Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pioneer N-50A

Et frisk pust fra Pioneer

Pioneer var længe kendt for deres geniale cd-afspillere og beviser nu, at de heller ikke har sovet i timen, når der er streaming på skemaet.

Skrevet af / 30/10/2015 - 05:00
Pioneer N-50A
Geir Gråbein Nordby

Pioneers netværksafspiller ser rigtig godt ud sammen med resten af hi-fi-anlægget, og her er fuld understøttelse af alle slags højopløste lydfiler. Det inkluderer det skæve DSD-format, som i sin tid skulle tage over fra cd’en (men som nu primært lever blandt japanske lydpurister). Den er generøst udstyret, inklusive digitale ind- og udgange såvel som en USB B-indgang for tilslutning til pc. Det betyder, at du ikke behøver at bruge pc’ens begrædelige lydkort, når den bruges som lydkilde.

N-50A har indbygget understøttelse af Spotify Connect, men andre musiktjenester som Deezer og Tidal understøttes ikke direkte. Apple-brugere kan anvende AirPlay i stedet. Trådløs netværkstilslutning er ekstraudstyr; uden det er man henvist til netværkskabel.

Pioneers fjernbetjening fungerer fint, men man skal sidde tæt på afspilleren for at se information og billeder på den lille skærm. Det anbefales i stedet at downloade Pioneers ControlApp til mobilen, som har ganske god funktionalitet. Det er lidt bøvlet, hvis du har flere tusind sange gemt på netværket, så nogen Sonos-killer er den ikke.

Pioneer_N-50A_bak
Digitale ind- og udgange samt en USB B-indgang til pc gør N-50A meget fleksibel. Trådløs netværkstilslutning er desværre ekstraudstyr, og den har heller ikke Bluetooth. AirPlay er derimod på plads. Foto: Pioneer

 

Lydkvalitet

Med Tidal afspillet over AirPlay lyder Pioneer rigtig godt. Med op-sampling og hi-bit funktionen tændt tegner den et mere holografisk lydbillede op end i Direct-tilstand, hvilket kommer godt frem på Bob Dylans dystre “Man in the Long Black Coat”. Guitaren breder sig godt ud i rummet, og Pioneer har flere detaljer i overtonerne end Denon.

Auroras “Running With the Wolves” får mere liv i lydbilledet end med Denon og lyder mere tredimensionelt. Hendes stemme står godt frem fra lydbilledet; selv det flade omkvæd lyder meget mere livligt. Og slideguitaren på Tracy Bonhams seneste album Wax & Gold rasler lækkert i båndene.

Her er dog ikke Marantz’ varme, og Pioneer har heller ikke samme tyngde i basregisteret. Der mangler lidt varme og fylde, og generelt kunne dynamikken have været bedre.

Især med højopløst musik på menuen trækker Marantz fra, med en større klangbund og flere tonestrukturer i lydbilledet. Men Pioneer får også godt udbytte af højopløste lydfiler og tørrer gulv med Sonos rent lydmæssigt.

Pioneer N-50A er en rigtig god netværksafspiller, som kun mangler Bluetooth for at give fuldt udbytte på den trådløse tilslutningsfront, og vi synes godt adapteren til trådløs netværkstilslutning kunne have været inkluderet.

Lyd & Billede mener

Lyden er frisk med masser af detaljer. Afspilleren understøtter højopløst lyd, og der er godt med tilslutningsmuligheder. Vi savner lidt dynamik, og app-styringen er noget begrænset. Android-brugere må kigge langt efter Tidal-understøttelse.

Også i denne test:

6 trådløse netværksafspillere

Sonos Connect

Bedste brugervenlighed

Amerikanske Sonos er stadig konge, når det gælder streaming og trådløse multirumssystemer, men har en hel del at indhente på lydkvaliteten.

Sonos’ afspiller er nem at sætte op og har en meget fin fjernbetjenings-app, der gør, at musikafspilningen går som en leg. Den understøtter også de fleste formater og tjenester, man kan komme i tanke om …
… undtagen højopløste (hi-res) musikfiler, hvilket vil være et stort minus for mange audiofile.
Læs hele testen

Denon DNP-730AE

Billig indgangsbillet

Denons netværksafspiller koster kun lidt mere end Sonos Connect og har, hvad de fleste har brug for.

Understøtter hi-res filer og lyder klart, åbent og fint. Desuden er den ganske prisbillig.
Desværre evner lyden ikke at engagere os, ligesom afspilleren har få tilslutningsmuligheder (mangler USB DAC) og begrænset app-styring.
Læs hele testen

Cambridge CXN

Veludstyret gentleman

Med indbygget forforstærker og mange tilslutningsmuligheder er Cambridge CXN næsten perfekt.

Lydbilledet er stort og dynamisk, og her får man masser af tilslutninger, såsom forforstærkerudgang, samt en stor og letlæst farveskærm.
Brugervenligheden er ikke den bedste, vi har set, og klangen er til tider lidt for kølig og evner ikke helt at engagere os.
Læs hele testen

Definitive Technology W Adapt

Når ikke til tops

Afspilleren fra Definitive Technology er favorabelt prissat, men lyder middelmådigt og har visse mangler.

W Adapt er en overkommelig afspiller, der kan udvides til multirum. Den er kompakt og let at integrere, og glider fint ind i interiøret.
Lyden er middelmådig, der er få tilslutningsmuligheder, og man er bundet til de indbyggede streaming-tjenester. App-styringen er også temmelig basal.
Læs hele testen

Marantz NA6005

Tonemesteren

Marantz NA6005 lyder simpelthen fantastisk og hæver overliggeren for de andre afspillere i prisklassen.

Marantz’ netværksafspiller er solidt konstrueret og giver en varm, fyldig og engagerende lyd med stor rumfølelse. Plus for hovedtelefonudgang.
Fjernbetjenings-app’en er lidt forældet, og NA6005 mangler forforstærkerudgang.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top