i toppen, end jeg er vant til med disse hørebøffer. Dem har jeg faktisk i min egen samling, så jeg kender dem rigtig godt.

Og så er der Audeze LCD-5 … Jeg tror ikke, jeg nogensinde har hørt en så naturtro trompet som Till Brönners på Cohen-coveret “A Thousand Kisses Deep”? Og det på lavt lydniveau. Hvad mon der sker, når man skruer op …?

Ikke rigtig noget, viser det sig. For selv med volumen på maksimum er lyden så lav, at den må betegnes som under det, jeg vil kalde “hyggeniveau”. Det er så lavmælt og forsigtigt, at jeg ikke rigtig forstår, hvad brugsområdet skulle være.

Jo, hvis man har et par svinedyre og virkelig gode hørepropper som f.eks. Sennheiser IE 600 eller Beyerdynamic Xelento remote, vil man kunne få meget glæde af denne afspiller. Men ikke med Sonys egne hørepropper IER-Z1R; de er for tungtdrevne. Og hvad er meningen så?

Hvis man investerer næsten 30.000 kroner i en musikafspiller, vil man selvfølgelig kunne drive nogle seriøse hovedtelefoner med den. Men det kan man bare ikke!

Det er der dog råd for. For det er kun på den europæiske variant af afspilleren, at lydniveauet er dæmpet. Det er nemlig for at imødekomme europæiske regler for maksimalt lydtryk.

Men Sony har åbenbart fortolket disse regler strengere end alle andre, for de har suverænt det laveste lydniveau af alle DAP-producenter. På EU-versionen har Sony fjernet High Gain-funktionen, som ellers løser problemet med tungtdrevne hovedtelefoner.

Køber man den asiatiske eller den amerikanske version, er man tryg. Bortset fra at man kan få problemer med garantien, hvis man prøver at indlevere den til reparation herhjemme …

Konklusion

Det er meget mærkeligt, at Sony har valgt at give os en perfektioneret musikafspiller – eller DAP – som NW-WM1ZM2, når de fortolker de europæiske regler for lydniveau så strengt, at afspilleren ikke kan drive tungtdrevne hovedtelefoner. Hvad er pointen så?

Jo, det lyder da meget bedre, end mobilen gør med det samme lave udgangsniveau. Men når noget lyder godt, vil man gerne kunne skrue op. Og når man ikke kan det, virker det meningsløst at bruge næsten 30.000 kroner. Man vil jo drive de tungtdrevne, specialforsikrede hovedtelefoner, som man opbevarer i pengeskabet!

Løsningen er at købe afspilleren uden for Europa; så får man den nemlig med fuldt udgangsniveau. Denne EU-version skulle derimod aldrig have været lanceret.

Også i denne test: