Bluesound er NAD’s våbendrager i kampen mod Sonos, Samsung og andre multirumsproducenter. De er nu ude med deres anden generation af trådløse højttalere og forstærkere, og der er mange forbedringer at spore både med hensyn til design og brugervenlighed. Sammenlignet med forgængeren er Powernode 2 en kompakt sag med afrundede kanter og knapper på toppen.
Opsætningen af Bluesound er lidt mere omfattende end med f.eks. Sonos eller HEOS, i og med at du er nødt til at åbne en browser for at få adgang til de første indstillinger. Den nemmeste måde er at bruge enheden som Wi-Fi hotspot og slutte mobilen til for at dele netværksindstillinger.
Brugerfladen er til gengæld blevet vældig fin. Udbuddet af musiktjenester er godt, og her har du (i modsætning til Sonos) mulighed for at afspille højopløste 24 bit musikfiler fra USB-harddisk eller netværk.
Lydkvalitet
Sandt at sige var vi lidt skuffede over den matte lydkvalitet fra en del af forstærkerne i testen. I den sammenhæng er Bluesound-forstærkeren et mere festligt bekendtskab. Prøv bare at høre “Hey Now” med London Grammar: Her er der et ordentligt fundament og tyngde bag klavertonerne, guitarspillet får tydeligere snert, og Hannahs Reids stemme er større og mere følelsesladet.
Det mærkes også, at forstærkeren har større opløsning og adskiller forskellige tonehøjder bedre. Lydbilledet er både stort og præcist, og betydelig mere nærværende, end vi har oplevet med Sonos, Marantz og resten af kandidaterne.
“Got a lotta people tryna drain me of this energy,” rapper Drake. Men det er i hvert fald ikke Bluesound, der holder ham tilbage! Han lyder seriøst vred, og hans lines er virkelig skarpe, uden at det er højttalerne eller forstærkeren, der vrænger. Powernode-forstærkeren har rigeligt med dynamisk overskud og kan spille højt uden antydning af åndenød.
“Det her lyder supersejt!” udbryder Geir begejstret. Den krævende indspilning af Ave Maria får mere luft mellem tonerne, og stemmen kommer tydeligt frem. Der er også en øget stilhed mellem tonerne, der gør musikoplevelsen mere engagerende.
Lars Danielsson og Mathias Eicks “II Blå” er et af de mest krævende sangvalg på vores liste, men Bluesound tager den komplicerede indspilning i stiv arm. Her kan vi høre de overtoner, vi savnede hos de andre testdeltagere, mens kontrabassen anslås stramt og præcist. Det lyder som ægte hi-fi på højt niveau!
Også i denne test:
Yamaha R-N602
Moderne retro
I sej 70’er-stil varter Yamaha op med underholdende musik og multirum på den nemme måde.
HEOS Amp
Kraft og finesse
Denne forstærker fra HEOS er måske lille af udseende, men sikke en slagkraft!
Marantz M-CR511
Mangler punch
Forstærkeren fra Marantz har klar og tydelig lyd, men mangler muskler og ikke mindst streaming-tjenester.
Pioneer SX-N30DAB
Åben musik
Pioneer lyder fint og har mange tilslutningsmuligheder. Streaming-tjenester er der lige så få af som på Onkyo. Af en indlysende grund.
Onkyo TX-8150
Klare toner
Stereo-receiveren fra Onkyo lyder godt, og den har både DAB-radio og mange tilslutningsmuligheder, også til pladespiller. Men streaming er begrænset.
Sonos Connect:Amp
På bagerste række
Med Sonos Connect:Amp får du adgang til markedets mest brugervenlige multirumssystem. Problemet er bare, at den ikke lyder specielt godt …
Resumé
Stor eller lille?
Efter vores erfaring er det ikke givet, at en stor streaming-forstærker lyder bedre end en lille. Det er andre hensyn, der gælder, når du skal vælge ud fra størrelsen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer